Medlem, hvorfor nu lige…?

KFS får økonomisk støtte ud fra, hvor mange medlemmer, vi har. Derfor kan du støtte KFS bare ved at melde dig ind. Og så får du selvfølgelig andre lækre medlemsfordele.

Medlem, hvorfor nu lige…?

Der er gode grunde til at blive medlem.

For KFS giver det rigtig god mening af have medlemmer, fordi:

  • Det er lettere for os at dele nyheder, forbønsemner og relevante ressourcer med målgruppen
  • Vi kan have KFS’ere med i demokratiske beslutninger
  • Vi får tilskud fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) efter hvor mange medlemmer og lokalforeninger, vi har

For dig giver det også god mening, fordi:

Medlemskontingentet er en ret lille udgift sammenlignet med alt det KFS-arbejde, vi kan lave for DUF-tilskuddet. Din investering kommer altså flere gange tilbage. Hvis vi når 150 medlemmer mere, får vi så meget ekstra i støtte, at vi fx kan ansætte en ekstra volontør eller lignende.

Der er altså god sammenhæng mellem et lidt kedeligt medlemskontingent og KFS’ vigtige vision. Det er måske et lille løft for den enkelte KFS’er, men for KFS som organisation er det en enorm løftestang, når KFS’ere løfter i flok.

Derudover får du også nogle personlige medlemsfordele:

  • 10% rabat på lejre – fx Påskelejr, Discipeltræf, eller én af KFS’ sommerlejre
  • KFS’ magasin Til Tro tilsendt gratis – det koster 150 kroner i sig selv
  • Andre tilbud kun for medlemmer – fx rabat på bøger.

Flere ressourcer til det lokale KFS-arbejde
Du kan også gå sammen med andre i dit område og tilknytte jeres KFS-gruppe som lokalforening under KFS. Alle de kontingentkroner KFS får fra jeres medlemmer, får I lige tilbage i jeres lokale kasse.

At blive en lokalforening kan altså være vejen til flere ressourcer til KFS-arbejdet. I flere kommuner kan man også søge om kommunalt tilskud, når man er en forening.

KFS har lige nu 12 lokalforeninger. Prisen for et medlemskab i en lokalforening bestemmer lokalforeningen selv – dog minimum 100 kroner årligt.

Du kan melde sig ind via medlemsmodulet her på siden.

Tryk på knappen herunder (du får den lige igen). Her kan du også se de forskellige lokalforeninger og deres kontingentsatser.

Vil du vide mere om medlemskab og lokalforeninger, kan du altid skrive eller ringe til KFS-centret på: kfs@kfs.dk // 35 43 82 82