Social kontrol og KFS

Social kontrol har jævnligt været oppe og vende i samfundsdebatten det seneste år, og KFS har også været nævnt som en sammenhæng, hvor det har fundet sted. Det giver anledning til at sige noget grundlæggende om social kontrol og om, hvad det er for et fællesskab, vi gerne vil være i KFS.

Social kontrol og KFS

De fleste fællesskaber, om det er organisationer eller foreninger, skoler eller sågar for-profit virksomheder og naturligvis familier, har en række værdier og holdninger, om de så er nedskrevet eller ej, som de ønsker skal kendetegne det pågældende fællesskab.

Og dér, hvor man mener noget med de værdier, ja, der holder man også medlemmer, elever og medarbejdere op på, at man agerer i flugt med disse værdier. Det er der ikke noget odiøst i. Hverken at man har en formening om, hvad der er de gode værdier, eller at man ønsker at påvirke til, at de udleves, eller at man følger op på, at det faktisk sker. Alt dette er godt.

Hvis mine børns skole ikke havde nogen værdier, eller havde, men ikke ville påvirke mine børn derefter og slet ikke følge det op, når de brød med fællesskabets normer, så ville jeg melde dem ud i går. For så ville skolen svigte både mine børn og skolefællesskabet.

Accountablility er et plus-ord i min bog – i alle fællesskaber. Uden dette ville et fællesskab ikke være et fællesskab, men en forsamling individer forpligtet af intet andet end sig selv.

Respekt for individet

Det helt afgørende er, at alt sker med respekt for individet. Det betyder blandt andet, at fællesskabet ikke må indoktrinere, men derimod tilskynde individerne til selvstændig og kritisk vurdering af selvsamme værdier – om det er i mine børns skole, i min familie eller i KFS for den sags skyld. Alt andet er sekterisk.

Negativ social kontrol respekterer ikke individet, og den ønsker jeg hen, hvor peberet gror. Har du oplevet negativ social kontrol i KFS, så skal jeg være den første til at beklage, og du må meget gerne ringe og fortælle mig om det.

Plads til mening i KFS

I KFS opmuntrer vi studerende til tro på Jesus, ja, vi vil lægge røst til en stærk og udfordrende forkyndelse af Jesus som frelser og herre. Men vi vil gøre det i respekt for dem, vi taler til og taler med. Vi tror faktisk, at respekt og tydelig tale har en del med hinanden at gøre.

Det foregår helt åbent, og vi gør det frimodigt. Fordi vi er overbeviste om, at Jesus er Guds Søn, at han levede, døde, opstod og fór til himmels for os, at han er god, og at det gode liv leves sammen med ham.

Ikke desto mindre skal det i KFS være legitimt, ja, ligefrem oplagt, at man kan udtrykke tvivl og stille spørgsmål til værdierne og til troen. Vi bilder os ind, at det faktisk tjener troen at give luft for tvivlen, for tvivlen søger jo svar.

Faktisk er et af vore slogans Plads til mening. Det betyder selvsagt, at vi gerne snakker mening i mere eksistentiel forstand, men det betyder sandelig også, at der skal være plads til, at enhver åbent og ærligt kan sige sin mening. Hvis man derimod uærligt siger ’det rigtige’, ja, så dør KFS, for så blev der ikke Plads til mening, men kun plads til ’det rigtige’.

I det hele taget vil vi i KFS have en kultur, hvor der er plads til samtale også dér, hvor man ikke er enige. Og hvis du ikke synes, at der er plads til andet end ’det rigtige’, så ring til mig.

Frihed, men ikke ligegyldighed

Endelig betyder respekten for individet selvfølgelig også, at der er fuld frihed til at vælge KFS fra eller troen på Jesus fra. Det håber jeg ikke, at nogen har lyst til, men den beslutning skal respekteres i KFS. Helt og fuldt.

Men ikke med ligegyldighed. Jeg håber, at nogle KFS’ere vil snakke med dig om det. Respektfuldt. Fordi Jesus ikke er ligegyldig, og fordi du ikke er ligegyldig – for ham eller for os.

Allervenligst,
Christian Rasmussen, generalsekretær i KFS, 42 40 56 40, christian@kfs.dk