Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Et vidnesbyrd, et venskab, en spirende tro

Menneskefrygten kan være uoverstigelig stor. Men selv et lille vidnesbyrd kan starte en spirende interesse for kristendom og tro. Hør en inspirerende KFS-historie fra Mette og Christina fra Odense, om et vidnesbyrd, et venskab og en spirende tro.

Et vidnesbyrd, et venskab, en spirende tro

Christina Damsgaard og Mette Riis Jensen mødte hinanden for første gang i efteråret ’14, da de startede på hold sammen på ergoterapeutuddannelsen i Odense.

Til et introforløb på studiet skulle pigerne overfor klassen fortælle noget, de synes var vigtigt om dem selv. Her fortalte Christina, at hun var kristen. Måske var det bare almen højlighed, måske var det fordi de begge var nye i byen og åbne for at lære nye mennesker at kende, men Mette spurgte interesseret ind til dette – og andre ting – for at lære Christina bedre at kende.

Samtaler om tro

Efter et års tid begyndte Christina og Mette at snakke mere åbent om tro. Mette var ikke selv troende, men kom fra en kulturkristen familie og var generelt glad for de kristne værdier. Hun husker, hvordan Christina spurgte ind til, hvad hun tænkte om Jesus og det, der stod i Bibelen: ”Inden da havde jeg ikke taget stilling til det, men det satte muligvis en proces i gang.”

For Christina var disse spørgsmål en naturlig udvikling af pigernes venskab: ”Da vi begyndte at bruge mere tid sammen, fik jeg behov for at kunne tale ærligt ind i vores relation, og det indebar at snakke om mit forhold til Gud. Det var en forudsætning for, at vi kunne lære hinanden dybere at kende.”

For Mette var kristendom vigtigt, men dog ikke meget mere end gode værdier og en slags livsfilosofi, som forkyndte, at ingen var perfekte, men at vi skulle lære at acceptere hinandens uperfekthed.

Denne forståelse af kristendommen viste sig at være en hindring for hende i forståelsen af Christinas vidnesbyrd om evangeliet.

Christina fortæller: ”Jeg kan huske en gang, hvor jeg prøvede at forklare evangeliet for hende; hvad det betød for mig og alle mennesker, at Jesus var død på korset. Budskabet gik slet ikke ind. Hun hørte stadig kun det med kærlighed og gode værdier.”

Med i kirke

Der gik halvandet år, før Christina første gang spurgte Mette, om hun ville prøve at tage med i kirke.

Til den første gudstjeneste syntes Mette, at det var godt og spændende. Efter gudstjenesten havde hun en følelse af at have fået en åbenbaring. Det var som om, hun nu kunne se kristendommen i et tydeligere lys: ”Lige pludselig forstod jeg, at der var en anden måde at være kristen på end kulturkristen; at det med Gud og Jesus var mere end bare historie og værdier,” fortæller Mette.

Mette kom igen søndagen efter, og på vej ud af kirken hilste præsten på hende og inviterede hende til et alpha-kursus. Hun endte med at takke ja til invitationen, for som hun selv siger det: ”Jeg oplevede, at alle de mange gode ting, der var sket i mit liv, efter jeg var flyttet til Odense, ikke bare kunne være en tilfældighed, men at det måtte være Gud, der havde ændret mit liv. Så måtte det være lige meget, at jeg ville misse løbetræning i 10 uger. Der var noget større, der skulle undersøges!”

Fællesskabet bærer med

Lidt senere startede Mette også i Odense KFS. Kirken, KFS og Alpha var for Mette et møde med en helt ny type fællesskab. Hun kunne mærke kærligheden, omsorgen og tilgivelsen, og hun følte sig meget velkommen.

For Christina var det et stort skridt at invitere Mette med i kirke.

”Jeg havde ikke spurgt hende tidligere, da det virkede som en stor ting at invitere hende ind i mit primære fællesskab her i Odense. Jeg tænkte det som en mulighed, at hun ville blive hængende, så derfor havde jeg brug for at have lyst til, at det skete. Og for mig indebar det, at vores venskab voksede først. Vi ville jo pludselig kunne være sammen både på studiet og i kirken.”

