Fra alle os til alle jer - Glædelig jul!

Fra alle os til alle jer - Glædelig jul!

Så står vi her. På kanten af julen og på kanten af det Herrens år 2020, som vi så lystigt bød velkommen ved denne tid sidste år til tonerne af Grundtvigs gamle salme. Et år, som dog hurtigt viste sig at have bragt en ubuden og ubehagelig gæst med sig ind i vores hverdag. Man får lyst til at omformulere Dronning Margrethes alvorsord fra foråret og udbryde, ”det synes jeg ikke, 2020 kan være bekendt.”

For det har været et hårdt og langt år. Også i KFS. Vi måtte aflyse først Påskelejr og siden også Discipeltræf. Lejre, der også for os ansatte står som højdepunkter i løbet af et KFS-år, hvor vi på en helt særlig måde får lov til at se og mærke det store KFS-fællesskab og være sammen med jer om at lovprise den Gud, der står i centrum af alt det, vi samles om i KFS.

Men det er ikke kun de store fællesskaber og begivenheder, vi har måttet give afkald på. Alle som en har I været ramt – også i jeres egne KFS-fællesskaber – af de begrænsninger og restriktioner, dette år har ført med sig. Kollektive uger, udadvendte arrangementer, Challenge, Story, julegudstjenester og hyggeaftener. Aflyst. De normale KFS-møder, der for mange af jer er et både åndeligt og socialt holdepunkt midt i en travl og stresset gymnasie- eller universitetshverdag. Aflyst.

Og nu står vi her. Smittetalene er højere end nogensinde. Næsten alt er lukket ned igen. Juleafslutninger, julefrokoster og alle de sociale sammenkomster, vi normalt forbinder julen med, er blevet ramt og lukket ned af 2020, der virker til lige at ville give et sidste svirp med halen her på vej ud ad døren.

Det Herrens år 2020 har på mange måder føltes som alt andet end lige netop det. Herrens år. Midt i pølen af nedlukninger, bristede drømme og spildt arbejde, har det indimellem været svært at overbevise sig selv om, at også dette år skulle være Guds år. At Han stadig har styr på situationen. Mørket – både det fysiske og det åndelige – har virket ekstra mørkt i et år, hvor denne verdens syndige og brudte natur på en helt særlig måde er trådt tydeligt frem for os.

Det kan næsten virke på grænsen til det blasfemiske at insistere på at kalde dette år for Herrens år. Som om lige netop dette år udtrykker, hvad et ’Guds år’ er. Der kunne unægtelig findes år, der bedre illustrerer Guds væsen, skulle man mene. Men den latinske betegnelse ’Anno Domini’, som ’Herrens år’ kommer af, bruges ikke om specifikke år, men om alle år siden den julenat, vi igen må mindes og fejre på torsdag. Den julenat, hvor Jesus tog bolig iblandt os og gennembrød denne verdens mørke.

Det er det urokkelige håb og løfte, julen bringer med sig. Her midt i et uforudsigeligt og evigt omskifteligt år, hvor intet er, som det plejer, står julens budskab stadig fast. Ingen restriktioner, forsamlingsforbud eller sygdom kan rokke ved, at det virkelig skete i de dage, at Jesus blev menneske og lod sig føde i en lille stald i Betlehem for at bringe lys og håb ind i denne verden. Et lys, der stadig skinner ind i vores liv i dag med budskabet om, at Jesus en gang for alle har besejret døden og mørket, livet har vundet, forhænget til templet blev flænget og vejen til Gud står igen åben.

Som det så smukt proklameres i starten af Johannesevangeliet: ”Og lyset skinner i mørket og mørket greb det ikke”. Mørket greb det ikke, og Jesus har selv lovet, at han går med os alle dage. At hvert eneste år er et ’Herrens år’ – også selvom det indimellem har været svært at se i 2020. De gode nyheder er værd at fejre og mindes hver eneste jul – måske særligt i år.

Og så må vi ellers synge lidt ekstra højt med til nytår, når vi byder 2021 et ”Vær velkommen Herrens år” med håbet om, at vi igen kan samles i KFS-grupper og på KFS-lejre næste år. Under alle omstændigheder kan vi klynge os til, at vi går endnu et ’Herrens år’ i møde.

Glædelig jul!

De ansatte i KFS