Uddybning: Til Tro medieartikel

Efter nogle reaktioner på artiklen "Gud, Roskilde, kunst og kreativitet" i Til Tro fra august, har vi valgt at bringe en uddybning. Med kursiv giver ansvarshavende redaktør sin begrundelse for at bringe den, og skribentens egen uddybning er nederst.Læs artiklen her (side 29)

FlowTwo,  

Kære læsere af Til Tro

I redaktionen har vi fået en del respons på mediespalten i sidste nummer af bladet med overskriften ”Gud, Roskilde, kunst og kreativitet”. Det betyder, at spalten og forhåbentlig hele bladet bliver læst, og det er vi selvfølgelig glade for at erfare!

Mediespalten havde en utraditionel tilgang, men ønskede for os at se at understrege en vigtig pointe, nemlig den at alle mennesker er skabt i Guds billede, og derfor har vi også kunstneriske og kreative evner. Det betyder også modsat, at når vi har store oplevelser med fx musik, kan menneskelig kunst minde os om, hvor stor en Gud vi har (hvis vi vel at mærke kender ham i forvejen).

Nogle læsere har undret sig over eller stødt sig på skribentens afslutning, som man har læst som en lovprisning af alt, hvad Roskilde festival står for. Lige sådan ville flere gerne have understreget, at man nødvendigvis må kende Gud fra den bibelske åbenbaring for at kunne genkende ham som ”bagmand” for al kreativitet. Og på grund af den usikkerhed mediespalten har medført for nogle læsere, vil vi gerne med det samme slå fast, at redaktionen og KFS selvfølgelig forudsætter menneskets behov for at møde Gud i sin primære åbenbaring, nemlig Bibelen, ligesom vi hverken kan eller skal blåstemple alt, hvad der foregår på Roskilde festival.

Vi har ikke læst mediespalten som om den satte spørgsmålstegn ved nogle af de ting, og derfor ville vi gerne bringe den. Vi har også bedt skribenten, video- og mediekonsulent Flemming Bo, om at uddybe sit indlæg her på hjemmesiden, så her er der mulighed for at læse hans reaktion på kommentarerne. Ønsker du at kommentere dem, er du velkommen til at skrive direkte Flemming Bo, da KFS’ principielle syn er refereret her. Adressen er: flemmingbo(at)flemmingbo.com

Tak for jeres respons. Fortsæt endelig med at give os den!

Bedste hilsner og med ønsket om forsat god læselyst
Kathrine Kofod-Frederiksen
Ansvarshavende redaktør

________________________________________

I sidste nummer af Til Tro skrev jeg mediespalten, hvor jeg denne gang valgte at fokusere på den Gudsgivne kreativitet og kunstneriske gave til mennesket. Her tog jeg udgangspunkt i min egen erfaring af kunsten og kreativiteten, og min egentlige pointe var, at verden ikke blot er en brudt og syndig verden, men rent faktisk er fyldt af skønhed, og at vi kan opleve Guds nærhed og skaberkraft på de mindst ventede steder.

Det er kommet mig for øre, at flere har reageret på min afslutning: “Gud være lovet for Roskilde festival, Sufjan, kunst og kreativitet! Nu pakker jeg teltet og soveposen og glæder mig til en uge med mudder og åndelige oplevelser”.

Man undrer sig over, at Til Tro tilsyneladende kan komme med både en lovprisning og en opfordring til at tage del som Roskilde Festival.

På dette vil jeg gerne kommentere to ting:

For det første er min pointe, som overfor beskrevet, at jeg, da jeg skrev teksten, glædede mig til igen at opleve Gud og hans skaberglæde gennem mennesker på Roskilde Festival. Netop igen at få lov at se skønhed i denne verden, som på mange planer er både brudt og syndig, men som samtidig emmer af Guds skønhed og skaberkraft – overalt!

For det andet vil jeg påstå, at folks undren over at lovprise Roskilde Festival bunder i et forkert billede af, hvad Roskilde Festival (også) er. Det bunder i, at størstedelen af Til Tros læsere aldrig har været på Roskilde Festival og derfor bygger deres billede af, hvad festivalen står for og er, på mediernes dækning samt en fordumsfuld eller forudindtaget holdning til et fænomen, man aldrig selv har oplevet. For Roskilde Festival er så uendeligt meget mere end druk, stoffer, fri sex osv. Det er til stede jovist, men det er altså del af denne verden, denne ungdomskultur og storbyer generelt. Det skal ikke retfærdiggøre det, men alle større byer i vores kultur er på nogle planer kendetegnet ved druk, stoffer, fri sex osv. Roskilde Festival er i én uge Danmarks 5. største by – på et MEGET lille område. Det er hovedsaligt unge mennesker, der er kommet for at hygge sig, feste og høre god musik. Derfor bliver druk, stoffer, fri sex osv. også mere tydeligt, da 1) medierne elsker at svælge i det, og 2) i en storby på så lidt plads kommer det uundgåeligt mere til overfladen. Når jeg skriver “Gud være lovet for Roskilde festival, Sufjan, kunst og kreativitet! Nu pakker jeg teltet og soveposen og glæder mig til en uge med mudder og åndelige oplevelser”, er det lige netop ikke denne del, jeg skriver om, men netop alt det som Roskilde Festival i lige så høj grad – og om ikke mere – er kendetegnet ved, og som man kan erfare, hvis man tør sætte sine fødder lige der midt i den verden, som vi alle er en del af. Hvis jeg ikke kan anbefale at tage på Roskilde Festival, blot fordi der forekommer druk, stoffer og fri sex osv., kan jeg heller ikke anbefale at bo i København, Aarhus, Odense eller sågar Sønder Felding. For på disse steder forekommer der også druk, stoffer, fri sex osv.

Som nævnt har jeg oplevet Guds nærvær gennem talentfulde musikere, men jeg har på Roskilde Festival også oplevet næstekærlighed uden lige. I modsætning til den hverdag jeg kender, er folk på Roskilde Festival simpelthen så rare og gode mod hinanden. Her handler det om, at vi alle skal have det godt og rart, og det bedste kommer som hovedregel op i de mennesker, jeg møder på Roskilde Festival. Vi er lige pludselig ikke længere bare selvcentrerede individer, der skal frem i verden, når vi er på festivalen. Her handler det nemlig i store træk om det skønne i denne verden, hinanden og fordomsfrihed. Mit håb er, at du kære læser ikke vil tro, at verden er præcis som medierne fremlægger den, vil se på verden med åbent sind og ikke fordømme ting, som ikke er oplevet på egen krop. Jeg derfor gentage min opfordring til at opleve Guds skaberkraft, kunsten og kreativiteten, næstekærligheden og Roskilde Festival, før det dømmes ude som ren og skær en syndens hule.

En anden reaktion på mit indlæg har været den misforståelse, at jeg beskriver “den naturlige” åbenbaring af Gud (jvf. Rom 1,19-20), som den eneste måde at erfare Gud. Det er ikke, hvad jeg vil med mit indlæg. Indlægget handler udelukkende om, at Gud kan opleves på andre måder end gennem lovsang, bøn, prædiken, bibel og Jesus. Indlægget handler ikke om, hvordan Gud er åbenbaret, og hvordan vi erfarer ham, men om hvordan vi også kan erfare Gud – også på de mindst uventede steder og tidspunkter.

Flemming Bo

URL: https://kfs.dk/organisation/uddybning-til-tro-medieartikel/