Om lidt siger vi farvel til 2024. Et år, der begyndte på den helt høje historiske klinge, da dronning Margrethe takkede af og overlod tronen til sin søn, vores nye kong Frederik.
Han blev fejret med pomp og pragt i vinterkulden, flag, guldkaret, og et menneskehav, der stod klar til at råbe højt hurra for ham. Resten af Danmark så med hjemme fra stuerne. Flere uger tog det at fejre vores nye kongepar, og resten af året har været fyldt med en masse ”for første gang som regent” for den gode kong Frederik.
Med udråbelsen til konge fik Frederik den rolle, som han har ventet på hele sit liv. Siden han blev født, har det været bestemt, at han en dag skulle være konge af Danmark.
Når det om lidt bliver jul, skal vi fejre en anden konge. Og langt fra hvilken som helst konge. Nej, det er kongen over Guds rige, Jesus, som var ventet i århundreder. Han skulle komme, bringe fred over verden, overvinde det onde og sætte en stopper for jødernes forfølgelser.Han blev født på den første julenat. Som et lille, hjælpeløst barn kom han til verden i en stald i Betlehem. Som søn af en teenagemor og lagt i en krybbe. Det var småt, primitivt – og langt fra storslået.
Og kongen gik rundt på jorden som et menneske. Han var anderledes, hemmelighedsfuld, modsigelig – og slet ikke den overvældende og overvindende hersker, der var ventet.
Men han opfyldte sit formål. Den plan, som Gud havde lagt fra tidernes begyndelse, blev en realitet, da Jesus tog vores synder og alle de gange, vi handler imod Guds gode og kærlige vilje, med sig på korset.
For os i dag er han heller ikke altid det, vi forventer. Han kaster om sig med løfter om bønhørelse, han lover os glæde, gode gaver, et velsignet liv. Så det forventer vi af ham. At han er en kærlig bror, der passer på os, og en konge, der skærmer os fra alt ondt.
Men det sker, at livet ikke føles velsignet. Ondskaben er i vores verden, og somme tider kan det virke som om, Gud har slukket for modtageren, så han ikke kan høre vores bøn.
Men det har han ikke. Aldrig i evighed, om han kunne finde på det. Han lytter stadig, han er der stadig, og han virker – ofte i det skjulte.
Fordi Jesus, kongen, kom til vores jord, tog vores synder på sig og besejrede døden én gang for alle, kan vi lægge os selv, vores hverdag, KFS og alle KFS’erne i hans hænder og stole på, at han går med.
Også i 2025, hvor et nyt KFS-år venter på os. Et nyt år med Jesus som fast følgesvend og centrum for det arbejde, vi hver dag udfører. Et nyt år til udvikling og nye begyndelser, og samtidig et år, hvor alt det gode, som KFS er, skal fortsætte med at være præcis, som det er. Hvor vi møder studerende og sammen med dem bliver klogere på, hvem han, der blev født i en stald i Betlehem, egentlig er, og hvordan vi begriber hans ubegribelighed og sammen vokser i troen på ham – selvom han er så meget noget andet end det, vi forventer af ham.
Vi har også forventninger til Kong Frederik. Vi forventer, at han samler os som nation, rummer os og virker som et fyrtårn i en foranderlig og utryg verden. Vi forventer, at han siger noget klogt og rart på årets sidste aften. Og at han slutter med ”Gud bevare Danmark”.
Men før vi kommer så langt som til nytår, har vi en jul, der skal fejres. Et velkommen til den konge, som kom og gjorde alting nyt. Som blev menneske af kød og blod, og som nu troner i himlen. Som bragte lyset og håbet til verden, og som er med os alle dage indtil verdens ende – også når vi ikke kan se det klart.
Må det blive stort for dig, også i denne juletid.
”Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige” (Lukasevangeliet kapitel 1, vers 32-33).
Mens julefreden sænker sig, vil vi også sige tak. Til dig, der er KFS’er, og dig, der støtter KFS. Tak for engagement, for frivillige arbejdstimer, for trofast støtte og for forbøn. Det sætter vi pris på hver eneste dag.
Vi ønsker dig en glædelig jul og et velsignet nytår!
De ansatte i KFS