Et nyt skoleår, et nyt KFS: Ny region, nye medarbejdere

Der er sket lidt i dit yndlings kristne forbund for studerende hen over sommeren. Seks nye medarbejdere er blevet ansat, og der er blevet udrullet en ny regionsinddeling for at bringe os endnu tættere på KFS’erne.

Et nyt skoleår, et nyt KFS: Ny region, nye medarbejdere

Det nye skoleår nærmer sig, og det betyder debut til en ny regionsinddeling i Jylland, samt til nye medarbejdere, der allerede nu har sat sig på deres poster – klar til at servicere de studerende.

Nye regioner

Vi præsenterer en ny regionsinddeling i Jylland fra dette skoleår, og dermed består det jyske nu af regionerne: nord, vest, syd og midt.

Den nye inddeling kommer i forlængelse af forårets styrkede fokus på videregående studerende, hvor en ekstra sekretærstilling blev oprettet for at servicere studerende i Jylland endnu bedre.

Du kan orientere dig på ovenstående kort omkring den nærmere opdeling af det gymnasiale arbejde i Jylland, samt opdelingen på området for videregående studerende.

Se HER for bedre opløsning.

Nye medarbejdere

En række nye medarbejdere er også blevet ansat over sommeren.

Første nye medarbejder var Julie Thingmann Christensen, der startede som sekretær i nord med base i Aalborg d. 1. maj – netop som det gode sommervejr i Danmark rigtigt tog fat. Et tilfælde? Måske, måske ikke.

Per 1. august startede også Rebekka Barbara Rasmussen og Christina Damgaard Nielsen i deres stillinger i KFS. Rebekka er ny gymnasiesekretær i Øst, mens Christina skal arbejde ud fra en base i Esbjerg i den nye region Vest.

Også på LTC kom der nye kræfter til, da Nanna Gummesen Ellerbek startede i hendes stilling som underviser på skolen i sidste uge.

Sidst, men bestemt ikke mindst, er også tre nye KFS-volontører startet, nemlig Andreas Nørgård Pedersen i Syd, Simon Nymann Eriksen i Øst og Thomas Sørensen i Nord.

Få overblik

Du kan altid få overblik over vores medarbejdere på vores hjemmeside under ”Kontakt”. Du er også altid velkommen til at kontakte KFS’ sekretariat på 35 43 82 82 eller kfs@kfs.dk, hvis du ikke lige ved, hvem du skal have fat i, eller har andre spørgsmål.

Vi søger desuden i øjeblikket en ny sekretær til Aarhus. Læs mere om den spændende stilling her: KFS søger sekretær til Aarhus.