KFS’ ansatte og vores LTC’ere tager i løbet af året rundt på mange gymnasier landet over for at holde religionstimer. Der bliver blandt andet læst en bibeltekst, og så kan eleverne stille spørgsmål om alt, der relaterer sig til kristendommen.I september var Søren og Annika, der er KFS-sekretær og volontør i Vest- og Sønderjylland, et smut i Tønder, hvor tre KFS’ere hjalp til med at holde religionstime for deres egen klasse. De fortalte om, hvad troen betyder for dem, og hjalp med at svare på spørgsmål fra klassen.Men hvordan er det egentlig at stille sig frem på den måde? Og hvordan tog deres klassekammerater imod det? Det fortæller Veronika, Dina og Alma lidt om her: 

Hvordan kom det i stand?

Veronika: Vores lærer spurgte, om vi havde lyst til at fremlægge om vores tro, og så tænkte jeg, at det var en kæmpe mulighed for at være et vidnesbyrd. Det er ikke mange chancer, man får på gymnasiet for at forkynde, så selvom det var nervepirrende, følte jeg også, det var et kald. 

Hvilke overvejelser gjorde I jer på forhånd?

Dina: Jeg var meget spændt på, om de bare ville synes, vi var vildt mærkelige. Især fordi jeg normalt ikke er så glad for at fortælle en masse på klassen, men lige det her brændte jeg for – så var det nemmere.

Veronika: Jeg synes, det var en vildt fed mulighed for at høre, hvordan klassen tænker, vores liv som kristne er. Det kunne måske også starte nye samtaler i klassen eller gøre, at vores kammerater måske forstod os bedre.

Alma: Jeg synes, det var virkelig nervepirrende. Mest fordi jeg gerne ville være så ærlig som mulig, men det kan også hurtigt blive en stor mundfuld. Det gjorde mig også rimelig nervøs, når jeg tænkte på, hvordan jeg skulle formulere mig, og hvordan jeg kunne svare på deres spørgsmål bedst muligt.

Hvordan var det så?

Veronika: Jeg synes, de tog det vildt godt. De var nysgerrige og måske også lidt forsigtige. Men efter timen var der god stemning omkring det, og det virkede som om, at de synes, at det var lidt fedt at have fået svar på nogle spørgsmål.

Alma: Jeg synes klassen tog meget godt imod det. Jeg tror, det interesserede nogen mere end andre, hvilket også er helt okay. Det var jo bare en vildt fed mulighed for os. Vi fik også nogle fede kommentarer efterfølgende såsom; “fedt, at I var så ærlige” og “det var spændende at høre lidt fra jeres side.”

Dina: Min nervøsitet blev gjort totalt til skamme. Det var så fedt! Jeg glæder mig over muligheden. Jeg har tit bedt om muligheden for at fortælle om min tro og være et vidnesbyrd – så det var virkelig et bønnesvar.

Vil I anbefale andre at gøre det samme?

Dina: Jeg synes helt sikkert, det kan anbefales. Men det kræver også lidt mod, så det er helt forståeligt, hvis man ikke har mod på det. Jeg synes personligt, det var dejligt at have flere med til at kunne svare på det, jeg ikke selv kunne svare på.

Hvis du kunne have mod på at prøve det samme af, så kontakt din KFS-sekretær og få en snak om det. Du kan finde din KFS-sekretær lige her.