40 minutter med Jesus

Signe går på gymnasiet i København. En dag fik hun en udfordring af sin religionslærer...

Rebekka, som er KFS-sekretær i København, mødtes forleden til en snak med Signe, som gerne vil dele en opmuntrende historie fra en religionstime på gymnasiet.

Fortæl lidt om, hvem du er?

”Jeg hedder Signe Falch Madsen, og jeg går på Nørre G i 2.G. Jeg er 19 år gammel. Jeg er en meget eftertænksom person, vil jeg sige, og også nogle gange ret højtråbende – og meget social, tror jeg.”

Hvordan oplever du det at være kristen på gymnasiet og i dit liv generelt?

”Jeg synes, det er megafedt at være kristen! Det er ikke nogen hemmelighed – det er der ikke noget, der slår!”

 

 

Hvordan responderer dine klassekammerater på, at du tror på Jesus?

”Jeg har aldrig gået på en kristen skole udover efterskolen – så jeg er vant til at agere i det, og jeg har egentlig altid bare sagt det, som det var. Da jeg var mindre, tænkte jeg ikke over, at det var noget, jeg skulle holde tilbage. Nu synes jeg, at jeg kan mærke, at folk er ret interesserede i at stille spørgsmål, fordi jeg kommer med nogle velovervejede svar. Jeg tror, de synes, det er spændende at høre om en personlig tro og holdning, og derfor stiller de spørgsmål. Det synes jeg er mega nice. Jeg elsker at svare på deres spørgsmål – så godt jeg kan.”

I efteråret 2018 blev du stillet en udfordring af din religionslærer: hold et oplæg for klassen om din tro på Jesus.  Hvordan løste du den opgave?

”Min religionslærer kan godt lide at være provokerende, og det kan jeg også godt, så vi har haft en del diskussioner om alt muligt. Jeg tror, at han udfordrede mig, fordi vi har diskuteret mange emner i undervisningen om kristendommen.

I hvert fald kom han hen til mig og spurgte: ’Har du ikke lyst til at fortælle, hvad Jesus betyder for dig? Du kan sikkert bruge halvanden time, men hvad siger du til ti minutter?’ Og så sagde jeg: Jamen, jeg tager, hvad jeg kan få!

Da jeg holdt oplægget, begyndte jeg med at sige, at min tro er meget personlig, men ikke privat – så der var åbent for, at mine klassekammerater kunne spørge om, hvad de ville. Så fortalte jeg lidt om, hvad det egentlig betyder for mig at være kristen. Blandt andet det, at jeg ikke behøver at stræbe efter andres anerkendelse. Selvom jeg nogle gange kommer til det, så ved jeg, at det i bund og grund er ligegyldigt.

Der var mulighed for spørgsmål bagefter, og folk stillede nogle ret gode spørgsmål – også om ting, jeg ikke havde overvejet før. Så det blev en virkelig god snak, og selvom jeg havde fået ti minutter, blev det til 40 minutter.

Havde du bibelvers og skriftsteder med i dit oplæg?

Nej. Jeg tænkte, at for mig har skriftsteder en helt enorm vægt og betydning, men for mine klassekammerater har bibelvers ikke mere autoritet end det, jeg står og siger, fordi de kender mig og ved, hvem jeg er og hvad jeg står for. De er nok mere interesserede i at høre, hvorfor jeg tror, end i at høre, hvad Paulus skriver.

Hvad var responsen, da du fortalte om det, som betyder så meget for dig?

Min lærer lod mig bare snakke løs, så det var jo positivt. Jeg har før haft mange samtaler med mine venner om mange ting, så det særlige var, at jeg fik taletid i 40 minutter og fik lov til at fortælle dem om Jesus!

Mit oplæg blev egentlig meget personligt, så folk havde meget respekt for, at jeg holdt oplægget. Jeg fik også nogle ret personlige spørgsmål, som rørte mig, men det var meget ærligt og godt, og min klasse gav udtryk for, at det var sejt, at jeg stillede op og fortalte så åbent om min tro.