Ny medarbejder på sekretariatet

Den 1. september bliver Line Rindom Ehmsen en fast del af sekretariatsteamet. Mød hende her.

Ny medarbejder på sekretariatet

Hvorfor vil du gerne arbejde i KFS?
”Jeg synes, KFS er en spændende organisation, som virkelig brænder for at dele et vigtigt budskab – det vil jeg gerne være en del af, for det er virkelig en vigtigt mission.”

Hvad glæder du dig mest til at arbejde med?
”Jeg glæder mig meget til at møde en masse nye mennesker og blive en del af et godt team. Jeg glæder mig til udfordringer, at lære en masse nyt og samtidig kunne bidrage med mine kompetencer, samt med nye vinkler og ideer.”

Hvad er du mest spændt på?
”Jeg er mest spændt på at skulle starte på noget nyt – det er altid spændende! Hvad mon der egentlig venter mig af opgaver, mennesker og udfordringer?! Det er spændende på den gode måde.”

Hvad betyder det for dig at skulle arbejde i en organisation, der har en vision om ”at kende Jesus og gøre Jesus kendt i studieverdenen”?
”Det betyder noget for mig at skulle arbejde et sted, som brænder for noget, som er vigtigere, end hvilken økonomisk profit man kan få ud af alt, hvad der gøres. Det er nyt for mig, men jeg glæder mig til det, fordi det er betydningsfuldt på et helt andet niveau.”

Hvilken baggrund (fagligt og personligt) har du, og hvordan tænker du, at du kan bringe den i spil i din kommende stilling?
”Jeg er nyuddannet serviceøkonom og har siddet på kontor i en del år efterhånden, samt beskæftiget mig med indkøb og servering af lækre sommerretter. Jeg håber at kunne drage fordel af diverse erfaringer, fra alt hvad jeg har lavet, på forskellig vis.

Jeg er 26 år – 27 år når jeg starter – gift med min bondemand, Martin, bor ude på landet nær Hejnsvig, med udsigt korn og store maskiner. Og så nyder jeg livet! :)

Jeg har brugt meget tid i Indre Mission-regi blandt andet i Indre Missions Ungdom som bestyrelsesmedlem, været en del af komiteen for landsstævnet Event, bestyrelsesarbejde i musikarrangøren Glow, leder på diverse børne- og juniorlejre på Lyngsbo og så videre.”

Hvad bruger du fritiden til?
”Fritiden bruger jeg blandt andet på Glow, planlægning af alt muligt – fødselsdage, polterabender, koncerter og så videre – leder i teenklubben, være sammen med venner og familie, og hvad jeg ellers lige finder på.”