Teksten fra KFS' logo
Farvel – og et kæmpestort TAK – til fire seje volontører!
fire fantastiske volontører har nu takket af efter at have givet så meget til KFS og alle jer KFS'ere i dette skoleår. Her sender de en sidste tak – for jer og alt det, I har lært dem.
Farvel – og et kæmpestort TAK – til fire seje volontører!
10. juli 2024

Julie Mølgaard Hansen – Volontør i Vest- og Sønderjylland

Når jeg tænker tilbage på de seneste måneder siden august, rammes jeg af STOR taknemmelighed! Jeg har fået lov til at få et lille indblik i så mange gode KFS’eres liv, og det er jeg beæret over!

Det har været så fedt at se, hvordan mange af jer KFS-ledere bare er vokset i jeres opgaver, og så er jeg her fra sidelinjen blevet helt stolt!!

For wow, jeg føler et stort tilhørsforhold til KFS-grupperne i Vest- & Sønderjylland! Det har været så fedt at komme med til alle mulige forskellige arrangementer – lige fra Grill-en-kristen i Herning, til kollektiv i fx. Tønder, til bil-gemmeleg med Sønderjysk KFS, til en trossnak i fx. Holstebro, Esbjerg eller Haderslev. Så tak til alle jer skønne, herlige og gode KFSere i Vest- & Sønderjylland, som jeg har fået lov til at dele tid, oplevelser og gode snakke med!

Jeg kan også mærke, at jeg selv er vokset i opgaven som KFS-volontør! Jeg har fået mere og mere ansvar – udfordrende og bestemt også lærerigt! Klichéen: Jeg har lært mere om mig selv – passer i den grad også denne gang!

Jeg har lært, at Gud kan bruge mennesker (inklusiv mig) på forunderlige måder, jeg har lært vigtigheden af at hvile og så har jeg lært så meget mere om kristen lederskab! Så tak til Gud og KFS for muligheden om at være volontør!

Jacob Kjær Hansen – Volontør i Vest- og Sønderjylland

Nu er jeg ved at nå til vejs ende efter et intenst halvt år som volontør for jer. Hvor er der meget at være taknemlig for, og hvor er der meget, jeg kan takke jer for. Det er ikke en selvfølge, at man gider at åbne op for en volontør eller bruge tid med en volontør, men det skal i virkelig have tak for.

Tak, at I har taget imod os, når vi er kommet ud på jeres gymnasier! Tak, at I turde åbne op og fortælle om jer selv. Det har virkelig været spændende at lære jer at kende, og få lov til at følge lidt med i, hvad der sker på gymnasier, og hvad der fylder for jer.

Jeg har desværre ikke mødt jer alle sammen eller lært jer alle at kende, og det har været den største frustration … men hvor er det fedt at høre, hvad der foregår rundt på jeres gymnasier gennem lederne og Julie. I er simpelthen for seje! Julie og jeg er enige om, at vi har de sejeste KFS’ere på landsplan!

I løbet af det halve år, jeg har været volontør, er jeg særligt blevet forundret over jeres brand for Jesus. Hvor er det fantastisk at komme ud til jer og høre, hvordan Gud og Biblen fylder i jeres liv. Hvor ønsker jeg bare, at I fortsætter med at opmuntre hinanden og snakke om, hvad tro betyder for jer! For det er virkelig vigtigt og sejt, at I tør sætte det på dagsordenen.

Caroline Hartmann Bernhard – Volontør i Østdanmark

Hvor har det været en stor ære at være jeres volontør, kære Østers! Hvor har jeg lært meget af jer – tak for det. Jeg har lært, hvor usandsynligt længe I kan være vågne. Nu indeholder mit ordforråd både ”Rizz”, ”Cap” og ”No Cap” – tak for at være behjælpelige der også, haha.

I har lært mig, at der findes gymnasieelever, som med ærlighed og kærlighed vælger at være åbne om, hvad jeres tro betyder. Det har været en fryd at se jer dele kakao ud, holde andagter, invitere jeres klassekammerater med til KFS og fortælle mig, at I beder for og snakker med jeres klassekammerater om tro. Tak for jeres mod til at stille jeres spørgsmål – og være åbne om de ting, der udfordrer jer.

Hvis jeg skal give mit år en overskrift, vil det nok være ”Taknemmelighed”. Taknemmelighed over den glæde og velsignelse, jeg har fundet i KFS’ arbejde. Taknemmelighed over de dejlige mennesker, jeg har fået lov at arbejde sammen med. Taknemmelighed over at mærke, at Gud bruger mig – også når jeg synes, jeg præsterer dårligst - og at jeg altid kan råbe til ham. Taknemmelighed – og frustrationer over – at det er Guds mennesker og Guds ansvar. Taknemmelighed over, at jeg ikke skal være perfekt eller nå alt.

For at lejre og KFS-aftner fungerer, er der mange små og store ting, der skal klares. Lyskæder, der skal hænges op. Bønner, der skal bedes. Oplæg, der skal forberedes. Sange, der skal vælges. Kaffe, der skal laves. Beskeder, der skal skrives. Hvor er der mange af jer, som bidrager med stort og småt. Hvor er der meget, jeg ikke opdager, fordi det ikke er synligt. Hvor kræver det meget trofasthed og vedholdenhed at fortsætte med at være trofast i det små. Ikke for at få anerkendelse. Ikke fordi nogen kræver det af dig. Men fordi vi ønsker at tjene og ære Gud.

”Det er godt, at lave fejl” har lidt været mit motto. Mod er en dyd, og det er gået op for mig, hvor vigtig – men også svært, mod er! Det overrasket mig, at jeg stadig kan blive nervøs for at holde en andagt, mødes med en KFS-gruppe eller holde en religionstime. Usikkerheden kan stikke sit grimme ansigt frem, uanset alder. Men hvor er det vigtigt – og en stor gave - at prøve ting af, som vi er usikre på om holder. Det er en gave at prøve Gud af, og se om han holder.

Tobias Malmgaard Mortensen - Volontør i Nord- og Midtjylland

Kære KFS’ere i Nord- og Midtjylland

Tusind mange tak for i år! I har virkelig gjort mit job fedt, og i de bedste stunder har jeg følt mig helt enormt heldig at have et arbejde, der lod mig bruge en masse tid til jeres arrangementer og i jeres KFS-grupper.

Jeg har selvfølgelig mest nydt det, fordi I ganske enkelt er strålende selskab, men når jeg tænker tilbage på året, der er gået, er der meget andet at være imponeret over. I er så gode til at tage ansvar i jeres KFS-grupper, og jeg tror også, at I er virkelig gode at have i jeres klasser, og det er nok noget af det vigtigste! I er Guds lys på jeres gymnasier (det lyder en smule dramatisk, men det er faktisk sandt), og uanset hvor hårdt jeg så måtte have arbejdet, så er det noget, kun I kan.

Jeg har til gengæld fundet stor glæde i at prøve at hjælpe jer i det formål, så godt jeg har kunnet, og jeg håber, at det også har været til glæde for jer.

Under alle omstændigheder vil jeg sige tak for muligheden og bliv bare ved med at være dem, I er derude - jeres skoler er så heldige at have jer! Jeg tror, I gør meget mere, end I aner.

Jeg håber, I vil fortsætte med at mødes næste år, som I har gjort i år, og at I får en hel masse ud af det og får brugt noget kvalitetstid med Gud og hinanden! Og hvis vi ses et eller andet sted, må I meget gerne komme forbi og sige hej.

Endnu en gang tak for i år, og vi ses forhåbentlig på et tidspunkt!