Af Per Ladekjær, formand i KFS; og Jakob Højlund, generalsekretær i KFS
KFS vil gå i en anden strategisk retning. Sådan lød vores udmelding i forbindelse med lukningen af LTC. Den retning er nu blevet konkretiseret af KFS’ bestyrelse, som i weekenden var samlet i København til et af vores fire årlige møder, hvor vi bl.a. fik mulighed for at drøfte og beslutte, hvordan et KFS, der vil ’være mere for alle KFS’ere', kan se ud i praksis.
De konkrete tiltag, vi arbejder med, glæder vi os meget til at løfte sløret for i løbet af de næste dage.
Men vi vil gerne starte med at sætte flere ord på, hvad det er for nogle overvejelser og tendenser, vi lægger til grund for denne nye retning, og hvordan vi håber, at de beslutninger vi træffer nu, kan være med til at sikre, at KFS også i mange år fremover kan løfte det kald, vi er blevet givet: At ’kende Jesus og gøre Jesus kendt’ blandt studerende.
Behov for oplæring, udrustning og medvandring
Hver KFS-generation har sine styrker og udfordringer, som KFS skal handle og agere ind i. I øjeblikket har vi en generation af KFS’ere, der er ambitiøse, aktivistiske, sprængfyldt med gåpåmod og med en helt igennem smittende brand for Jesus og evangeliet.
Men det er også en generation, som lever i en tid og en hverdag præget af et utal af kriser, præstationspres, stress, udfordringer med mental sundhed, et bombardement af indtryk og påvirkninger fra sociale medier og kulturelle brydninger.
Det er et både spændende, men også enormt udfordrende krydsfelt af tendenser og udviklinger, KFS’erne i dag må navigere og stå i. Og det vil vi gerne være en større medspiller på – for alle KFS’ere.
Vi ved, at der i de sidste år er blevet efterspurgt flere konkrete ressourcer til brug i grupperne, mere medvandring, solid udrustning og oplæring i troen samt gennemarbejdet undervisning i bl.a. Bibelen.
Alt dette har vi i mange år kunne tilbyde gennem både vores sekretærer (som vi nu kalder konsulenter), gennem vores dygtige sekretariat, gennem vores lejre og meget mere.
Men vi kan også se, at tiden kalder på, at vi opruster på det her felt, så vi både kan vandre tættere med KFS’erne i hverdagen og tilbyde dem endnu flere gode og gennemarbejdede ressourcer, de kan bruge i deres fællesskaber og i deres personlige vandring med Jesus.
Den oprustning er kun mulig, hvis vi tør gå i en anden strategisk retning end hidtil. Eller sagt på almindeligt dansk – at vi bruger pengene på en anden måde. For vi kan også se, at vi ikke har råd til alt det, vi gerne vil.
KFS’ økonomiske situation kræver, at vi prioriterer ressourcerne
KFS befinder sig i nogle år, hvor vi er udfordret på økonomien. Det har vi skrevet om i noget tid efterhånden, men på trods af en vellykket indsats i forhold til at øge medlemstallet i KFS og vores samlede gaveindtægter, så er det økonomisk underskud i KFS stadig markant i disse år.
Det handler ikke om, at vi har levet over måde, som et gammelt udtryk lyder, men at vi, ligesom resten af samfundet, ikke er gået fri af den voldsomme stigning i priser og udgifter, der præger hverdagen for os alle. Et konservativt estimat lyder, at KFS’ udgifter stiger med 2% hvert år. De seneste år har det tal været højere.
Den største del af vores økonomi kommer fra hhv. fastgiveraftaler og gavebreve. De er ofte tegnet med et fast beløb, hvilket er rigtig godt og fornuftigt for de fleste, men det betyder også, at KFS hvert år aktivt skal arbejde for at øge vores gaveindtægter med minimum 2%, hvis ikke vi skal skære noget af vores arbejde fra. Det er en virkelighed, der kræver, at vi prioriterer benhårdt i de ressourcer, vi har til rådighed.
Med lukningen af LTC har KFS fået et større økonomisk manøvrerum, fordi vi ikke har bundet en meget stor andel af KFS’ ressourcer i vores højskole. Selvom vi har været enormt glade for og oplevet det som et stort privilegie at kunne tilbyde KFS’ere et livsforandrende ophold på LTC, så kræver den virkelighed, vi står i nu, at vi bruger vores ressourcer på en anden måde, der giver os større mulighed for at justere og tilpasse vores arbejde ind i en omskiftelig virkelighed.
De meget pludselige og voldsomme udgiftsstigninger, vi har oplevet, har dog også efterladt os med en økonomi i ubalance. Vi bruger, kort fortalt, flere penge, end vi får i gaver og støtte. Vi er netop gået ud af et regnskabsår, hvor kun en generøs arv fra en trofast giver medvirkede til, at vi ikke ramte et driftsunderskud på godt 840.000 kr.
Det betyder også, at nogle af de midler, lukningen af LTC frigør, vil gå direkte til at dække det efterslæb i vores økonomi, vi lige nu ser.
Omstrukturering og nye muligheder
KFS står overfor store forandringer. Vi skal gentænke vores arbejde med ressourcer, gentænke hvordan vi vandrer med KFS’erne og gentænke, hvordan vi også i mange år fremover kan have et KFS med en stabil og sund økonomi.
Det er spændende, udfordrende og kræver, at vi tør træffe modige beslutninger. Det har KFS’ bestyrelse gjort på vores netop afholdte bestyrelsesmøde, og vi glæder os til i de kommende dage at præsentere nogle af de konkrete ting, vi nu har sat i søen.
Det betyder også, at vi omstrukturer noget af det arbejde, vi har haft i de senere år. Vi har blandt andet kigget på vores KFS-kort og de områdeinddelinger, vores konsulenters arbejde og ansvarsområder har været fordelt efter. Vi har undersøgt mulighederne for at opjustere arbejdet med ressourcer. Og vi har gjort det med tanke på, at vi i løbet af de kommende år igen er nødt til at ramme en balance i vores økonomi, hvor indtægter og udgifter følger hinanden.
Men målet, missionen for KFS, det forandrer sig ikke: Vi vil ’kende Jesus og gøre Jesus kendt’ blandt studerende.
Derfor vil vi også blive ved med at besøge ungdomsuddannelser, holde religionstimer og sammen med KFS’erne udtænke nye kreative måder, vi kan nå studerende med evangeliet. Vi glæder os til at se, hvilke muligheder Gud viser os for at gøre hans navn kendt i studieverdenen.
Og vi vil stadig – og også endnu mere – arbejde for, at KFS’ere må få lov til at ’kende Jesus’. Gennem spændende, relevante og gode ressourcer som f.eks. ’100 dage med Bibelen’, gennem lejre fyldt med undervisning og frisættende forkyndelse og i den daglige vandring med KFS-grupper og KFS’ere.
Alt det, vi har skitseret ovenfor, glæder vi os til at se komme i spil i både de kommende uger og de kommende år.
Bed meget gerne med for KFS, for KFS’ere, for ansatte, og at vi midt i store forandringer og en fremtid, vi ikke kender, må finde visdom og styrke hos Gud og altid holde Jesus for øje.