Teksten fra KFS' logo
Er der forskel på religiøse og politiske ungdomsorganisationer?
I disse dage bliver et nyt lovforslag om ungdomsorganisationers adgang til de danske ungdomsuddannelser diskuteret heftigt. Men hvad er egentlig op og ned? Hvorfor er vi i KFS glade for lovforslaget, men bekymret over bemærkningerne? Og hvad kan det potentielt komme til at betyde for KFS? Det giver vores sekretariatsleder KFS’ syn på her.
Peter Bjerre  ·  peter@kfs.dk  ·  15. august 2022

Er der forskel på religiøse og politiske ungdomsorganisationer? Det er det vigtige spørgsmål, et nyt lovforslag har rejst, og som vi i KFS i disse dage prøver at blande os i. Derfor har vi også indsendt et høringssvar til lovforslaget, som du kan finde i sin helhed i bunden af denne artikel, og derfor har vi også udtalt os og givet vores besyv med i f.eks. Kristeligt Dagblad og andre steder, hvor vi har fundet det relevant.

Men hvor står vi så? Hvorfor er vi glade for lovforslaget, men bekymret over bemærkningerne? Og hvad er egentlig hele baggrunden for lovforslaget?

 

Intentionen bag lovforslaget er at styrke åndsfriheden på ungdomsuddannelserne

Lovforslaget er faktisk et produkt af en indsats, som KFS har været en stærk aktør i de seneste år. Den oprindelige intention bag lovforslaget er nemlig ikke at holde nogen ude af de danske ungdomsuddannelser, men det stik modsatte: at sikre bl.a. KFS’ adgang til de danske ungdomsuddannelser.Vi er derfor i princippet også meget begejstrede for det lovforslag, der ligger, fordi vi får skrevet ind i loven, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer, der er demokratisk opbyggede, har ret til mindst én gang om året at ’udøve oplysende virksomhed overfor eleverne’ på de danske ungdomsuddannelser, som det så smukt er formuleret i lovforslaget. Og dét anser vi for at være en god ting af flere grunde.

 

KFS oplever et stigende antal afvisninger på de danske ungdomsuddannelser

I KFS tror vi på, at vi alle bliver klogere, når vi i fuld offentlighed og lige der, hvor vi i forvejen har vores hverdag, får lov til at møde livssyn og holdninger, der divergerer fra vores egne. Det anser vi faktisk for at være en ret essentiel del af den åndsfrihed, vi gerne holder lange og berettigede skåltaler over i Danmark, og som vi også har skrevet ind i ungdomsuddannelsernes formålsparagraf. Der skal være ’plads til mening’, som det lyder i KFS’ slogan. Det skal der være hos os selv, i samfundet og ikke mindst på de danske ungdomsuddannelser. Ellers risikerer vi, at vi bliver både dummere og fattigere i vores forståelse af de mennesker, vi er blevet sat iblandt, og den mangfoldige og fantastiske verden, vi lever i.

Vi har i KFS – i lighed med mange politiske ungdomsorganisationer – oplevet i de senere år, at der er flere og flere gymnasier, der vælger at takke nej til et besøg, når vi f.eks. i forbindelse med LTC’ernes teamperioder tilbyder at stille en stand op for at tale om tro, liv og eksistens med gymnasieeleverne i spisepauserne. Det er besøg, der foregår stille og roligt, og hvor gymnasieeleverne hverken bliver overfaldet, manipuleret med, tvunget til at tale med os, udsat for hadtale eller på anden måde generet.

Vi kan også se, at flere og flere KFS-grupper får indskrænket deres muligheder for at mødes og lave aktiviteter på skolen, og at der er steder, hvor det nu er decideret forbudt for eleverne at samles i KFS-grupper, og hvor man f.eks. ikke engang ønsker, at de laver velgørenhedsarrangementer til fordel for almennyttige organisationer – udelukkende fordi det sker i KFS’ navn.

Som loven er nu, kan ledelsen på de enkelte gymnasier selv beslutte og opsætte rammerne for, hvilke organisationer der er velkomne, og hvordan de må og kan agere på de enkelte gymnasier. Vi kan se, at det i praksis betyder, at vi bliver afvist flere og flere steder, og at vi nogle steder endda bliver afvist uden nogen reel begrundelse. Nedenfor kan I se eksempler på nogle af de begrundelser, vi har modtaget i de senere år.

 

Et godt samarbejde og et godt lovforslag – indtil vi kigger på bemærkningerne

I samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og en række ungdomspartier har vi derfor også prøvet at tage denne problematik op på Christiansborg med de relevante politikere. Vi har været meget glade for samarbejdet med både DUF og de politiske ungdomspartier på dette område, og vi oplever en stor og gensidig forståelse for sagen og frustration over den problematik, som KFS og andre ungdomsorganisationer står med her.

Det er nu blevet til et konkret lovforslag, som vi og DUF som nævnt er meget begejstrede for. Problemet ligger begravet i de bemærkninger, der ledsager loven, og som kan anses for at være retningslinjerne for, hvordan ledelsen på de enkelte gymnasier kan og skal fortolke den nye lov.

