Ny medarbejder i KFS-centret

KFS’ maskinrum får tilført nye kræfter i form af Birthe Birkbak Hovaldt, der tiltræder som ny sekretariatsmedarbejder i et barselsvikariat, som løber over det næste år.

Ny medarbejder i KFS-centret

KFS-centret er maskinrummet i KFS. Her arrangeres lejre, ordnes økonomi, skrives nyheder og besvares spørgsmål om alt der har med KFS at gøre.

I dette maskinrum skal Birthe Birkbak Hovaldt nu bidrage med sine ressourcer og evner, når hun d. 24. september starter som sekretariatsmedarbejder i KFS i et barselsvikariat.

Dermed er det Birthe, du får fat i, når du ringer og skriver til KFS. Du kommer også til at møde hende på KFS’ lejre, Discipeltræf og Påskelejr, hvor hun skal spille en stor rolle i planlægning og afvikling det næste år.

Vi har snakket med Birthe om den nye stilling.

Hvorfor vil du gerne arbejde lige præcis i KFS?

KFS er på mange måder en bro mellem to verdener. En ofte sekulær verden, hvor fokusset er på karriere og uddannelse med jeg’et i centrum. Og den troendes verden, hvor jeg’et ikke er det vigtigste.

KFS træder dér ind, møder de studerende, der hvor de er og viser en virkelighed, der rækker ud over gymnasie-/studietiden. En virkelighed med Jesus i centrum. Hvem vil ikke gerne være med til, at det er muligt?

Hvad glæder du dig mest til at arbejde med?

Jeg ser meget frem til at få lov at være en del af motorrummet i Ødsted; at samarbejde med de andre, både for at den daglige gang i KFS fungerer, og for at se større projekter falde på plads og blive gode, som f.eks. Påskelejr og Discipeltræf.

Hvad er du mest spændt på?

Uuh. Den er svær. Jeg tror simpelthen at lige nu, glæder jeg mig til én ting ad gangen. Og rent logisk er den første ting, jeg glæder mig til at møde de fantastiske mennesker, jeg skal arbejde sammen med og blive en del af det teamwork, der allerede fungerer så godt i Ødsted.

Hvad betyder det for dig at skulle arbejde i en organisation, der har en vision om ”at kende Jesus og gøre Jesus kendt i studieverdenen”?

Det betyder alt. Den dobbelte vinkel, jeg’et og næsten, i forhold til hinanden er fundamental. Det ene kan ikke stå uden den anden.

KFS som en studenterorganisation kan være en ressource for troende studerende, der lærer Jesus bedre at kende og kan stå ved ham på studiestederne, samt få lov til at have en støtte i KFS og trække på den til at gøre Jesus kendt netop i studiemiljøerne.

Hvilken baggrund har du, og hvordan tænker du, at du kan bringe den i spil i din kommende stilling?

Jeg har lige afsluttet en bachelor med hovedfag i litteraturhistorie og tilvalg i kognitiv semiotik. Her har jeg lært, hvordan man administrerer sin tid, så man får de bedst mulige resultater og får projekter gennemført – både som enkeltperson og i samarbejde med andre.

Personligt har jeg gennem efterhånden mange år været aktiv i flere ting, både IMU og KFS. Jeg har fået lov til at være tovholder på en udadvendt lovsangsaften i Odense, der var et samarbejde mellem KFS, IMU og LMU og dette involverede mange frivillige for at få disse op at stå. I Aarhus har jeg bl.a. siddet i UDTeam, der som et af hovedprojekterne står for en julestudentergudstjeneste i Aarhus Domkirke, hvor cirka 650 studerende fra Aarhus deltager.

At have lært disse kompetencer er dybt relevant for en organisation som KFS, der på mange måder arbejder ud fra frivillige kræfter hos de studerende, så det, at kunne være med til at organisere, deltage i teamsamarbejde og sætte pris på de mange frivilliges kompetencer uden at drive rovdrift på deres tid og overskud, er noget, der betyder meget for mig. Det er vigtigt, at de, der hjælper, kan opleve, hvor vigtig netop deres opgave er og at den er værdsat.

Hvad bruger du fritiden til?

Min fritid bruger jeg ofte på venner. Jeg er med i en Uncovergruppe med nogle fra studiet, og det er en fantastisk måde at møde mennesker med andre holdninger end en selv, hvor både egne og andres holdninger bliver drøftet i en god samtale. Ellers er jeg med i en LilleKfs og finder min ugentlige gang i Aarhus KFS.

Jeg kan godt lide at være en del af og opleve den kulturelle side af Aarhus, hvilket er grunden til, at man ofte finder mig til stede, hvor noget sker – enten som frivillig eller besøgende.

Har jeg en aften hjemme for mig selv, danser jeg rundt i køkkenet, mens jeg laver mad, eller sætter lidt musik på mens jeg læser en bog. Jeg er lige blevet færdig med Frank Tureks apologetiske bog I don’t have enough faith to be an atheist, samtidig med at jeg læser Yaa Gyasis slaveroman Homegoing.

Velkommen til KFS, Birthe!