Ekstraordinær generalforsamling

Kom til ekstraordinær generalforsamling på søndag den 12. oktober på Discipeltræf. Her skal vi blandt andet vælge hele KFS’ bestyrelse.

Ekstraordinær generalforsamling

Det er blevet tid til den allerførste generalforsamling i KFS’ historie som landsorganisation. Det er jo lidt af en begivenhed, og derfor inviterer vi dig til at være med til at skrive KFS-historie.

Efter den seneste vedtægtsændring i maj er der nu indført en generalforsamling i stedet for årsmødet på Påskelejr.

Vi vil fremover afholde generalforsamling på Påskelejr, men dette er en ekstraordinær en af slagsen, og den ligger på Discipeltræf.

Der er gratis deltagelse og aftensmad for KFS-medlemmer.

Vi håber rigtig meget, du vil være med til at vælge den første fuldt ud medlemsvalgte KFS-bestyrelse.

Generalforsamlingen signalerer et øget medlemsdemokrati, og det er din mulighed for at gøre din indflydelse på KFS gældende ved at stemme, stille forslag eller måske endda stille dit kandidatur til rådighed for bestyrelsen.

I vedhæftede dokument præsenteres generalforsamlingen nærmere og også dine muligheder for at indgå aktivt i medlemsdemokratiet.

Sted: Discipeltræf på Skanderborg Gymnasium, Højvangens Torv 6, 8660 Skanderborg

Tidspunkt: Søndag d. 12. oktober kl. 16:30

Aftenprogram: kl. 18 aftensmad, kl. 19:30 Gudstjeneste: Kongens vision – din mission v/ Per Damgaard Pedersen (Præst i Kristkirken, Kolding)