Verdens vigtigste bog

Bibelen rummer en vild, spændingsfyldt, livgivende og fantastisk historie med et kæmpe persongalleri og spændingskurver i alle former. Men den er også let at fare vild i. KFS' nye podcastserie binder historien sammen og trækker de vigtigste tråde, så den helt store historie – Guds frelsesplan – træder tydeligt frem. Fra skabelsen i Første Mosebog til de sidste tider i Johannes’ Åbenbaring.
”Verdens vigtigste bog” er bibelkundskab i klassisk forstand, men det er også bibelhistorien fortalt på en ny måde. Visionen er at gøre Bibelen levende for den, der aldrig har læst i den før, og for den, der har brugt et helt liv sammen med den. Du kan også glæde dig til musik, lydklip og effekter, der virker som flødeskum og syltetøj på din lytteoplevelse.
”Verdens vigtigste bog” kan høres alle steder og på alle platforme, men vi vil især anbefale en god lænestol, en kop kaffe og et par solide højtalere eller høretelefoner – så bliver lytteoplevelsen optimal.
Lyt til podcasten på Spotify eller på Apple Podcast.
Brug podcasten som samtalestarter
Undervejs som podcasten udkommer med nye afsnit, laver vi også materiale, som kan sætte gang i samtalen i små og store KFS-grupper. Lige til at indtage sammen med madpakken eller et stykke kage – nemmere bliver det ikke!
Find spørgsmål til alle afsnit på instagramprofilen @verdensvigtigstebog eller som PDF'er her.
