Sådan stemmer du

Du kan stemme til den ekstraordinære generalforsamling søndag på Discipeltræf, selvom du ikke er til stede. Læs her hvordan.

Sådan stemmer du

Afstemning ved bestyrelsesvalget kommer til at foregå ved, at alle stemmeberettigede medlemmer får udleveret en stemmeseddel. På stemmesedlen vil der være en afkrydsningsboks ud for hvert af navnene på de opstillede kandidater, i alt 15 personer.

Hvis du ikke kan være til stede på DT14, kan du give et andet medlem fuldmagt ved at udfylde dokumentet ’Fuldmagt’ og sende det til KFS. Det er vedhæftet nedenfor.

Den person, du har givet fuldmagt til, vil så få to stemmesedler – en til egne stemmer og en til dine.

Det er muligt at stemme på 15 kandidater – altså sætte 15 krydser – da der er 15 pladser i bestyrelsen. Da der er 15 opstillede, kan du således stemme på alle kandidater på listen. Det behøver du dog ikke at gøre.

Husk at meddele den, du giver fuldmagt, hvilke kandidater du ønsker at stemme på.

Der er ikke prioriteret rækkefølge på kandidaterne, men bestyrelsen har stillet forslag om, at de 8, der får flest stemmer, sidder en hel valgperiode (normalt 2 år, i dette særtilfælde dog 1½ år), de øvrige syv sidder en halv valgperiode (normalt 1 år, denne gang ½ år).

Fremover vil valg foregå på den årlige Påskelejr, og næste valg foregår således på Påskelejr 2015.