Kære skønne, herlige, sjove, vidunderlige, kloge og fuldstændig fremragende KFS’ere – og alle jer, der har fulgt med i KFS’ arbejde (og dermed også mit) gennem årene.
Hvor er det skørt og mærkeligt at skulle sige farvel. 16 års pardans mellem KFS og jeg har nu nået sin ende. 4 ½ år som KFS’ kommunikationsmedarbejder/hofdanser er slut. Det sidste facebookopslag er skrevet. Det sidste meme er sendt afsted. Den sidste dans er danset.
Det har været et kæmpe privilegie at få lov til at vandre en lille smule af vejen sammen med jer KFS’ere – og så endda få løn for det – I er simpelthen for vilde! Jeres brand for Jesus, kærlighed til jeres medstuderende og begejstring for KFS er så smittende og inspirerende at være vidne til. Tak, fordi jeg fik lov til at fortælle jeres historier! Tak, fordi I læste/lyttede/så med! Tak, fordi I er jer!
Og tak til alle jer, der har fulgt med fra sidelinjen! Som kommunikationsmedarbejder har jeg haft den glæde at mærke jeres medleven og kærlighed til KFS på en meget tydelig måde gennem alle jeres kommentarer, interaktioner, likes og delinger på mine (ofte alt for lange) opslag.
Og jeg ved, at I er mange flere, der beder med, støtter KFS økonomisk og engagerer jer i arbejdet på forskellige måder (jeg har jo også haft det privilegie at få lov til at sende jer en mail i ny og næ).
I skal vide, at som medarbejder i KFS er der en enorm tryghed og glæde i at vide, at I er med til at lægge os, KFS’erne og KFS frem for Gud i bøn. Bliv ved med at bede, bliv ved med at støtte og bliv ved med at engagere jer!
Den største tak skal dog lyde (til Gud selvfølgelig!) og alle de fantastiske kollegaer, jeg har fået lov til at tjene sammen med gennem årene. Ord kan ikke beskrive, hvor latterligt seje I er (!), så jeg vil ikke en gang forsøge. Men I bliver savnet – og hvor er det godt at overlade KFS i jeres trygge hænder nu.
Jeg ved, at I vil blive ved med at arbejde for, at KFS er et sted, hvor studerende oplever plads til mening(en), plads til at stille spørgsmål, og – vigtigst af alt – møder, smager og erfarer den nåde, kærlighed og rigdom, der er i at kende Jesus og gøre Jesus kendt.
Det vil jeg glæde mig til at følge med i, på sidelinjen som KFS’ største cheerleader.
Tak for nu, tak for dansen og tak til Gud!
Morten, over and out.