Kære studenter

Hvor er det passende og dejligt, at I nu kan runde dette kapitel af jeres liv af med høj sol, blå himmel, sommer, dans og festivitas i rigelige mængder – det har I om nogen fortjent! Hver især har I stridt den gode strid, fuldført løbet og står nu med huen på hovedet. Kæmpe tillykke, det er for vildt!

Ja, det er faktisk ’for vildt’, at I står her nu! Det kan hurtigt komme til at lyde som en ubrugelig floskel, når man hiver de gamle vendinger fra Paulus frem af gemmerne, som man (med rette) kunne have os mistænkt for at fyre efter studentervognene hvert eneste år. Men når vi ser på jer og alt det rod (og corona), I fik lov til at møde og opleve, så er det alligevel nødvendigt at kippe med hatten en ekstra gang i ren benovelse over, at I virkelig står her nu!

Hold fast, hvor har der været lagt mange sten i skoen på jeres rejse hertil! Og hold fast, hvor har det været imponerende at følge med i, hvordan I ufortrødent har knoklet på, set muligheder og spillet videre med de kort, livet nu engang bød jer på.

(Okay. Vi stopper med flosklerne og de gamle vendinger nu!)

Normalt i studenterhilsener som disse er det vist kutyme at hive nogle gode råd og visdomsord ud af ærmet, som vi kan sende jer ud på livets vej med (ups..) efter en velment og god forestilling om, at vi, der har gået nogle flere skridt på rejsen, har noget af værdi at give videre til jer.

Der er helt sikkert også meget, I skal lære endnu, og meget god visdom at hente hos de generationer, der er gået forud for jer, og vi kan kun opmuntre jer til at suge til jer af dette. Men i virkeligheden burde det være jer, der skrev denne hilsen til os. For hvor har I meget godt at lære os alle sammen!

I er engagerede, ambitiøse og fulde af drivkraft på en måde, der dagligt inspirer alle os ansatte i KFS og giver os energi, mod og glæde over at tjene Gud og jeres medstuderende sammen med jer. I stiller jer ikke tilfredse med hverken letkøbte svar eller ’det-gjorde-og-sagde-vi-også-sidste-år’-begrundelser, når I bliver mødt med nysgerrige spørgsmål fra jeres klassekammerater, eller når KFS-sekretæren fastholder, at det nu engang er sådan, vi gør og mener i KFS.

Nej, I går jeres egne veje, udfordrer os og verden omkring jer, rykker grænserne for det, vi troede, man kunne – og allervigtigst; I gør det med en helt igennem smittende glæde over evangeliet, Gud og en ægte helligåndsinspireret brand for, at jeres studiekammerater også skal høre de gode nyheder!

I virkeligheden har vi ikke meget andet at sige, end at det på alle måder har været en kæmpe ære og fornøjelse at gå og følges med hver eneste af jer i dette kapitel af jeres liv! Tak, at I lod os komme med på rejsen, og at vi sammen kunne tage skridt i den opgave, Gud har betroet os: ’at kende Jesus og gøre Jesus kendt’ blandt studerende!

Skal vi alligevel hive et enkelt godt råd op af hatten (…undskyld), så lad det være dette: stol på Gud (og træk vejret dybt)! Lige nu står vi med en fremtid, en nutid og en umiddelbar fortid, der mildest talt er både forvirrende at forstå og skræmmende at være en del af. Klima, krig og pandemi. Inflation og andet bavl. Foruden alt det, vores hverdag ellers møder os med af både sorger og glæder. Midt i alt dette og midt i både glade, festlige og triste stunder i jeres liv, går Gud med og lader ordene lyde over jer og jeres liv:

”Og se, jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende.” (Matthæusevangeliet, kapitel 28, vers 20b)

Vi er aldrig – lige meget, hvad livet og verden byder os – alene på den sti, Gud sender os ud på. Det har han lovet, og det vil han holde! Hvor meget I end kommer til at kæmpe, lide og stride for og med jeres tro, jer selv og verden, så må I læne jer tilbage i de ord: Gud er med mig alle dage, indtil verdens ende. Der ikke noget, vi kan gøre, der får ham til at forlade vores side. Der er ikke noget, vi kan møde, som han ikke går med os igennem. Nej, ”Er Gud for os, hvem kan da være imod os?!”, som Paulus så fint skriver det, og forsætter:

”…i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os.  For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.” (Romerbrevet kapitel 8, vers 37-39)

Hvor er det vildt! Og hvor håber vi, at I vil tage de ord med jer ud i den verden og det liv, der nu ligger åbent foran jer! Træk vejret dybt, slip glæden løs, nyd sommeren og smag på ordene: Gud er med mig.

Og ja, så håber vi, at vi også ses på den anden side af sommeren – for vi glæder os til at fortsætte vandringen med jer!

For KFS slutter bestemt ikke her. Om det bliver i en studiestedsgruppe på en videregående uddannelse, i en fælles-KFS i en af landets studiebyer, på vores store lejre, som gæst eller medarrangør til et KFS-arrangement i studieverdenen, som medlem eller som forbeder for arbejdet. Der er meget mere godt i vente til jer, og vi ser frem til at finde ud af, hvordan vi i fællesskab fortsat kan være med til at ’kende Jesus og gøre Jesus kendt’ i studieverdenen – når I altså lige har fået sovet ud!

Alt det bedste og Guds velsignelse over jer og jeres fremtid!

Kærlig hilsen

De ansatte i KFS