Sommertid er ofte forandringernes tid.

I hvert fald i skoleverdenen.

På LTC er vi fyldt af både taknemmelighed og forventning.

Først taknemmeligheden. Vi har i den grad erfaret Guds velsignelse over LTC både her på skolen og på rejser, lejre og teamperioder ude i landet og uden for landets grænser i både Montenegro, Grønland og Israel. Dette års elever har præsenteret evangeliet for omtrent 4000 personer ude i ”marken” og er på skolen blevet udrustet og udfordret – og har hygget og slappet af. Nogen har endda set glæden ved at klippe hæk. Men hvad er det egentlig, man får med sig fra et år på KFS’ bibel- og højskole, LTC? Det har vi spurgt Andreas og Christian om at reflektere over, og de gode tanker finder du i bunden af denne artikel.

Vi glæder os til endnu et godt år i Guds gode hænder

Men vi tager lige forventningen og de gode nyheder først. Vi har optaget otte forventningsfulde og spændte elever til næste skoleår og glæder os virkelig meget til at byde dem velkommen på LTC den 7. august. Selvom det er et noget mindre hold end de 16, vi har plads til, så er det min klare forventning og håb, at det bliver endnu et godt år i Guds hænder for både elever og lærere fyldt med gode gaver fra ham.

Vi glæder os over, at der også i år er KFS’ere, der har lyst og oplever et kald til at bruge et år med Gud og hinanden på LTC og ser spændte frem til den fælles vandring, der ligger foran os til august. Hvis du (eller en du kender) gerne vil med på holdet, er det stadig muligt at sende en ansøgning. Den finder du her: https://ltc.kfs.dk/bliv-elev/ansoegningsskema/

Samtidig skal det også siges, at vi er fulde af forventninger til LTC’s fremtid. Vi hører stadig om mange KFS’ere, der kan se potentialet i et år på LTC og som allerede nu er igang med at overveje, om de skal søge ind til næste år. Så sørg for at få sendt din ansøgning afsted allerede til januar, når vi åbner for optaget igen – der bliver rift om pladserne!

Andreas og Christian runder et særligt år af for LTC’erne anno 21/22

I skrivende stund (hvilket er den 26. april) er der omkring en måneds tid til, at hoveddøren på Ribevej 71 lukkes i for sidste gang for LTC anno 2021-2022. Det efterlader os elever med mange refleksioner om tiden, der nu er gået, tiden, der kommer, og båndene til hinanden, der ikke brister, skønt de bliver geografisk udspændt. Hvad har et helt år med undervisning, bønsfællesskab, eventyr og en til stadighed voksende relation til Jesus gjort ved os?

Christian Østergaard Jacobsen – ”Jeg glæder mig til at erfare, hvilken forskel LTC har gjort for mig i mit videre liv”

For mig, Christian, har året overgået mine forventninger på flere niveauer. Jeg må sande, at også jeg har gennemgået en stor udvikling. Jo flere tanker, jeg skænker fællesskabet her, des mere taknemmelig bliver jeg for det. Det har været helt unikt, lærerigt og fantastisk at skabe et hjem med så skønne mennesker – lære at lytte, afstemme forventninger, sige undskyld og blive tilgivet. At elske og blive elsket. Noget af det, der gør det så særligt, er dét, at Jesus altid har været og skal være med i alt, hvad vi gør. Om det er at holde religionstimer, arrangere KFS-lejre, lave aftensmad eller spille Spikeball i haven. Jesus er grunden til, at vi er her, og det er Ham, der elsker os tættere sammen. Jeg glæder mig til at erfare, hvilken forskel LTC har gjort for mig i mit videre liv – jeg er vis på, at den er større, end jeg kunne forestille mig. Min rygsæk er blevet fyldt med meget godt. Og det er ikke kun ting til egen gavn, men også ting, der skal deles med verden omkring mig. Til glæde, gavn og vigtigst – til Guds ære!

