Et år på LTC: Ikke lutter regnbuer og enhjørninger

Skoleåret er ovre på KFS' ledertræningscenter, LTC. En shampoo eller to står tilbage, men til gengæld var kufferten pakket tæt med oplevelser, da eleverne drog hver til sit.

Et år på LTC: Ikke lutter regnbuer og enhjørninger

Bilen er pakket og cyklen spændt fast. Rebekka Riis og Inge Ramskov Hermanns får lige et sidst billede på parkeringspladsen foran bibelskolen i Ødsted.

LTC er slut for i år, og det er trist.

”At gå fra at være LTC’er til ’LTX’er’ er lidt en trist begivenhed,” fortæller Rebekka. ”Man forlader en masse gode venner, sjove minder, men også nogle udfordrende men givende oplevelser.”

Regnbuer og enhjørninger

Ja. For det er sjældent, en ”LTX’er” fortæller os, at alt på LTC-opholdet var lutter regnbuer og enhjørninger. Det er et år med store udfordringer.

”Et år på LTC efterlader ingen uberørt, vi er alle blevet prøvet på forskellige aspekter i vores liv,” fortæller Inge. ”Det har til tider været rigtig hårdt og overvældende med mange indtryk, men der har også været meget at være taknemmelig over.”

Rebekka supplerer: ”For mig er troen virkelig kommet tæt på, og i samme grad også tvivlen. At skulle ud på gymnasier, mens tvivlen er stor, er virkelig ikke nemt. Men derfor er det ekstra godt at vide, at der er gode mennesker sammen med én, som beder for én og støtter én. Det er virkelig en stor trøst i de svære perioder.”

Unikt fællesskab og opmuntrende KFS’ere

Lidt regnbuer bliver det dog ofte til, når man lader LTC’ere reflektere over fællesskabet med hinanden og KFS’erne. Og således også i år.

”Det har været dejligt at dele hverdag med de andre LTC’ere og opleve, hvordan forskellige sider af Gud også kommer til udtryk igennem andre mennesker. Sider af Gud, som jeg har fået lov til at udforske i mødet med andre mennesker og sider, som jeg savner nu, hvor vi er længere væk fra hinanden,” fortæller Inge.

For begge piger har det været dejligt at møde åbenheden fra KFS’erne rundt om i landet.

”Det har været virkelig opmuntrende at møde KFS’ere rundt omkring i landet og have fællesskab på tværs af Danmark,” siger Inge.

Hun forklarer, hvordan hun på mange teamperioder egentlig blot har været tilstede, men oplevet hvordan de samtaler og de mennesker hun mødte styrkede hende i troen og hjalp hende i de ting, hun selv stod i.

“Så mange gange har jeg oplevet at få meget mere igen, end jeg egentlig føler at have givet ud,” fortæller hun.

Underbukser på juletræet

Men nu er det altså livet som LTX’er eller “menig KFS’er,” der venter for de kære LTC-elever. Og Rebekka glæder sig:

”Jeg glæder mig meget til at dele ud af alle de ting, jeg har lært og til at have tid til mine gymnasievenner igen, som jeg sådan håber, at jeg kan starte en uncover-gruppe med.

Generelt glæder hun sig til selv at skulle blive KFS’er igen: “Nu bliver det min tur til at komme ud og møde hverdagen og vennerne, og til at dele det vigtigste for mig med dem,” fortæller hun.

Inge får det sidste ord. Og her løfter hun sløret for en hverdag på LTC, hvor tingene vist kunne stikke lidt af ind i mellem.

”At have en hverdag, hvor man overraskes og forundres over hønsefødder på gangene, underbukser på juletræet, løg mærkværdige steder og underlige løsninger på simple retter, har været noget, som har beriget mit liv og som stadig giver smil på læben at tænke tilbage på.”

Tak til LTC-holdet 2017-2018 – vi savner jer allerede!