I den første del af bemærkningerne understreges det, man mener med betegnelsen ’samfundsengagerende’:

”…demokratisk opbyggede organisationer, hvor medlemmerne selv vælger deres ledelse, etableret af unge, hvis formål eller adfærd ikke modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.”

Det anser vi i KFS for at være en god og forståelig afgrænsning, og vi er glade for, at det eksplicit står i bemærkningerne, at religiøse organisationer også kan være samfundsengagerende organisationer, der har ret til at udøve oplysende virksomhed.

Problemet er grundlæggende, at man senere i de samme bemærkninger skærper og afgrænser, hvad særligt religiøse og humanitære ungdomsorganisationer må bruge besøgene til. Det drejer sig blandt andet om, at religiøse organisationer ikke må komme i forkyndende øjemed – dvs. besøge med henblik på at vinde nye tilhængere eller agere pågående eller belærende.

Her opstiller man altså en skelnen, som vi grundlæggende mener strider imod religions- og meningsfriheden i Danmark. Der kan og bør selvsagt ikke være forskel på, om man er engageret i en politisk ungdomsorganisation eller KFS, og der er intet fordækt eller farligt i nogen af delene!

Vi vil også gerne anfægte, at vi ikke må ’besøge med henblik på at vinde nye tilhængere’. Som en samfundsengagerende organisation må det jo netop være en af vores hovedformål i lighed med f.eks. ungdomspartierne; at engagere unge i vores organisation og i vores arbejde. Der er, set med vores øjne, noget dybt ulogisk og modstridende i, at vi på den ene side bliver anset for at være en samfundsengagerende organisation, mens det samtidig problematiseres og mistænkeliggøres, at vi gerne vil engagere unge i KFS.

Som det sidste vil vi også gerne angribe selve definitionen af ’forkyndelse’ og ’belærende’. Eller rettere sagt; manglen på samme. I bemærkningerne lægges der således op til, at det fremover skal være subjektivt og op til den enkelte rektor at vurdere, hvad denne anser for at være ’forkyndende’ eller ’belærende’ adfærd. For os at se er der reelt så meget elastik i de to begreber, at den enkelte rektor altid vil kunne finde en begrundelse for at afvise os med baggrund i dette. Er det f.eks. ’forkyndende’ at fortælle sin livshistorie? At oplyse om, hvad man tror på? Er det ’belærende’ at fortælle om, hvorfor man tror på Gud? Det vil være helt op til den enkelte rektor at vurdere.

 

Vi har indgivet et høringssvar og fortsætter det gode samarbejde med DUF

Vi oplever som sagt et godt og frugtbart samarbejde med både DUF og de politiske ungdomsorganisationer i forhold til dette lovforslag og den tanke om åndsfrihed, der ligger bag. De deler vores frustration over bemærkningerne, og vi vil fremadrettet i samarbejde med DUF og andre arbejde for en model, hvor den særlige afgræsning af religiøse organisationer skrives ud af lovforslaget, mens vi bibeholder de gode muligheder, det kan have for os alle. Nedenfor kan I også se det høringssvar, vi har indgivet til ministeriet i forbindelse med lovforslaget.

Vi tror på, at en afgrænsning, der udelukkende forholder sig til, om vores organisation er ’demokratisk opbygget’ og ikke aktivt arbejder for at ’underminere grundlæggende friheds- og menneskerettigheder’, sikrer, at gymnasier også fremadrettet vil kunne afvise organisationer, der ønsker at modarbejde ånds- og ytringsfrihed og vores demokratiske institutioner, eller aktivt ønsker at indskrænke elevernes frihed til at leve i overensstemmelse med deres eget livssyn og overbevisning.

Så for at vende tilbage til artiklens indledende overskrift: Er der forskel på religiøse og politiske ungdomsorganisationer? Nej, det må og skal der ikke være, men det er netop en sådan skelnen, bemærkningerne i dette lovforslag gør sig skyldig i. I KFS vil vi – på linje med de gode engagerede unge i Dansk Socialdemokratisk Ungdom, Venstres Ungdom, Socialistisk Ungdomsfront og mange andre – gerne fortælle, hvad vi tror på, og engagere unge i vores arbejde og organisation. Det er der ikke noget hverken odiøst eller farligt i. Begynder vi først at acceptere en sådan mistænkeliggørelse og forskelsbehandling, har vi grundlæggende mistet vores forståelse for, hvad religionsfrihed og åndsfrihed er. Det mener vi, er en bekymrende vej at gå ned ad for vores samfund.

Eksempler på begrundelser

“Det enkelte menneskes tro betragter vi som en privatsag, som ikke angår skolen og vores arrangementer (…) Vi blander som sagt ikke personlig tro og skole.”

“Vi ønsker at behandle alle ens – og vil derfor ikke have religiøse eller politiske tiltag på skolen, medmindre vi selv inviterer i forbindelse med undervisningen”

“Skolen giver ikke tilladelse til at religiøse foreninger/organisationer får en platform på skolen.”

“Desværre må jeg nok skuffe dig her. Vi holder meget strikt på at skolen er et sekulært sted og vi gør meget for at holde tro/religion og skole adskilt. Derfor beder jeg om at KFS ikke besøger XX Gymnasium.”