Andreas Theodor Teglgaard Christensen – ”Jeg har fået et mere personligt og fortroligt forhold til Jesus”

Det er efterhånden næsten 10 måneder siden, at vi begyndte på LTC. Det føles egentlig mere som æoner end måneder. Det er i hvert fald sådan, at når jeg, Andreas, tænker tilbage på opstartstiden, så føles det lidt som om, at det var et andet menneske, der oplevede det. Den Andreas, der startede på LTC, havde jo ikke prøvet hverken teamperioder, religionstimer foran gymnasieklasser, LTC-morgenandagter, hygge i dagligstuen kl. 2 om natten med eksperimenterende toasts, undervisning i sjælesorg eller at køre i en af LTC’s skramlekasser (som man knytter sig ret meget til).

Han havde ikke prøvet at være en del af LTC-fællesskabet. Jeg er utroligt taknemmelig over, at jeg har fået lov til at opleve alt dette og mere til, og jeg bilder mig ind, at jeg i processen er blevet en anelse klogere. Lidt på Gud, lidt på mig selv og lidt på andre. Og det er helt sikkert, at jeg har fået et langt mere personligt og fortroligt forhold til Jesus. Jeg tænker en del på den Andreas, der spændt og forventningsfuld begyndte på LTC for længe, længe siden. Han kan godt glæde sig!

I skrivende stund (hvilket er den 26. april) er der omkring en måneds tid til, at hoveddøren på Ribevej 71 lukkes i for sidste gang for LTC anno 2021-2022. Det efterlader os elever med mange refleksioner om tiden, der nu er gået, tiden, der kommer, og båndene til hinanden, der ikke brister, skønt de bliver geografisk udspændt. Hvad har et helt år med undervisning, bønsfællesskab, eventyr og en til stadighed voksI ende relation til Jesus gjort ved os?

Christian Østergaard Jacobsen – ”Jeg glæder mig til at erfare, hvilken forskel LTC har gjort for mig i mit videre liv”

For mig, Christian, har året overgået mine forventninger på flere niveauer. Jeg må sande, at også jeg har gennemgået en stor udvikling. Jo flere tanker, jeg skænker fællesskabet her, des mere taknemmelig bliver jeg for det. Det har været helt unikt, lærerigt og fantastisk at skabe et hjem med så skønne mennesker – lære at lytte, afstemme forventninger, sige undskyld og blive tilgivet. At elske og blive elsket. Noget af det, der gør det så særligt, er dét, at Jesus altid har været og skal være med i alt, hvad vi gør. Om det er at holde religionstimer, arrangere KFS-lejre, lave aftensmad eller spille Spikeball i haven. Jesus er grunden til, at vi er her, og det er Ham, der elsker os tættere sammen. Jeg glæder mig til at erfare, hvilken forskel LTC har gjort for mig i mit videre liv – jeg er vis på, at den er større, end jeg kunne forestille mig. Min rygsæk er blevet fyldt med meget godt. Og det er ikke kun ting til egen gavn, men også ting, der skal deles med verden omkring mig. Til glæde, gavn og vigtigst – til Guds ære!

Andreas Theodor Teglgaard Christensen – ”Jeg har fået et mere personligt og fortroligt forhold til Jesus”

Det er efterhånden næsten 10 måneder siden, at vi begyndte på LTC. Det føles egentlig mere som æoner end måneder. Det er i hvert fald sådan, at når jeg, Andreas, tænker tilbage på opstartstiden, så føles det lidt som om, at det var et andet menneske, der oplevede det. Den Andreas, der startede på LTC, havde jo ikke prøvet hverken teamperioder, religionstimer foran gymnasieklasser, LTC-morgenandagter, hygge i dagligstuen kl. 2 om natten med eksperimenterende toasts, undervisning i sjælesorg eller at køre i en af LTC’s skramlekasser (som man knytter sig ret meget til).

Han havde ikke prøvet at være en del af LTC-fællesskabet. Jeg er utroligt taknemmelig over, at jeg har fået lov til at opleve alt dette og mere til, og jeg bilder mig ind, at jeg i processen er blevet en anelse klogere. Lidt på Gud, lidt på mig selv og lidt på andre. Og det er helt sikkert, at jeg har fået et langt mere personligt og fortroligt forhold til Jesus. Jeg tænker en del på den Andreas, der spændt og forventningsfuld begyndte på LTC for længe, længe siden. Han kan godt glæde sig!