Jeg står og kigger ud over et magisk, hvidt landskab. Sne og is og hav, som brydes her og der af rå, blålige klipper og bjerge – for ikke at nævne de karakteristiske blå, røde og grønne træhuse, som stikker op overalt her i Nuuk. Husene ligner på en måde fremmedlegemer. Naturen er overvældende stor, kold og barsk, men husene og menneskene har alligevel bidt sig fast, og de bryder det golde, kølige landskab med deres mange stærke farver og varmen, som strømmer ud af dem.
Alt det står jeg og ser ud over denne mandag aften, 17.marts 2025. Det er minus 10 grader, og lige om lidt vender jeg mig om og går indenfor i varmen, ind i et knaldblåt træhus. For her skal der være KFS!
KFS har også bidt sig fast i Grønland, i Nuuk. Vi har været her siden sommeren 2019. Det begyndte med Sara og Filip Børty Nielsen som førstegangspionererne. Og nu har Kristina Kreutzmann, som selv er grønlænder, overtaget stafetten.
Jeg er heroppe en uges tid for at besøge Kristina og KFS-arbejdet, og denne KFS-aften mødes både gymnasieelever og videregående studerende til fællesskab, forkyndelse, hygge, kage, lovsang og bøn. Vi er en flok på otte mennesker. Nogle gange kommer der lidt flere, men tallene er ikke store. Det er stadig pionerarbejde, og hold op hvor er det vigtigt og meningsfuldt!
I løbet af ugen når vi også forbi gymnasiet til en frokostpause og det samme på universitetet. Begge gange har Kristina taget kaffe og vindruer eller kiks med. Og så sidder vi og deler tro og liv med de studerende og runder af med at bede sammen.
Senere på ugen har Kristina handlet ind til aftensmad, som hun og jeg forbereder for studerende på et kollegie. Maden er gratis. Og så fortæller Kristina lidt om KFS. Bagefter spiller vi Partners og Olsen. Undervejs spørger en af de studerende, hvorfor vi gør dette; hvorfor gratis mad og spil og hygge? Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle sige (jeg er ikke så skarp, som KFS-konsulenterne), men kom lidt nølende frem til noget om vores kristne udgangspunkt, og at vi gerne vil vise, at vi holder af studerende. Om jeg fik gjort mig forståelig, ved jeg ikke, men da vi skulle til at gå, ville han gerne vide, hvornår Kristina og KFS kom igen.
Jeg kunne blive ved med at fortælle fra denne uge i Nuuk. Kun én uge, men proppet med indtryk. Der var også de andre kirkelige ledere, som Kristina mødtes og bad sammen med. Og skiturene i fritiden i løjper som slynger sig ind og ud mellem bydelene i Nuuk og føres helt ud forbi de sidste huse til fortryllende fjord- og bjergudsigt!
Men først og fremmest vil jeg bare sige tak til Kristina og KFS Grønland! Tak for en utrolig værdifuld uge og for det dybt meningsfulde arbejde for at studerende (inkl. gymnasieelever) i Grønland må kende Jesus og gøre Jesus kendt.
Og tak til alle jer i Danmark, som støtter KFS og dermed støtter Kristina og hendes indsats i Nuuk. Og derfor også en kæmpe tak til vores uundværlige samarbejdspartner, Luthersk Mission, som er med til at muliggøre KFS-arbejdet i Grønland!
Hermed har jeg sagt det, der hører under ”Wow” i overskriften. Nu vil jeg gerne sige noget om ”og vær med”.
For, kære læser, kunne Nuuk ikke være noget for dig eller jer? Finde arbejde og flytte dertil for en periode, opleve en helt anden kultur og ikke mindst natur? Og så bruge noget fritid på KFS? Hjælpe Kristina med MandagsKFS eller kollegiespisning? Måske arrangere en KFS-tur ud i det blå? Være med til at udvikle KFS-arbejdet? Mulighederne er mange, og når du/I alligevel ikke kan tage til moster Odas fødselsdag i Nørre Nederstrup, fordi flyrejsen er for dyr og lang hen over en enkelt weekend, kan I jo lige så godt invitere KFS’erne på skitur og kaffe og Partners bagefter.
Vi beder for, at flere kristne må vende blikket og fremtidsplanerne mod Grønland og Nuuk, og hvis I vil til at realisere dem, så kontakt os endelig!
Jakob Højlund, generalsekretær i KFS