Åndsfrihed og forsamlingsfrihed på danske gymnasier
8 grunde til at fællesskaber tilknyttet Kristeligt Forbund for Studerende bør have lov til at mødes frit på studiesteder i Danmark.
1. KFS-fællesskaber engagerer elever i deres uddannelsesmiljø
KFS-fællesskaber bidrager til, at der er sociale aktiviteter på deres studiesteder – også af livssynskarakter. Dette sker både gennem aktiviteter henvendt til fællesskabets medlemmer og gennem almene aktiviteter for alle elever på uddannelsesstedet, såsom dialogaftener, vaffelaftener og andet. For elever med et religiøst tilhørsforhold eller elever, der er nysgerrige på tro og eksistentielle spørgsmål, bevirker dette, at de i højere grad føler sig rummet og accepteret i deres studiemiljø.
2. KFS-fællesskaber bekæmper unges mistrivsel og ensomhed
I KFS-fællesskaber er der mulighed for at mødes med andre unge mennesker, der enten deler et kristent livssyn eller er nysgerrige på tro og eksistentielle spørgsmål. Det er et trygt fællesskab med ’plads til mening’ for dem, der går alene med tanker om Gud, tro og livets store spørgsmål. KFS-fællesskaber tilbyder et tilhørssted og et fællesskab for elever, der ofte oplever at stå alene med deres overbevisninger eller nysgerrighed i samtalen med andre elever.
3. Et KFS-fællesskab giver rum til dialog på tværs af livssyn og holdninger
Alle mennesker har en mere eller mindre bevidst overbevisning om livets store hvad- og hvorfor-spørgsmål. En KFS-gruppe giver adgang for alle til at tage livtag med livets store spørgsmål, uanset forskellige overbevisninger. Dette åbne og frie møde fremmer en kultur, hvor vi lærer at gå i dialog med hinanden på tværs af forskellige holdninger; det er fordomsnedbrydende og skaber grobund for fredelig sameksistens på tværs af uenighed.
4. KFS-fællesskaber understøtter og opøver den særlige danske kultur i forhold til foreningsliv og frivillighed
Det danske foreningsliv og den særlige frivillighedskultur er unik og bevaringsværdig. KFS-fællesskaber er med til at opøve frivilligt engagement hos elever og inspirere til at tage aktiv del i både samfundet og foreningslivet. At prøve kræfter med dette allerede som gymnasieelev giver nogle unikke erfaringer, som kommer både dem selv og andre til gavn resten af livet.
5. Det er demokratisk dannende at være involveret i værdibaserede fællesskaber
Aktiviteterne i fællesskaber tilknyttet Kristeligt Forbund for Studerende er forskellige, men fælles for dem er, at det er unge mennesker, der er initiativtagere til, at de kan samles, dele ord, tanker og ideer med hinanden og afholde aktiviteter – ofte med henblik på at række ud til gymnasiets øvrige elever med f.eks. sociale aftener, dialogaftener eller ved at arrangere et cafémiljø til gymnasiefesterne. Det er samfundsengagerende for unge mennesker at planlægge, samle og afvikle aktiviteter for og med hinanden, hvilket bør være i alle studiesteders interesse.
6. Kristeligt Forbund for Studerende er en demokratisk opbygget forening og en del af Dansk Ungdoms Fællesråd
Kristeligt Forbund for Studerende er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Vi er en demokratisk opbygget forening, der støtter op om DUFs formål:
”DUF er en paraply- og interesseorganisation for 80 idébestemte og samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer, der arbejder for at fremme demokratiske fællesskaber for børn og unge i foreningslivet. For det frivillige foreningsliv er en grundpille i vores samfund, hvor børn og unge får demokratisk dannelse på tværs af interesser, kultur, uddannelse og sociale forhold.” (https://duf.dk/om-duf/formaal-maal-og-strateg)
Det må være i gymnasiets interesse – jf. gymnasieloven § 1, stk.4 – at tillade græsrodsinitiativer, som arbejder indenfor og efter DUFs formål.
7. KFS er en forening på linje med andre sociale, faglige og værdibaserede foreninger og bør behandles som sådan
Der har aldrig været tradition for i en dansk kontekst at forbyde elever at samles for at dele deres interesser, særligt ikke når det handler om grundlæggende religiøse/politiske overbevisninger. Det gælder, hvad enten denne går på at læse Seneca og Aristoteles. At drøfte samfundsrelevante spørgsmål i en politisk ungdomsorganisation. Eller spille fodbold i en pause. Behandles religiøse fællesskaber anderledes end andre, udgør det et opgør med den gældende praksis i en dansk kontekst og udfordrer den åndsfrihed, der er en central del af den dannelse, som alle ungdomsuddannelser også er sat i verden for at fremme, jf. gymnasieloven § 1, stk.4. Når elever frit kan mødes i mere eller mindre organiserede grupper i et frikvarter og drøfte livets store spørgsmål, så længe gruppen ikke har som formål at drøfte religiøse overbevisninger, er det en de facto forskelsbehandling, mistænkeliggørelse og diskrimination af elever med en religiøs overbevisning.
8. Både grundloven og menneskerettighederne understreger værdien af elevernes frihed til at forsamles i interessefællesskaber.
Danske elever har – i så vid udstrækning som muligt – ret til at samles i grupper og fællesskaber af både religiøs og politisk observans. Det følger af retten til forsamlingsfrihed. Institut for menneskerettigheder skriver om ytrings- og forsamlingsfrihed:
“Ytrings- og forsamlingsfrihed er af central betydning for den enkelte. Rettighederne sikrer individer og grupper i samfundet ret til at udtrykke egne meninger og modtage information fra andre, og rettighederne er centrale for alle individers grundlæggende udvikling og selvudfoldelse. Ytrings- og forsamlingsfriheden har også stor betydning for samfundet. Viden og information påvirker ikke bare de mennesker, der modtager informationen, men også samfundet som helhed.”
Denne ret er også skrevet ind i den danske grundlov. I paragraf 79 står følgende:
“Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede.”
At nægte elever at samles i f.eks. en KFS-gruppe hindrer disse i at udtrykke deres meninger og holdninger om Bibelen, kristendommen, trosliv og eksistentielle spørgsmål. At tale med andre gymnasieelever om disse ting har betydning for udvikling og selvudfoldelse – personligt såvel som fagligt. Derfor bør det også være i et ethvert gymnasiums interesse i videst muligt omfang at understøtte ånden i grundloven og menneskerettighederne og derfor tillade sådanne samlinger, såfremt de ikke står i vejen for gymnasiets andre aktiviteter og formål.