board

KFS' bestyrelse

KFS er en demokratisk opbygget medlemsforening. Det betyder, at selvom KFS i det daglige ledes af ansatte, så er alle KFS'ere selv med til at bestemme, hvad KFS er, og hvordan vi skal arbejde for at nå længst muligt med vores vision. De er de, fordi det er KFS' medlemmer, der vælger og selv kan stille op til KFS' bestyrelse.

Bestyrelsen mødes fire gange om året og er bl.a. dem, der står for at ansætte medarbejdere i KFS, sætte retningen og generelt gøre deres bedste for, at der bliver truffet gode beslutninger i KFS. Både når det kommer til økonomi, og hvordan vi er til størst gavn og tro for studerende

KFS' bestyrelse består af 15 valgte medlemmer og op til to suppleanter. Bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2-årig periode, mens suppleanter vælges for en 1-årig periode. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter vælges ved KFS' årlige generalforsamling og mødes fire gange om året.

Mellem bestyrelsens møder behandler forretningsudvalget (FU) og økonomiudvalget (ØU) de løbende sager. Direkte under bestyrelsen hører desuden forlagsudvalget for Credo.

Det næste valg til KFS' bestyrelse finder sted på Påskelejr 2026 palmesøndag d. 29. marts. Tidspunkt varsles til medlemmer senest otte uger før.

Referatet fra den senest afholdte generalforsamling kan findes her:

Referat for KFS' generalforsamling 2025

PDF293 KB

KFS’ bestyrelse 2025

Anders Pradsgaard Møberg (formand for bestyrelsen og FU)
Rasmus Vævest Nymann Eriksen (Næstformand og menigt medlem af FU)
Kenneth Kjær Jensen (formand for ØU)
Ivan Brosbøl (medlem af ØU)
Kathrine Kofod-Frederiksen (medlem af FU)
Anna Dahl Iversen
Kristoffer Roager
Esben Kamstrup Mortensen
Ingeborg Støvring
Liv Strandkvist
Mette Feldthaus
Lea Dilling Nørgaard
Benjamin Birk Christophersen
Rebekka Riis

Bestyrelsen kan kontaktes på formand@kfs.dk.

Daglig ledelse

Udover bestyrelsen deltager også suppleanter og KFS’ daglige ledelse i bestyrelsesmøderne. Daglig ledelse og suppleanter har taleret, men ikke stemmeret.

KFS' daglige ledelse består af Jakob Skovgaard Højlund (generalsekretær, medlem af FU og ØU), Frederik Mukai Hauge (sekretariatsleder, medlem af FU og ØU) og Hanne Terp Legarth (national leder, medlem af FU).

Stil op til bestyrelsen

Vil du være med til at sætte retningen for KFS? Så kan du jo overveje, om du skal stille op til KFS' bestyrelse!

Hvordan stiller jeg op?

Hvis du ønsker at stille op til KFS' bestyrelse, skal du udfylde den nedenstående blanket og sende den via mail til kfs@kfs.dk senest fire uger før generalforsamlingen. I år er der deadline d. 1. marts 2026 (fire uger før generalforsamlingen).

På den årlige generalforsamling foretages valg til bestyrelsen mellem de opstillede kandidater. Det er KFS' medlemmer, der til generalforsamlingen bestemmer, hvem der skal udfylde de ledige pladser.

Hent opstillingsblanketten her: 

Opstillingsblanket 2026

DOCX136 KB

Vil du have nyt fra KFS?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyt fra KFS sendt på mail.