Kan Gud virkelig tilgive alt?

Bogen "Kan Gud virkelig tilgive alt?" er blevet sendt til omkring 500 studerende. Her kan du læse om baggrunden for bogen, finde links til yderligere svar og få kontaktoplysninger på personer, der gerne vil snakke videre om kristendommen.

I løbet af 2011 gennemførte ansatte i KFS og elever på KFS’ ledertræningscenter en spørgeskemaundersøgelse på landet studiesteder. Et af de spørgsmål, der blev stillet lød: ”Hvis du kunne stille ét spørgsmål til Gud eller nogen kristne, hvad skulle det så være?”

Der tegnede sig et mønster, hvor der var nogle spørgsmål, som i forskellige formuleringer optrådte langt oftere end andre. Tolv af disse spørgsmål har nogle skribenter forsøgt at give et svar på i bogen “Kan Gud virkelig tilgive alt?”.

Måske var du en af dem, der deltog i undersøgelsen. Måske er dit spørgsmål besvaret i bogen. Måske ikke…

Uanset hvad er du velkommen til at kontakte os med yderligere spørgsmål, eller hvis du har lyst til at høre mere om, hvad KFS er. Du kan også kontakte os, hvis du har lyst til at mødes andre studerende, som søger svar på spørgmål om og til Gud.

Du er velkommen til at kontakte en af vores sekretærer per mail eller telefon.

Der er mange steder på nettet, hvor man kan finde uddybede svar på spørgsmål til kristendommen.

Vi har samlet links til nogle af de bedste her

jesusnet.dk er en side, hvor man kan stille spørgsmål, chatte 24/7, læse om det grundlæggende i kristendommen og mange andre ting.

skabelse.dk beskæftiger sig med de spørgsmål, som har mere naturvidenskabelig karakter, på et højt videnskabeligt niveau.

basis.nu er en side for den del af foreningen Agapes arbejde, som omhandler seksualitet. Her kan du læse forskellige artikler om seksualitet.

En af dem der har beskæftiget sig mest med indvendinger mod kristendommen er amerikaneren Timothy Keller, der er præst på Manhatten i New York.
Han har blandt andet skrevet bogen “Gud for skeptikere” som han også har holdt adskillige foredrag om. Du kan finde nogle af dem her.