Glæden er jordens gæst i dag! For nogle af os er det svære og uvirkelige ord at skulle forholde sig til, når vi står her, midt i decembers mørke. Vinteren raser uden for vores vinduer og solen titter kun sjældent frem fra sit skjul. Vi nærmer os afslutningen på et år mærket af krig, bekymringer, klimakatastrofer og store økonomiske udfordringer for mange. I årets mørkeste stunder er vi måske indimellem blevet fristet til at synge: "Glæden var jordens gæst – men Himmel-kongen må vist have forladt os nu."

Det er et mørkt sted at starte denne julehilsen – i skærende kontrast til B.S. Ingemanns umiddelbare og nærmest barnlige jubel i den fantastiske salme ’Julen har bragt velsignet bud’, hvor ovenstående linje er taget fra. Og bare rolig, vi slutter ikke her! Men mørket er det bagtæppe, som har fulgt os i det år, vi nu snart overlader til historiebøgerne. Som en uvelkommen følgesvend midt i alle de gode oplevelser og velsignede stunder.

Vi er enormt taknemmelige for de store glæder og velsignelser, vi i

KFS har fået lov til at opleve og være en del af i 2022. Umiddelbart før jul lavede vi i KFS en øvelse, hvor vi prøvede at sætte nogle tal på de aktiviteter, der foregår i KFS i løbet af et år. Og det er altså lige til at blive begejstret over!

F.eks. bliver der spist mere end 20.000 madpakker hvert år til KFS-møder rundt omkring i Danmark! Madpakkespisning er godt nok ikke i sig selv et mål i KFS (i hvert fald ikke et, vi har skrevet ned), men det er virkelig stort, at der også i år er så mange af jer KFS’ere, der har lyst til og mulighed for at mødes! For at bede. Læse i Bibelen. Have fællesskab med hinanden. Og række ud med evangeliets gode nyheder til jeres medstuderende.

Rigtig mange af jer har også været med på en KFS-lejr i årets løb! 561 KFS’ere var på Påskelejr, 333 KFS’ere var på Discipeltræf. Nogle af jer har været på Assist. På Studielivskonference. På en af de mange lokale lejre og kollektive uger. I skal vide, at vi har stornydt at være sammen med jer! Om forkyndelse, hygge, spil, lovsang, undervisning, konkurrencer, dans, glæde og gode dage! Ja, om det helt centrale, at vi på tværs af både studier, kirker og alder brænder for at flere må komme til at kende Jesus.

Tæller man sammen, er der mere end 5.000 studerende i Danmark, der hvert år hører evangeliet forkyndt igennem KFS-aktiviteter. I KFS’ere arrangerer hvert år mere end 50 evangeliserende events rundt omkring på jeres studiesteder. KFS’ere, LTC’ere og ansatte holder mere end 200 religionstimer om året, hvor vi får lov til at læse i Bibelen med gymnasieelever og svare på spørgsmål. Der bliver delt uendelige mængder kage, vafler, godhedsbøder, slikkepinde og kakao ud rundt omkring på jeres studiesteder for på en helt konkret måde at vise Guds godhed gennem ’små ting gjort i kærlighed’. I har arrangeret julehjælp. Julegudstjenester. Grill-en-kristen. Og meget meget mere!

Og I har vandret med jeres medstuderende! Delt tro og liv med de mennesker, der nu er omkring jer. Forkyndt, hvem Gud er. Gennem ord. Gennem handling. Og gennem bøn.

Vi er fulde af taknemmelighed over alt det, vi har fået lov til at opleve i 2022! Hvordan kan man være andet, efter det år vi har været igennem? Sammen har vi fået lov til at give hænder og krop til vores fælles vision; at flere studerende må få lov til at ’’kende Jesus og gøre Jesus kendt’. Og det er – a wonderful KFS-life!

