Volontør Olivia stopper

Olivia Braüner Bjerge, som siden sommer har været volontør i Nord, stopper før planlagt.

Volontør Olivia stopper

I fællesskab med generalsekretær Robert Bladt har Olivia Braüner Bjerge besluttet at stoppe som volontør i Nord med udgangen af januar.

”Efter en hård tid de sidste måneder har jeg valgt at stoppe som volontør. Det er en god beslutning for mig. Jeg har været rigtig glad for de måneder, jeg har haft som volontør. Og glæder mig meget over alle de fantastiske KFS’ere, jeg har mødt. Jer vil jeg savne rigtig meget! Jeg er stoppet, da jeg har været tynget af depression og har haft en hård periode i mit liv, derfor har volontørjobbet været en for stor udfordring på dette tidspunkt. Jeg har det godt og skal nu finde et job med færre udfordringer,” fortæller Olivia om beslutningen.

Siden sommer har Olivia arbejdet med KFS’ere i Nord- og Midtjylland i samarbejde med Jan Pahus Nissen, som giver hende denne hilsen:

”Som nærmeste daglige medarbejder vil jeg gerne sige Olivia en kæmpe tak, for alt det hun har bidraget med i KFS-arbejdet. Selvom det desværre kun blev til godt to måneder, har Olivia formået at være en tydelig inspirator og sætte mange gode og vigtige aftryk på KFS-arbejdet. Hun vil blive savnet som medarbejder og sparringspartner både af os ansatte og – er jeg sikker på – af mange KFS’ere og KFS-ledere rundt omkring i Nord- og Midtjylland. Olivia får nu ro til at koncentrere sig om at blive helt rask, og vi ønsker hende Guds rige velsignelse fremover.”