Morten H. Wibe was here – og sætter nu et sidste punktum for en lang KFS-historie

Efter 5 ½ år som KFS-sekretær i Syd har Morten Højlund Wibe forladt KFS-reden og er draget videre til Indre Missions Bibelskole, hvor han skal tjene som pedel. Vi runder dette kapitel af her, hvor Morten reflekterer lidt over en KFS-historie, som undervejs har budt på et utal af eventyr, gak og løjer – og en altid ukuelig og passioneret kærlighed til Bibelen, Jesus og det evangelium, der står i centrum af det hele.

Morten H. Wibe was here – og sætter nu et sidste punktum for en lang KFS-historie

Er I ikke bange for, at her bliver lidt for mondænt, når jeg smutter?” Det spørgsmål har runget i KFS-organisationen i løbet af de seneste måneder, mens det langsomt begyndte at gå op for både Morten, KFS og KFS’erne, at alt godt har en ende. Også Morten Højlund Wibes tid i KFS. Den KFS-historie, der startede for næsten 15 år siden på Skanderborg Gymnasium, og som undervejs førte til både et år som volontør og 5½ års tjeneste som KFS-sekretær, blev der 1. december sat et foreløbigt punktum for.

Der hersker stadig lidt intern diskussion i KFS over, om der er fare for, at KFS nu bliver for pænt uden Morten (eller om det måske er på sin plads), men for Christian Rasmussen, generalsekretær i KFS, er der i hvert fald ingen tvivl om, at Morten efterlader sig et varigt aftryk og minde i KFS. Og selvom der er sjov, gak, løjer og skøre påfund nok at hive frem, så er der noget, der står stærkere tilbage: passionen for evangeliet og Jesus.

”Efter 5 ½ år, er det lidt mærkeligt, at Morten nu ikke er en del af flokken længere. Og lidt trist også. Han har leveret en helt igennem passioneret indsats med Jesus i hjertet og uden på tøjet. KFS’ere har mødt et menneske, der har turdet udfordre dem på, hvad det vigtigste i livet er, og de har kunnet se og høre på Morten, hvad det er. Fra mig selv personligt og fra KFS vil vi bare ønske, at Gud må velsigne og bevare Morten ud på nye stier og i skumle højskolekælderrum.”

Vi er totalt og helt og aldeles afhængige af Guds ord!

Om KFS kommer til at blive et mere mondænt sted nu, må fremtiden vise, men efter en lang og sjov rejse er det blevet tid til at gøre boet op og drage videre for Morten. Det er også en kærkommen anledning til at reflektere lidt over, hvad der står tilbage af oplevelser og tanker her ved afslutningen af dette eventyr, og når man taler med Morten, er der ingen tvivl om, at Bibelen og dens rolle i både KFS og i KFS’ernes liv, er en af de store overskrifter:

”Jeg har utroligt mange gode oplevelser i rygsækken efter 5 ½ år i KFS! Og jeg har lært så vanvittig meget! Noget af det centrale er, hvor totalt og helt og aldeles afhængige vi er af Guds ord! Hvis ikke vi kender det, så løber vi forvirrede rundt i en verden, hvor man skal føle og mene en hel masse om alt muligt. Det er så fuldstændig afgørende, at vi ved, hvad der står i Bibelen og forstår at omsætte det i praksis.  

Noget, der har været kendetegnende for mange KFS’ere i mit område, er, at hvis Jesus er den, han siger, han er, så må det have konsekvenser for mit liv, min måde at leve på, min måde at være på. Det har været enormt opmuntrende og berigende at se en generation af unge, som navigerer i en mere og mere kompleks verden, hvor selv begrebet ”køn” kan være til diskussion, forsøge at leve med Jesus som forbillede. Det er så enormt vigtigt!

Derfor er noget af det, der står tilbage for mig nu, også den totale afhængighed, jeg har oplevet i forhold til min daglige stund med Jesus i bøn, stilhed og bibellæsning. Og at hvis man begiver sig ind i denne verden med Bibelen under armen, vil man også opdage, at den ikke bare er relevant i dag, men har svarene på de store spørgsmål i livet.

At vandre med KFS’ere er en særlig oplevelse – og så må det godt være sjovt ’at gøre Jesus kendt’

Et andet fikspunkt, Morten bærer frem i sine refleksioner, er relationen til og samarbejdet med KFS’erne. En KFS–sekretær er til for KFS’erne, og en helt central del af opgaven er også at vandre med, inspirere og udruste KFS’ere og KFS-ledere. Det bliver også tydeligt, når Morten peger på de oplevelser, der har sat sig særlige spor i ham i løbet af de sidste fem år:

Der er mange oplevelser, jeg husker særligt fra de sidste år – og de fleste af dem handler om KFS’ere, som jeg har fået lov til at vandre med på et lille stykke af livets vej. De har på hver deres måde sat sig i mit hjerte.

