Åndsfrihed

Hvad er åndsfrihed for noget? Hvad betyder åndsfrihed for KFS, og hvordan kan vi i KFS være med til at værne om den? Læs med her.

På årets Påskelejr blev deltagerne mandag eftermiddag indbudt til et seminar om åndsfrihed. Daniel Toft Jakobsen, som er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, holdt et fængende oplæg med interessante analyser af åndsfrihedens væsen og vilkår i Danmark – og hvad åndsfriheden betyder for en organisation som KFS.

Hvad er åndsfrihed egentlig?

Daniel indledte med at definere, hvad åndsfrihed er: en samlebetegnelse for de klassiske frihedsbegreber; ytringsfrihed, religionsfrihed, friheden til at være forskellige – og at åndsfriheden som begreb blandt andet er at finde i folkeskolelovens formålsparagraf. Desuden påpegede han, at åndsfrihed er en værdi, som KFS er ganske afhængig af, da den giver KFS ret til at virke på sit eget grundlag – på lige fod med andre værdiorienterede organisationer.

Der er pres på åndsfriheden

Men åndsfriheden er under pres fra (mindst) to sider: fra den religiøse ekstremisme og fra den aggressive religionsforskrækkelse, forklarede Daniel. ”Der findes mennesker, som sætter troen højt – og som er bange for demokratiet. Denne frygt kan blive til en aggressiv religiøs ekstremisme. På den anden side findes der mennesker, som sætter demokratiet højt – og som er bange for troen. Denne frygt bliver let til en aggressiv sekularisme, som ønsker troen og religionen ud af det offentlige rum, og som arbejder for at henlægge troen til privatlivets sfære. Det hænger imidlertid ganske dårligt sammen med FN’s Menneskerettighedskonvention, hvor der står i artikel 18, at enhver har ret til at udøve sin religion i det private OG i det offentlige rum.”

Åndsfrihed er alles ret

I Daniels oplæg stod det samtidig klart, at der også findes mennesker, som sætter både troen og demokratiet højt. ”Det gør blandt andet vi i KFS,” pointerede han. ”Vi ønsker frihed til at fortælle om og praktisere vores tro. Vi ønsker frihed til at mene, at vores tro er den rigtige – og vi mener samtidig, at alle skal have ret til denne praksis. Demokratiet skal give os ret til at mene det, vi gør, diskutere det og forsøge at overbevise andre om, at vi har ret. Betingelsen er, at åndskampen foregår med ord og ånd. Hal Kock, teolog og kirkehistoriker, udtrykte det således: ”Ved sværdet kan man finde ud af, hvem der er den stærkeste, men aldrig, hvem der har ret.””

Hvordan kan vi være med til at kæmpe for åndsfrihed?

Efter Daniels oplæg var der mulighed for at stille spørgsmål og diskutere, hvordan man i praksis kan støtte op om åndsfriheden og være med til at tage åndskampen i Danmark. Her var der flere gode forslag – blandt andet, at vi, som er kristne, kan blande os i den offentlige debat og dermed spille ind på ’de andres’ banehalvdel – for netop at vise, at religion ikke er farlig i sig selv. Det er en vigtig måde at modarbejde en ’dem og os’-tænkning.

Således fyldt op af et højst relevant oplæg og god samtale myldrede KFS’erne ud i solskinnet igen, klar til kamp for åndsfriheden.