KFS'er og gymnasietutor? Ja, det giver rigtig god mening!

Ud af det blå fik Tobias Baltzer Carlsen opgaven som tutor på sit gymnasium og skulle dermed medvirke til gymnasiefesterne med de nye 1.g'ere. "Aldrig i livet", tænkte han. Men han ændrede mening og vil have dig til at gøre det samme.

KFS'er og gymnasietutor? Ja, det giver rigtig god mening!

Af Tobias Baltzer Carlsen, 3.g’er på Aarhus Katedralskole

For lidt under et år siden fik jeg en mail fra mit gymnasiums kontordame. Hun skrev, at jeg havde søgt og var blevet valgt til at være tutor for de nye 1.g’ere, der skulle starte efter sommerferien.

Jeg tror ærligt, at min første tanke var, at der måtte været sket en fejl. Jeg havde ikke søgt, så jeg kunne ikke været blevet valgt, og under ingen omstændigheder skulle jeg være tutor!

Min taktik på gym har altid været at engagere mig så lidt som muligt, for det er let at tænke, at ”gym jo ikke er godt”. ”Det handler jo bare om at drikke sig fuld, score og få 12-taller”.

Måske er det Guds vilje?

Jeg fortalte det som en vittighed til min storesøster: ”Hey, jeg er blevet spurgt om jeg vil være tutor, hvor latterligt er det lige?” Hun grinte ikke men sagde: ”Gør det, måske er det Guds vilje”.

Det kom bag på mig. Et sted i baghovedet synes jeg dog at kunne høre en stemme sige: ”I er verdens salt”.

”Hvad søren,” tænkte jeg: ”Jeg skal være tutor!” – om ikke andet, gik jeg glip af en historietime den første dag.

Bekymringer ved gymnasiet

Før jeg vidste af det, viste jeg nogle akavede 1.g’ere rundt på skolen til skolestart efter sommerferien. Jeg fik med det samme flashbacks til min egen opstart: det nye gymnasieliv med fester og en masse bekymringer over hvordan jeg dog skulle finde rundt i det alt sammen.

Tager man til fester som kristen? Hvordan snakker man med dem om tro? Skal det handle om tro hele tiden?

Jeg husker stadigt introfesten i 1.g. Min klasses udklædningstema var ”Tøjter og trækkerdrenge”. Jeg vidste ikke engang, hvad det betød, så jeg tog afsted i shorts og skjorte.

Den første gymnasiefest

Pludseligt var det mig, der var tutor og én af de gamle til introfesten.

Vi tutorer skulle stå for nogle ryste-sammen-lege til festen – denne gang klædt i togaer. Jeg fik klasserne til at bygge tårne af A4-papir. Det var ret kedeligt, men jeg snakkede med 1.g-KFS’erne, når deres klasse kom – om ikke andet kunne de føle sig lidt trygge over, at der var andre KFS’ere til festen.

Som festen tog til, blev det kedeligere og kedeligere at være tutor. De andre tutorer var efterhånden rimeligt fulde, og det var svært at finde KFS’erne. Jeg tror, jeg endte med at sidde 1 time på en bænk ude i skolegården og kigge ud i luften. Men jeg var der, og når jeg tænker tilbage, tror jeg faktisk, at det var godt.

Jeg tror, at de nye KFS’ere til introfesten var glade for, at en lidt ældre KFS’er var der – det havde jeg i hvert fald været til min første fest. Jeg tror også, at alle de andre havde godt af at se en tutor kede sig til en fest. Måske kunne det vise dem, at der er andet i livet end gymnasiefester.

Vi skal ikke gemme os væk

Jeg tror, Jesus mente det, da han sagde, at ”I er verdens lys og salt”. Jeg tror ikke, det er meningen, at vi skal gemme os væk på gymnasierne. Jeg tror, min storesøster havde ret i, at der måske kunne være en mening med, at jeg var blevet valgt til at være tutor.

Om ikke andet blev nogle KFS’ere mere trygge i at skulle engagere sig i deres klasser, og måske fik de den første trossnak med klassekammeraterne den aften til festen.

Gymnasiet har brug for modkultur

Hvis du er Gym-KFS’er og ikke bliver student til sommer, så synes jeg at du skal overveje, om du skulle engagere dig mere på dit gym.

Du kan være med i udvalg, du kan tage del i elevrådet, du kan være tutor – du kan endda lave noget af dette sammen med KFS-gruppen.

Jeg tror, at gymnasiet en gang i mellem har brug for lidt modkultur – om ikke andet sætter det gang i nogle tanker hos folk. Selvom det kan synes kedeligt at engagere sig, tror jeg, at det er det værd.

Det værste, der kan ske, er vel, at man kan komme til at sidde på en bænk og kede sig lidt.