Det kristne fællesskab gjorde det dog utroligt let for Christina at invitere Mette med. Der var nok, der gerne ville snakke og lære hende at kende, og hun fik hurtigt nye venner der. Ovenpå denne oplevelse reflekterer Christina: ”Jeg skulle ikke kunne eller være det hele. Jeg har virkelig mødt mange mennesker med åbne arme og hjerter at trække på i det kristne fællesskab.”

Et nyt venskab

Det har styrket pigernes venskab at have fulgtes ad i proces, hvor Mettes tro har udviklet sig.

”Vi kan nu tale ind i hinandens liv på en helt anden måde, fordi vi har samme fundament at gå ud fra. Samme verdenssyn. Vi kan tale om hverdagens udfordringer på et dybere plan og hjælpe med at finde ud af, hvad det bunder i,” fortæller de.

Mette fortæller, at det nu er nemmere at forstå hinanden.

”Før man har mødt Jesu kærlighed, og Guds ord er åbenbaret for én gennem Helligånden, kan man ikke forstå i dybden. Derfor bliver det også svært at forstå en kristen venindes livssyn mere end bare på overfladen – også selvom man prøver”.

Det at komme til tro kan ske gradvist eller mere pludseligt. Måden det sker på vil påvirke ens relation. For Mette gik det hele meget stærkt i en periode, og processen har i perioder været ret overvældende.

”Vi har erfaret, at det er vigtigt at holde fast i, hvilke roller vi ønsker at have i hinandens liv i processen med at blive kristen og alt det, det fører med sig. For os har det handlet om, at vi primært er veninder, som har den opgave at støtte hinanden. For eksempel kan der være behov for ekstra støtte fra en veninde, når beslutningen om at følge Jesus påvirker ens familierelationer, så er der en anden, der kan være teolog, åndelig vejleder og hvad der ellers er behov for.”

Gode råd og opmuntring

For Christina og Mette var det vigtigt at få deres historie ud til andre KFS’ere, som en opmuntring til at tage den lille første snak om tro og kristendom, eller blot til at bekende troen for sine medstuderende.

De har også samlet en række gode råd til andre KFS’ere:

  • Overvej om der er nogen, Gud beder dig om at være ven/veninde med.
  • Husk at det er Gud, der har styr på det. Han har kontrol. Han vil også sende de andre mennesker, som din ven/veninde har brug for at møde på sin vej.
  • Husk at for at din ven/veninde kan komme til tro, kræver det en indgriben, en åbenbaring, fra Guds side. Mission er det umuliges kunst.
  • Prøv at invitere din ven/veninde med i det kristne fællesskab, for gennem fællesskabet kan de opleve at møde Guds kærlighed.
  • Hvis du oplever, at din ven/veninde har en interesse i det med tro og Gud, eller hvis jeres relation kommet dertil, hvor I gerne vil lære mere om hinandens livssyn, så prøv at læse i Bibelen med ham/hende, fx ud fra Uncover. Inviter din ven til at prøve at forstå dit verdensbillede.
  • Hvis du har en god ven/veninde, der ikke er kristen, så prøv at tage udfordringen op med at forsøge at forstå og forklare, hvordan I hver især ser på livet og verden. Del det du har brug for at dele i venskabet.
  • Det er ok at vente med at invitere med i kirke, til KFS osv., til man selv er klar. Vi mener dog, at det er godt at have et ønske om og arbejde hen imod at blive klar til det.
  • Vær opmærksom på, at der i jeres kristne fællesskab er plads til at stille spørgsmål ind til ord og referencer, man ikke forstår som ny – enten i grupper eller plenum. Sig det højt.
  • Vær ikke bange for at finde opgaver til folk, der er nye i troen. Det gælder alle kristne, at de har en plads i fællesskabet uanset hvordan de oplever, deres relation til Gud er. For pga. Jesus har alle, der tror på ham, en perfekt relation til Gud, også selvom det kan opleves anderledes.