Gym-kfs fylder 50

Det er i år 50 år siden den første KFS-gruppe blev dannet på et gymnasium. Det skete på Bornholm. Læs Kai Kjær-Hansens tanker om dengang han var med til at starte gruppen.

Gym-kfs fylder 50

Billedtekst: Spiseseddel fra Credo-arrangement den 17. januar 1964, hvor Kai Kjær-Hansen holdt oplæg. Undskyldning III var ifølge en efterfølgende afstemning den bedste undskyldning.

Kai Kjær-Hansen var en del af det trekløver, som dannede den første gymnasiegruppe i KFS’ historie. De andre to var Dina Skarsholm (døbt Dam) og Berit Brejl (døbt Engel-Kofod).

Aktiviteten bestod – ud over bedemøder i private hjem – i tre møder, hvor klassekammerater og andre interesserede fra Rønne Statsskole (nu Bornholms Amtsgymnasium) var inviteret til møder, der tog livtag med almindelige indvendinger mod den kristne tro.

”Vores mål var ikke diskussion for diskussionens skyld. Men vi brugte det som et middel, hvor vi forsøgte at komme hen til det centrale med Jesu død og opstandelse som det vigtigste,” fortæller Kai Kjær-Hansen, der i 1963 begyndte i 3. g.

På den måde ligner KFS i 60’erne – eller Credo som det hed dengang – det KFS, vi kender i dag. Fx kan man på side 10 i det blad læse om et lignende initiativ i København.

Ved det andet af de tre møder stod Kai Kjær-Hansen for oplægget, der omkring en time. Temaet var ”Dine undskyldninger – holder de?”, og der var 27 fremmødte ved arrangementet.

Fromme kærestebreve
Den vigtigste kilde til Kai Kjær-Hansens hukommelse er nogle kærestebreve, han sendte til sin kæreste, Kirsten, der var i Norge i perioden, og som han er gift med i dag.

”Jeg har bevaret nogle kærestebreve, og det er faktisk hovedkilden. Jeg skriver til min daværende kæreste, Kirsten, som var i Oslo. Det var meget fromme breve,” fortæller den rutinerede KFS’er grinende.

I brevet stod der blandt andet om møde nummer to: 

”Jeg talte en times tid. Måtte skære lidt ned på manuskriptet. Diskussionen var lærd med flere positive ting, der blev spurgt om. Gud var nær.”

Mens Kai Kjær-Hansen citerer, kommenterer han på brugen af ordet ’lærd’. Selvom den formulering nok var at skyde over målet, fortæller det noget om miljøet dengang, hvor man ønskede at have en akademisk tilgang til indvendingerne mod kristentroen.

KFS i dag
”Dengang var der ingen, der anede, hvordan det skulle gå. Når jeg tænker tilbage, og det gælder os alle tre, glæder jeg mig over, hvordan det var gået,” fortæller han om denne pionertid, men understreger samtidigt, at KFS langt overgår, hvad de tre unge gymnasiaster gjorde for bevægelsen dengang.

Der var ifølge Kai Kjær-Hansen et godt miljø i Luthersk Mission på Bornholm dengang, som muliggjorde, at dette første gymnasieinitiativ kunne fungere som øjenåbner for resten af landet.

Samtidigt giver han afslutningsvis en udfordring til både sig selv og de nuværende KFS’ere.

”Vi var fulde af nidkærhed. Man kan i bakspejlets lys spørge, om denne nidkærhed var uden forstand og uden forståelse. Som gammel siger jeg, at man måske har en bunke forstand, men hvad bliver der så af nidkærheden? Og så kan man spørge, hvad der er bedst.”