I april var Jeppe (volontør i Fyn og Trekantsområdet) og jeg inviteret ud til et arrangement på Vejen Gymnasium og HF, hvor de havde fået repræsentanter fra 9 forskellige organisationer/trossamfund ud, som nogle af klasserne så kunne gå rundt og stille spørgsmål. Der var KFS, en spiritist, en humanist, to fra Apostolsk Kirke, en kommende teologistuderende, to buddhister, en fra Scientology, to imamer og en ateist.

Da vi ankom, havde jeg en forventning om, at nu skulle jeg ind og nedbryde fordomme om kristne. Jeg skulle prøve at vise, at kristne også er normale mennesker og også ser normale ud. Men da vi fik sat os ind på lærerværelset sammen med de andre trosretninger, følte jeg mig også lidt som et dyr i et bur, der skulle observeres, og jeg blev ramt af tanken:

Det jeg kommer med, er det virkelig på fod med Scientology, Ateisme og Humanisme – eller er det i virkeligheden sandt, og måske også den eneste sandhed?

Vi fik lov til at møde mennesker lige der, hvor de er

Vi gik i gang og havde til at starte med tre mennesker henne for at snakke med os. Det var bare vildt fedt at kunne møde dem lige der, hvor de stod i deres liv. Spørge ind til dem, og lære deres navne.

Der var noget fedt over det intime, for i samme lokale stod Spiritisten og Humanisten i gang med et foredrag for 10-15 personer hver! Det gjorde op med følelsen af at være en elefant i et bur.

Jeppe og jeg fik nogle vildt interessante samtaler og oplevede, at mange var interesserede i at forstå, hvad vi troede på. Vi fik snakket om, hvorvidt vi troede på evolution; hvordan det kan være, at Gud dræber alle mennesker undtagen Noah og hans familie; hvordan troen påvirker vores dagligdag; og hvordan vi ville være, hvis vi ikke var kristne.

Det var megafedt at fortælle folk om min tro og evangeliet. For hvor er det vigtigt, at mennesker hører, at Jesus rent faktisk er død for os, og at alt det, vi ikke formår, det tog han på sig, så vi kan se frem mod en evighed sammen med ham.

Jesus er det eneste, der er stærkere end det onde

Imens vi snakkede med de elever, der kom forbi, fortalte spiritisten om, hvordan hun kommunikerer med ånder og om forskellige åndsoplevelser, hun havde erfaret.

Som kristen ved jeg, at der står om ånder i Biblen, og jeg må erkende, at der er en åndelig verden. Samtidig ved jeg også, at det er noget, man skal passe på med at lege med, fordi det kan være uhyre farligt – ånder er onde.

Det gik op for mig, at de oplevelser, hun har haft, faktisk kan være sande, og at det, hun fortæller gymnasieelever om, i min verdensforståelse er noget farligt og noget, man ikke skal beskæftige sig med.

Det eneste, der er stærkere end det onde, er Jesus. Ham står jeg faktisk og repræsenterer!

Lige pludselig handlede det ikke længere kun om, at jeg skulle nedbryde fordomme, men jeg stod der faktisk af en vigtigere årsag: At Jesus er Gud, og at I ham er der frelse og tryghed.

En universel sandhed som gælder alle gymnasieelever. Ja, alle mennesker!

Gymnasieelever vil gerne læse i Biblen

Det vildeste var dog, at vi mødte to, som ikke troede på kristendommen, men som alligevel var startet på at læse Biblen. De havde nået 300 sider sammen og var bare startet i 1. Mosebog.

Jeg synes virkelig, at det er inspirerende, at man kan være så dedikeret uden at tro på, at det, der står i Biblen, nødvendigvis er sandt. Jeg har prøvet at læse Biblen på den måde to gange, men jeg har givet op, inden jeg var halvvejs i 1. Mosebog.

Det er opmuntrende, at der findes mennesker, som ikke nødvendigvis er blevet eksponeret for den kristne tro, men som så går sammen og læser Biblen. Det tror jeg gerne, vi må tænke med, når vi taler om tro med vores klassekammerater.

Måske skal vi endda invitere dem til at læse i Biblen sammen med os?