”Alle har brug for en medvandrer”

Hvorfor er det vigtigt, at vi har nogen at dele tro og liv med, og hvordan kan det se ud i vores fællesskaber? De spørgsmål mødtes en række kirkelige børne- og ungdomsorganisationer over onsdag den 15. september til en spændende dag om relationer, generationer og medvandring.

”Alle har brug for en medvandrer”

I 2017 foretog Kristent Pædagogisk Institut en spørgeundersøgelse på Discipeltræf, hvor de blandt andet undersøgte, hvad KFS’erne savnede mest i forhold til at leve med en kristen identitet i deres hverdag. Og der var ingen tvivl om resultatet: en medvandrer. Det var mere efterspurgt end både viden om den kristne tro og viden om apologetik.

Det er en efterspørgsel, der kalder på handling, og derfor er KFS, IMU, BUO, LMBU, DFS og ELU også gået sammen om at sætte det på dagsordenen rundt omkring i vores fællesskaber. En vision, der har allerede fået ben at gå på med ansættelsen af Henriette Engberg Vinkel i en 1-årig projektstilling som medvandringskonsulent. Henriette er uddannet teolog og har blandt andet skrevet speciale om medvandring. Hun er allerede i fuld gang med at gøre fællesskaber i hele landet klogere på, hvorfor det er så vigtigt, at vi har nogle at dele tro og liv med, og hvordan det kan se ud.

Vi er kun lige begyndt

En efterårsonsdag i september var det så endelig blevet muligt at samle en god flok medarbejdere og repræsentanter på tværs af de forskellige organisationer til en hel inspirationsdag om netop medvandring. Egentlig skulle dagen have været afholdt allerede i starten af dette år, men  på grund af ’du-ved-nok’ blev den først afholdt nu, her lidt over halvvejs i dette første år med medvandring på tapetet.

Netop det – at medvandring skal være et fast element i vores fællesskaber – blev derfor også et tema og en målsætning for dagen. At blive bedre til at dele liv og tro med hinanden er en dagsorden, der også skal leve videre, når Henriettes ansættelse som medvandringskonsulent udløber efter nytår. Derfor var det også til stor glæde og nytte for de fremmødte at kunne suge til sig af viden og inspiration fra både oplægsholdere og hinanden. Vi blev klogere på, hvorfor det at vandre sammen er og skal være en essentiel del af troslivet, og ikke mindst hvordan vi kan blive bedre til også at gøre det på tværs af generationerne.

’Det er ikke godt, at mennesket er alene’

Men hvorfor er det, at vi skal tale om medvandring i vores fælleskaber? Lige præcis dét spørgsmål satte Henriette nogle ord på i den første del af dagens program. Og det starter med begyndelsen, skabelsen, at vi grundlæggende er skabt som relationelle væsener, der er afhængige af hinanden. Som Gud konstaterer i 1. Mosebog kapitel 2, vers 18: ’Det er ikke godt, at mennesket er alene.’

Derfor er det også så vigtigt, både almenmenneskeligt og ikke mindst i forhold til vores trosliv, at vi har nogen at vandre sammen med, pointerede Henriette. I forbindelse med sit speciale snakkede hun blandt andet med en, der kunne konstatere, at ’det er en helt afgørende del af motoren i mit trosliv, at jeg taler med andre om det’.

Den samtale opstår ikke altid naturligt, hvis ikke vi søger og er intentionelle omkring den. Og samtidig er det vigtigt, slog Henriette fast, at vi har mennesker i vores liv, som vi også tør vise det ægte billede af vores liv og tro frem til. Og lige netop her finder vi essensen af, hvad medvandring er, når man spørger Henriette – det er helt simpelt en aftale mellem to mennesker om at mødes og tale ærligt sammen om de vigtige og betydningsfulde ting i livet. Hvordan det møde og den relation så ser ud, er mere underordnet. Det vigtige er, at vi har nogen, der tør og vil spørge os om, hvordan livet og troen ser ud for os lige nu. Bag glansbilledet.

Kan vi bruge hinanden på tværs af generationerne?

I Henriettes oplæg præsenterede hun to overordnede og forskellige typer af medvandringsrelationer; den symmetriske og asymmetriske. Den symmetriske relation er mellem to personer i nogenlunde samme livssituation, mens den asymmetriske relation derimod er mellem to personer, der står forskellige steder i livet i både alder og i deres erfaringer.

At flere må opdage værdien af asymmetriske medvandringsrelationer rundt omkring i vores fællesskaber, er for Henriette også en mærkesag. For der ligger en læring her, som vi nemt kan komme til at overse i et samfund og en tid, der i højere grad er præget af den manglende samtale mellem generationerne. En bibelsk læring, vi blandt andet finder i 5. mosebog kapitel 4, vers 9: ’Men tag dig i agt, og pas godt på, at du ikke glemmer, hvad du selv har oplevet; det må ikke gå dig af minde, så længe du lever. Fortæl det til dine sønner og dine sønnesønner.’

Den unge og ældre generation har enormt meget at lære hinanden, og det er et uvurderligt tab, hvis ikke erfaringerne og troshistorierne kommer til at leve og blive givet videre generationerne imellem. Men det kan være svært at få sat den samtale i gang og skabt de rette rammer om den.

Den oplevelse, Henriette kunne berette om fra de fællesskaber, hun allerede har besøgt, er, at vi grundlæggende gerne vil samtalen på tværs af alder. De unge efterspørger nogle ældre samtalepartnere og vil gerne lære af de tanker, erfaringer og refleksioner, de ældre i fællesskaberne sidder med. Og de, der sidder med erfaringerne, vil også gerne dele ud af dem.

Men ofte får vi ikke gjort brug af hinanden, fordi de unge tvivler på, om de erfarne ældre vil dem. Og de erfarne ældre tror ikke, at de har noget at tilbyde de unge. Tilbage sidder vi på tværs af generationer med mindreværdskomplekser overfor hinanden. Vi skal derfor til at (gen)lære, at vi i virkeligheden gerne vil hinanden og har en masse godt at byde hinanden.

Nu skal medvandring ud og leve i fællesskaberne

Tilbage står så det gode spørgsmål: Hvordan kan vi få medvandring – og måske særligt de asymmetriske medvandringsrelationer – til at blive en integreret praksis i vores fællesskaber og hos os selv?

Godt hjulpet på vej af spændende oplæg og gode øvelser kom der mange gode bud på det i samtalerne mellem de fremmødte fra de forskellige organisationer. Men helt overordnet kunne vi i hvert fald glædes over, at det allerede er en dagsorden, der rykkes på rundt i vores fællesskaber.

De erfaringer skal der bygges videre på nu, og så skal vi nyde, at vi har Henriette til at gøre os klogere, udfordre os og sparke os i gang med det frem til nytår. Og ikke mindst alle de gode ressourcer, hun er i gang med at samle, lave og gøre tilgængelige.

En del af dem kan du finde på medvandring.kfs.dk, hvor du kan finde masser af inspiration og se nogle gode eksempler på, hvordan medvandring kan se ud. Henriette har også lavet en podcast, du blandt andet kan finde på Spotify (Søg efter ’Medvandring’), hvor hun i samtale med en række forskellige gæster prøver at kaste lys over relationernes betydning for os, og hvad der sker, når vi tør lukke hinanden ind i vores liv.

Af Morten Lund Birkmose, kommunikationsmedarbejder i KFS, birkmose@kfs.dk