Og så har det også bare været en fornøjelse at være med alle de gange, KFS’ere har arrangeret et fremstød på universitetet eller på gymnasiet, hvor troen på Jesus er blevet bragt i fokus! Jeg har virkelig fået lov til at opleve KFS’ere med en særlig brand for, at deres klassekammerater og studiekammerater måtte lære Jesus at kende. Der har jeg også haft glæden af at have fået lov til at være et vidne til mennesker, som har startet en vandring med Jesus – eller har genoptaget deres vandring med Jesus! Det har været kæmpestort! 

En af de vigtige ting, mit arbejde og vandringen med KFS’erne har lært mig, er også, at det at leve med ønsket om at gøre Jesus kendt ikke behøver at være en sur og pinlig affære. Det kan være sjovt, spændende, lærerigt og udfordrende på den gode måde.

Jeg har mange gange i mit arbejde i KFS tænkt: hvordan klarer vi den her? Og der har jeg mødt stor opmuntring og begejstring fra KFS’ere rundt omkring med en særlig brand for, at deres klassekammerater og studiekammerater måtte lære Jesus at kende.”

Stå ved Bibelens autoritet, løft evangeliet frem i studieverdenen – og sæt tid af til Jesus!

Med begge fødder ude af døren, er det også altid godt at efterspørge nogle gode råd til fremtiden. Så hvad er det i Mortens øjne, KFS skal blive ved med at gøre? Er der noget, vi skal tage med os videre, nu hvor han er væk?

Og her vender vi igen tilbage til evangeliet, Bibelen og Guds ord:

KFS skal blive ved med at løfte Guds ord frem i lyset! Turde at stå ved bibelens autoritet og fortsat arbejde på at gøre evangeliet synligt, forståeligt og tydeligt for alle studerende på gymnasier, universiteter og andre uddannelsesskoler i Danmark!”

Og hvad skal KFS’erne så tage med sig videre? Jesus! Dét er det helt konkrete håb (sammen med en sidste udfordring), han håber, kan få lov til at stå tilbage for alle de KFS’ere, han har fået lov til at møde i løbet af de sidste 5 ½ år:

”Jeg håber, at mine KFS’ere vil huske, at de er elsket af Jesus, hvad end de har oplevet i deres liv. At livet med Jesus er et eventyr! Hver eneste dag vi får givet, kender vi ikke. Men lever vi den med Jesus, så har vi den bedste rejsemakker man kunne forestille sig. 

Og så min sidste udfordring: 

Husk den daglige stund med Jesus! Er det lige 5 minutter, imens du spiser din havregryn om morgenen, hvor du læser et par vers fra bibelen. Er det en podcast med en prædiken i ørerne på vej til skole? Er det en stille stund om aftenen med læsning af opbyggelige bøger, bibel og bøn? Det er ikke formen, men samværet med Gud, som er det afgørende.  

Det er så vigtigt! For vi står i en verden, hvor alt og alle vil have vores fulde opmærksomhed! Vi er nødt til at være aktive for at give Gud opmærksomhed. Ikke fordi han har brug for det, men fordi vi har. Det er livsvigtigt!”

Morten takker af – fyldt af taknemmelighed

Og med disse ord – en sidste taknemmelig replik ­fra en taknemmelig KFS-sekretær – sættes der så et foreløbigt punktum for dette kapitel i denne del af Morten Højlund Wibes KFS-historie. Efter 5 ½ års tjeneste for Gud, med Gud og i KFS.

”Jeg sidder tilbage med en stor taknemmelighed. Sådan i ordets reneste forstand! Jeg ved, at det kan lyde sådan lidt kliche-agtigt at sige, at taknemmelighed er en af de stærkeste følelser, jeg sidder med. Men ikke desto mindre, så har jeg oplevelsen af at være et af de heldigste mennesker på denne jord!  

Jeg har fået lov til at møde så ufatteligt mange spændende, sjove, søde, udfordrende mennesker! Der er så mange mennesker som efter mine 5,5 år i KFS står mit hjerte nært, og som jeg er så taknemmelig for, at jeg har fået lov til at møde. Jeg går fra arbejdet i KFS med en enorm rigdom af oplevelser, indtryk og gode relationer.

Taknemmelighed er det største ord, jeg sidder tilbage med.”   

Dirigentstokken overlades nu til Henriette

Som det blev offentliggjort sidste efterår, er der heldigvis allerede fundet en kompetent afløser for Morten i Syd. Hun hedder Henriette Engberg Vinkel og er allerede et velkendt KFS-ansigt, da hun i det seneste år har været ansat som medvandringskonsulent. En projektstilling, hvor hun på tværs af en række kristne børne- og ungdomsorganisationer har arbejdet med at formidle viden om medvandring og at skabe fornyet fokus på, hvor afgørende deter, at vi har nogle relationer, hvor vi også får delt tro og liv med hinanden.

Du kan møde Henriette lige her, hvor hun også fortæller lidt om, hvorfor hun er ’helt glad i låget’ over, at hun får lov til at fortsætte vandringen med KFS. Henriette starter som KFS-sekretær i Syd fra den 1. januar.