Men midt i glæden og taknemmeligheden vender mørket også tilbage. For vi ved også, at ikke alle dage er jubeldage. At både I og vi ofte kan sidde tilbage med en fornemmelse af, at vi svigter. Gemmer os. Ikke formår at vise Guds kærlighed til vores medstuderende. Ikke formår at skabe den perfekte KFS-gruppe, hvor alt kører på skinner. At vi ikke slår til. Vækkelsen udebliver – og betyder det så egentlig noget, at vi har talt med flere tusinde studerende i løbet af i år? Hvor er de store sejre? Guds triumftog gennem studieverdenen?

Åbner vi igen vores blik ud mod den verden, der omgiver os, strømmer fortvivlelsen hurtigt ind. Hvordan kan det være anderledes efter det år, vi sammen har været igennem? Vi græder over at læse om de trængsler, vores ukrainske brødre og søstre i CCX Ukraine (det ukrainske KFS) udsættes for. Over hvert eneste liv, der går tabt i denne og så mange andre meningsløse konflikter og krige rundt omkring i verden. Over klimakatastrofer. Sult. Sygdom. Forfølgelse af kristne. Udnyttelsen af verdens fattige. Menneskehandel. Med en sagte hvisken eller et fortvivlet råb hvisker vi; ”Gud, hvor er du?”

Og lige der – midt i fortvivlelsens uigennemtrængelige mørke – bryder julens evangelium ind og forandrer verden! Ikke højlydt og med bulder og brag. Ikke gennem magt, ære og verdens beundring. Men som et lille barn, der blev svøbt og lagt i en krybbe i Betlehem. Fra dette sted, fra denne stald, genlyder sangen op igennem historien til os i dag; ’Himmerigs konge blandt os bor’!

Dét er Guds svar til os, når vi fortvivles. Over os selv, og over verden. At han er lige midt iblandt os. Græder med os. Fortvivles med os. Glædes med os.

Der er virkelig et velsignet bud at finde i julens forkyndelse af, at Gud ikke kunne se passivt til, da vi mennesker valgte ham fra. Nej, Jesus træder selv ind i verden og lader sig føde som menneske for at frelse det fortabte. Vandrede på jorden. Mærkede sult og lidelse. Græd over

Jerusalem og verdens ondskab. Lod sig korsfæste og ydmyge. Han blev forladt af Gud, for at vi aldrig skal blive det. Og han opstod igen og forkynder nu: Paradis-vejen er funden!

Julens håb og glæde er netop, at Gud bruger lige præcis dig og os til at forkynde sin kærlighed og frelse for studerende i Danmark. Han vil ikke have perfekte KFS’ere og super-ansatte. Nej, han inviterer os til at rette blikket væk fra os selv og hen mod barnet i krybben. Mod korset. Mod den væltede sten foran graven. Mod Jesus, der med nådige øjne kigger på os og siger: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.”

Det er ikke alle forundt at få lov til at se, hvordan Gud arbejder, og hvem han kalder. Måske foregår det i det stille, det skjulte. I et tankeløst smil eller et halvgennemtænkt svar på et svært spørgsmål. Måske bruger Gud vores fejl og utilstrækkelighed til at forkynde hans nåde og hvile for vores medstuderende og venner. Er der noget, barnet i krybben viser os, er det, at Guds planer er så meget vildere og anderledes, end vi kan forestille os.

Alt, vi kan gøre, er at lægge vores liv og tjeneste frem for Gud i bøn. Bede for vores medstuderende og venner. For Ukraine. For verden. Og om at Gud vil gribe ind og forvandle menneskers hjerte med sit evangelium. Resten må vi overlade til ham i forventning til, at hans løfter holder! Derfor vil vi også slutte med netop det – Guds løfte til os, når vi går ud i hverdagen og blandt venner og medstuderende:

’Herren selv går foran dig, han vil være med dig, han vil ikke lade dig i stikken og ikke svigte; vær ikke bange, og lad dig ikke skræmme.’ (5. Mosebog kapitel 31, vers 8)

Du ønskes en glædelig og velsignet jul!

De ansatte i KFSDe ansatte i KFS