Aarhus-sekretær stopper før tid: HC forlader KFS

KFS må sige farvel til endnu en afholdt medarbejder denne sommer, når Hans-Christian Vindum Pettersson stopper efter tre år som KFS-sekretær i Aarhus d. 31. juli.

Aarhus-sekretær stopper før tid: HC forlader KFS

Der blev hængt med skuffen på KFS-centret, da Hans-Christian Vindum Pettersson meddelte sit stop i KFS efter 3 år som gymnasie- og studentersekretær i Aarhus.

Dog vandt taknemmeligheden for hans bidrag til KFS hurtigt frem, sammen med håbet om et godt samarbejde i fremtiden, hvor han skal være præst i Aarhus Valgmenighed.

Generalsekretær Christian Rasmussen sætter ord på dobbeltheden.

”HC har gjort et fremragende job i KFS, og jeg er virkelig ærgerlig over, at vi må sende ham videre nu. Samtidig glæder jeg mig over hans nye stilling, og han og jeg har haft en rigtig fin dialog omkring skiftet,” fortæller han.

For HC er der også tale om store følelser, når det kommer til hans tid i KFS.

”At forlade KFS, før min kontrakt udløber, er det sværeste, jeg har gjort. Det har været den bedste arbejdsplads, man kunne ønske sig, med relevant formål og skønne mennesker at tjene sammen med,” siger HC.

Vi vil ud med Jesu budskab

Arbejdet i Aarhus har været givende både i KFS-hverdagen på studiet, og når større events skulle skydes afsted; events som har fundet fast rytme og nye koncepter i HCs tid ved roret.

”I mine tre år har jeg set det missionale blive til fast inventar og noget som kendetegnede Aarhus KFS. Challenge er vokset ud af en britisk model og blevet til et dansk koncept. Og Debatten på Katten er blevet til Skepsis, som er Aarhus GymKFS’ lignende event,” fortæller han.

”At have et missionalt rettet arrangement som et fast element i årshjulet er ekstremt vigtigt, fordi det fastholder os i ikke at have nok i os selv. Vi vil ud med Jesu budskab og vise at evangeliet er skønt, sandt og relevant.”

Fantastiske studerende og gymnasielever

Om de ovenstående arrangementer tilføjer HC:

”Det er ikke min fortjeneste, at disse er blevet til realitet, men de studerende og gymnasieeleverne, som har lagt blod, sved, tårer og masser af energi i disse arrangementer – og selvfølgelig en masse tillid i og med de inviterer deres studievenner med,” siger han.

”Jeg er taknemmelig for mødet med de mange fantastiske studerende og gymnasieelever. De har givet min hverdag mening og formål, og de har inspireret mig mere, end jeg har kunnet inspirere dem,” fortæller han begejstret.

HC understreger det fantastiske i at have set flere og flere studiestedsgrupper dukke op igen i hans tid.

”Relevansen af at have et kristent fællesskab, hvor man åbent kan tale om forholdet mellem tro og fag og bede for hinanden, studiet og vennerne, er en uopgivelig og vigtig kerne for KFS,” siger han og supplerer: ”Jeg har fået lov at se mennesker komme til tro og vokse i tro i mine få år, og det er en oplevelse, jeg aldrig vil glemme.”

Fremtiden venter

HC er glad og håbefuld, når det kommer til fremtiden. Her trækker han især to ting frem.

”Det har været stort at se, hvordan Uncover er vokset ind under huden på så mange KFS’ere. Jeg tror virkelig på, at åbent bibelstudie er en god model for at give folk grundlæggende kendskab til Jesus og lade dem møde ham selv.”

Han fremhæver også Proklama-konceptet for studerende, der ønsker at deltage i debatten og komme med oplæg om den kristne tro.

”Kirken og Danmark har brug for flere gode formidlere af evangeliet på ’torvene’ og i studiemiljøerne, der vel at mærke taler alment forståeligt, tidssvarende og relevant, og det må man bare sige, at Proklama-træningsforløbet kan levere”.

En ære og en glæde

Det er ikke kun os i KFS, der bliver rørstrømske ved at sige farvel til HC, mon ikke også stemmen bævede lidt ekstra hos ham selv, da disse ord om de lokale KFS’ere kom over hans læber:

”At tjene jer og være jeres medvandrer har været en ære og en glæde. Tak for tålmodigheden, når jeg ikke var skarp, klar og seende nok. Tak for tilliden, så mange har vist mig i enrum og i frivillighed,” siger han.

Han ærgrer sig over at forlade sin stilling uden at have haft mulighed for at sige ordentligt farvel til KFS’erne ved et møde eller en lejr eller lignende, men håber at kunne finde mulighed for det i efteråret.

Han slutter med denne hilsen.

”Jeg gik ind i KFS, blandt andet fordi jeg ønskede at give noget tilbage til den forening, der betyder så meget for mig og min tro, og jeg endte med at få utrolig meget igen. Tak for jer.”