LTC fryser

LTC's udlandstur til Grønland - fortalt indefra

LTC fryser

Af Benedikte Støvring og Rakel Kjeldsen, elever på LTC

I har lige været tre uger i Grønland med hele flokken fra LTC. Fortæl lidt om turens formål, jeres opgaver og udfordringer undervejs?

For godt en uge siden kom vi hjem efter tre ugers eventyr i Grønland! KFS sendte i sommers Sara Friis derop for at starte KFS-arbejde i Grønland, og det arbejde ville LTC selvfølgelig gerne hjælpe med – derfor gik vores udlandstur derop. Det har været pionérarbejde i ordets bedste forstand, da vi forsøgte at udbrede kendskabet til KFS med bl.a. at holde mandags-KFS, lave stand på gymnasiet og universitetet i Nuuk, holde religionstimer, være med til det lokale suppekøkkens arbejde, lave aftensmad for de studerende på forskellige kollegier, holde ung-café og stå for børneklub.

Det, der kunne udfordre nogen, var at grønlænderne har et meget anderledes syn på tid. Her i Danmark er vi vant til, at det er hurtigt fra det ene sted til det andet, og man skynder sig til de forskelige aftaler. I Grønland tog man det meget stille og roligt, og det var ikke et krav at møde op til tiden, hvilket var ret svært for mange af os. Det svære var også, at det arbejde, vi hjalp Sara med, ikke er så kendt endnu, og derfor vidste vi aldrig, hvad vi kunne forvente af de forskellige events. Nogle gange oplevede vi, at der næsten ikke dukkede nogen op til vores arrangement, og andre gange kunne der næsten være fyldt.

Hvad har det betydet for jer LTC’ere som gruppe/hold at være i Grønland – og for jer som enkeltpersoner?

Som hold har vi fået en masse oplevelser sammen, som ikke havde været mulige at få herhjemme i Danmark. Vi har set en masse smuk natur, prøvet hundeslæde og meget mere. Vi har arbejdet sammen om at være noget for andre i en kultur, vi ikke kender så godt, og det har været udfordrende, men også enormt spændende. Vi er blevet sat i andre situationer end vi plejer, og det har gjort, at vi også har kunnet være der for hinanden på en anden måde.

Det har betydet meget at se, hvordan Gud bruger os forskelligt. På grund af de mange forskellige opgaver var det tydeligt, hvordan nogle trivedes i at lave diakonalt arbejde, nogle blomstrede på stand, mens andre var gode til det praktiske eller til at få nye med ind. Men det var utrolig opmuntrende at se os arbejde som én enhed, hvor Gud placerede os hver især dér, hvor der var brug for os!

Et eksempel på en personlig oplevelse er, da en studerende kvinde på gymnasiet i Nuuk blev mødt af to LTC´ere på stand, uafhængigt af hinanden. Disse bad begge for, at hun måtte møde op til ung-café, hvor hun tilfældigvis kom til at snakke med en anden LTC’er, som hun havde meget tilfælles med. Efter vores afgang har den unge kvinde haft kontakt til Sara og mødtes med hende, og nu har hun besluttet, at hun kommer til Danmark til sommer for at opretholde relationen med den LTC’er, hun snakkede med. På den måde var en masse “Gud-fældigheder” med til at sætte bestemte mennesker på hendes vej, hvilket gør, at den unge kvinde nu er på vej ind i KFS, selvom hun ikke er kristen. Gud er stor!

Var der noget på turen, som udfordrede jer eller gav jer nye perspektiver på KFS-arbejdet?

Det var spændende at få lov til at se KFS være så meget i opstartsfasen deroppe, at hver enkelt deltager virkelig tæller. Ofte kom der kun 1-5 til vores arrangementer, og selvom vi i starten blev skuffede, gav det et nyt blik for den enkelte. Det handlede ikke om størrelsen på arrangementet i forhold til, om det blev en succes. Det kunne det sagtens være med bare én deltager. Det vigtige er, at deltagerne får noget godt med hjem. Vi fik altid en god tilbagemelding fra dem, der dukkede op, om at de virkelig havde haft en god aften, og at de værdsatte det. Det mindede os om, hvor vigtigt Saras arbejde er, også selvom arbejdet er småt i begyndelsen.

Del en opmuntrende oplevelse fra Grønlandsturen?

Nogle af os var med i et suppekøkken, hvor vi lavede aftensmad til de hjemløse. Vi havde en forestilling om, at vi skulle gøre alt det praktiske: stå for maden, dele mad ud, vaske op og måske ikke få lov til at være sammen med de hjemløse. Da vi så kom derhen, fandt vi ud af, at det egentlig var de hjemløse, der stod for maden og vi bare skulle hjælpe til. Så vi gik og hyggesnakkede med dem. Da maden var færdig, delte vi mad ud og spiste derefter sammen med de hjemløse. Vi fik sæl Suaasat, som er grønlandsk sælsuppe. Smagen var meget speciel og nok ikke noget, vi ville spise igen, men grønlænderne elskede det og kunne ikke få nok. Der blev bare en virkelig god stemning. Folk sad og snakkede, nogle satte julemusik på, og andre fortalte deres historier fra gamle dage. De hjemløse plejer ikke at snakke sammen, når de er der, men det at vi var en flok unge, der spredte os rundt og fik snakken i gang, gjorde noget godt. Det gjorde indtryk på os, at vi egentlig følte, at vi gjorde så lidt – men at vi så, hvor meget det betød for stemningen og for de hjemløse. Folk var så taknemmelige, og vi er selv taknemmelige for, at vi fik lov til at få den oplevelse med hjem.

__________________

Drømmer du også om at opleve et år på LTC indefra? Så har du chancen til sommer: der er ansøgningsfrist til det kommende LTC-hold 1. maj. Se mere lige her!