Studielivskonference

Studielivskonference 2017 – ”Med Krop og Ånd”

Den 20. – 22. oktober inviterer KFS, Kristeligt Forbund for Studerende, til Studielivskonference på LTC i Vejle. Visionen er at sætte studieliv på dagsordenen hos kristne studerende.

Temaet er i år ”Med Krop og Ånd”. Et tema vi har valgt, fordi vi oplever, at der hos mange studerende er en længsel efter et større fokus på kristen praksis. Vi er i KFS rigtig gode til at bruge vores hoved, til at arbejde med trosforsvar og til at tænke i dybden over vores tro. Det er godt og vigtigt – ikke mindst i en studenterbevægelse. Men vi har også brug for en praksis, både alene, i fællesskabet og på vores studie. Vi har brug for at få kroppen og ånden med, og brug for at blive fortrolige med vores erfaring af Gud, så vi bedre kan leve i relationen til ham. Derfor er det vores fokus på studielivskonferencen i år.

Talerliste

På talerlisten er blandt andet Kristian Ditlev Jensen – forfatter og debattør – som holder oplæg under overskriften ”Da praksis blev suspekt”. Vi har inviteret ham, fordi vi også gerne vil forstå, hvorfor det at have en tros-praksis er så utrolig privat i en dansk kontekst. Lørdag kommer Thomas Frovin som arbejder for Aeropagos og underviser over temaet ”afsuspektisering (og de 7 åndelige veje)”. Aeropagos er en af de organisationer, som har stor erfaring i at arbejde med kristen praksis, og Thomas kender i øvrigt KFS – og KFS konteksten – rigtig godt. Vi slutter med en gudstjeneste søndag, hvor vi fokuserer på en af de mest intense og mystiske kristne praksisser – Nadveren.

Derudover byder Studielivskonferencen selvfølgelig på alt muligt andet godt – herunder fællesskab på tværs af landet og på tværs af kirker og studieretninger.

Tilmelding

http://kfs.dk/billet/?pre_event=767
OBS! Der er kun 32 pladser, så vent ikke for længe

Pris

290 kr. / 261 kr. for medlemmer af KFS (10% rabat)

Tid og sted

20.-22. oktober 2016 (sidste weekend i uge 42)
KFS ledertræningscenter, Ribevej 71, 7100 Vejle

PROGRAMMET

Fredag

17-18 Check-in
18.00 Aftensmad

19.30 ”Da praksis blev suspekt” – oplæg og debat v. forfatter og debattør Kristian Ditlev Jensen

Hvordan kan det være at Danmark (/norden?) har denne særlige form for kristendom, hvor stort set al religiøs praksis ses som lettere suspekt? Hvad kendetegner den tankegang? Er det problematisk / noget vi skal gøre noget ved?

21.00 Kaffe, snacks, hygge mv.

Lørdag

08.45 Tidebøn
09-10 Morgenmad

10.30 ”Afsuspektisering (og de åndelige veje)” – oplæg og samtale Thomas Frovin, ansat i Aeropagos

Hvordan kan vi tage skridt i retning af en kristen åndelig praksis, som kan hjælpe os med at få krop på vores tro, og som vi kan tage med ud på vores studiesteder? Findes der forskellige åndelige veje, og hvordan påvirker de vores måde at relatere til Gud?

12.30 Frokost

13.45 Gruppesamtaler

15.00 Taizé og meditation i Ødsted kirke

15.30 Gå en tur, sport i hallen, læs en bog, sov

18.30 Aftensmad

20.00 Tid med Gud – refleksion, lovsang og tid til bøn mv.

21.00 Fest, hygge, ild og dans

Søndag 

09.00 aviser, croissanter, Kaffe og klassisk musik
09.30 Morgenmad

11.00 Gudstjeneste “Nadverens skønhed

12.00 Pakning
12.15 Frokost
13.00 Rengøring

13.59 Bus til vejle