KFS i god gym-gænge

KFS i god gym-gænge

Vi er i Kristeligt Forbund for Studerende meget glade for det fine forhold, som vi har til ledelsen på alle landets gymnasiale uddannelser. Vi fejrede 60-års jubilæum i onsdags, og det har indtil nu været noget nær problemløst for unge kristne studerende at samles i frokostpausen en gang om ugen et sted på skolen. Man samles ikke til gudstjeneste, men spiser sin madpakke, læser et stykke fra Bibelen, snakker lidt om livet som kristen og studerende og slutter af med at bede for sin skole. Disse frokostmøder er åbne for enhver, der måtte have lyst at være med. Kristen eller ej.

Få nej-skoler
Enkelte gymnasier har besluttet sig for at lukke ned for disse frokostmøder. Lidt besynderligt al den stund, at vi ikke gør noget andet, end vi har gjort i 60 år. Årsagerne til, at eleverne ikke længere må mødes til bøn for skolen formuleres lidt forskelligt, men det handler generelt om, at man ønsker at være en religiøst neutral skole, og at man ikke ønsker religiøs praksis på skolen. Det er altså principielle årsager, og som sådan skulle de jo være valide til enhver tid – også de foregående 60 år, hvor man altså ikke har fundet det principielt nødvendigt at drage lignende slutninger. Det er da en tanke værd…

Vi synes for så vidt, det er OK, at skoler ser sig selv som religiøst neutrale. Dét er der ikke noget nyt i. Religiøst neutrale skoler har altid gået fint i spænd med religiøse mennesker. Det nye er, at man skal rive sig selv midt over, når man træder ind i skolegården. Man bliver jo ikke et åndløst menneske af at være på en religiøs neutral skole.

Hvorfor gå i skole?
Hvorfor går man i det hele taget i skole? Det er vel for at blive klædt på til livet. Regeringsgrundlaget har en interessant formulering, når den siger, at uddannelse ”skal give de studerende viden og kompetencer” til ”fremtidige job og livet i øvrigt” (min kursivering). Man har altid vidst, at vi ikke bare skal uddannes, men også dannes. Og dét har noget med livsanskuelse at gøre. Uddannelse af det enkelte individ foregår jo ikke i et åndløst vakuum. Nej, hvordan vi griber uddannelse, ”fremtidige job og livet i øvrigt” an har præcis med livsanskuelse at gøre. Hvad handler livet om? Hvorfor skal jeg gå i skole? Så du kan få et job. Hvorfor skal jeg have et job? Så du kan få brød på bordet, tage på ferie og spare op til pensionen og have det lidt godt, inden du skal dø. OK, er det meningen med livet? Kan vi i det mindste ikke snakke lidt om det?

I KFS deler vi Ateistisk Selskabs ønske om at udfordre danskere til at tænke lidt over livet, og hvad meningen med det hele er. Og det er præcis, hvad vi gør i KFS. Jo, og så beder vi som nævnt også. For hvis min livsanskuelse indtil videre involverer, at Gud findes og elsker mig og mine studiekammerater, lærere og rektor med; ja, hvor meget ignorant ville jeg så ikke være, hvis ikke jeg mødtes med nogle ligesindede og bad for den skole, vi er fælles om og holder af? Og hvis ikke Gud findes? Ja, så kan der vel ret beset ikke ske noget ved det…

I KFS ser vi lyst på fremtiden. Vi er klar til 60 år mere, om Gud vil det. Vi har en lang og god relation til landets studiesteder, som næsten hele vejen rundt synes, at der skal være plads til at være et helt menneske også i skolen – med plads til at diskutere livets mening ud fra hver sin livsanskuelse. Det er der ingen grund til at ændre på. I hvert fald ikke, hvis uddannelse også handler om dannelse – om at klæde os på til livet i øvrigt.

Med venlig hilsen
Christian Rasmussen, generalsekretær i KFS