Teksten fra KFS' logo

Yes, du er landet direkte ind i KFS’ medlemskampagne

– og det er et godt sted at være! I løbet af efteråret kommer vi til at tale rigtig megt om medlemskab i KFS. Og vi håber, at du har lyst til at være med i snakken!

Hvis du bare gerne vil hen til der, hvor du kan melde dig ind – så skal du bare ned til bunden af denne side.

Men hvorfor taler vi om medlemskab i KFS? Det er der to helt centrale grunde til:

1.

Vi drømmer om at endnu flere må tage medejerskab over både arbejdet og det, der er KFS’ vision og eksistensberettigelse; ’at kende Jesus og gøre Jesus kendt’ blandt studerende.

Og det er lige præcis det, du gør, når du bliver medlem. Du fortæller dig selv og alle andre KFS’ere, at det her er din sag, som vi står sammen om!

Skal man så være med i en KFS-gruppe, før det giver mening at være medlem? Nej! Hvis du gerne vil være med til at støtte op om visionen og det arbejde, KFS står for rundt omkring på studiesteder i hele Danmark, så er det at være medlem en oplagt måde at gøre det på.

Det betyder uendeligt meget for både KFS og KFS’ere, at vi kan gå i vished om, at der er mennesker i og omkring KFS, der følger med i og beder for alt det gode, der foregår i KFS, og som deler vores ønske om, at studerende må få lov til at høre om Jesus.

Og så betyder også noget økonomisk – hvilket leder frem til den næste grund til, at vi taler om medlemskab lige nu.

2.

Vi har brug for pengene..

Det er også en del af den helt skinbarlige sandhed bag vores motivation. KFS har i disse år brug for at øge vores indtægter markant, hvis vi skal opretholde det niveau af aktiviteter og ansatte, vi har i øjeblikket.

Øger vi vores medlemstal til 1250 medlemmer under 30 år sikrer vi os omkring 400.000 kr. ekstra i støtte fra Dansk Ungdoms Fællesråd.

Det er penge, vi kan investere direkte i vores arbejde og vision. Og det er jo værd at gå efter!

Men hvordan fungerer kampagnen?

Kampagnen går grundlæggende ud på, at vi gerne vil have jer til at tale med hinanden om KFS og medlemskab.

Hvis du taler med en kammerat, og denne vælger at blive medlem, så kan de skrive dig på som referenceperson, når de melder sig ind. Som tak for hjælpen, kan du få en af de nedenstående gaver alt afhængig af, hvor mange personer der skriver dig på som referenceperson.

Vi noterer løbende, hvem der skriver dig på som referenceperson. Når du gerne vil indløse gaven (fordi du tænker, at du har hvervet nok medlemmer), skriver du bare en mail til kfs@kfs.dk med din adresse, og hvilken gave du gerne vil have. Og så skulle den ged gerne være barberet.

Bliv medlem!