LTC søger ny lærer

KFS' Ledertræningscenter søger ny lærer

LTC søger ny lærer

Brænder du for at se unge mennesker vokse i troen på Jesus og livet med ham og i tillid til Bibelen? Vil du være med til at udruste dem til åndeligt lederskab og evangelisation på studiesteder i Danmark? Fra 1. december 2020 søger LTC, KFS’ Ledertræningscenter, en ny lærer, der elsker Jesus og holder af KFS, mission og unge mennesker.

Din profil

Du skal være evangelisk-luthersk kristen og vedkende dig KFS’ grundlag og formål.

Du er uddannet teolog eller har lignende relevant uddannelse. Du har evner, nådegaver og erfaring med undervisning, samtale/sjælesorg og forkyndelse. Du er imødekommende og lyttende og har en sjælesørgerisk tilgang til mennesker. Du er omgængelig, tillidsvækkende og klar til at håndtere konflikter. Du er frisk på nye tiltag og måske selv en innovativ type. Du har sans for at strukturere og lede mennesker gennem opgaveprocesser.

LTC og KFS’ profil

Som en del af KFS bygger LTC på luthersk teologi med Jesus, nåden, Skriften og troen som de centrale fokuspunkter. På LTC brænder vi for at finde dybere ind i hvilen hos Jesus og leve i efterfølgelse på nådens grund. Med det som fundament udruster vi vores elever til at være frimodige kristne bl.a. gennem evangelisation, åndeligt lederskab og teamsamarbejde.

Vi er en væsentlig del af KFS’ arbejde med at kende Jesus og gøre Jesus kendt på studiesteder i Danmark og internationalt. Dette arbejde er LTC’s eksistensberettigelse.

Arbejdsopgaver

Som LTC-lærer indgår du i LTC’s lærerteam og har medansvar for LTC-hverdagen. Du får ansvaret for undervisning i centrale bibelfag og øvrige fagområder efter evner og nådegaver. Dertil kommer opgaven som vejleder for et LTC-team, personlig vejleder for 4-5 elever hvert år, vejledning i tjenesteforløb, ansvar for bibliotek og bøger på LTC, landsdækkende opgaver i KFS-regi, lejren STiK og forkyndelse internt og eksternt. Herudover er der mulighed for oprettelse af nye fag, deltagelse på LTC’s årlige udlandstur, landsdækkende opgaver i KFS m.m.

LTC tilbyder

Vi inviterer til kollegialt teamsamarbejde med stor åbenhed og plads til uenighed, passion for friheden i Jesus, høj grad af indflydelse og personlig prægning fra den enkelte, et dynamisk, udviklende og omstillingsparat miljø med god plads til nye ideer. Vi står sammen om arbejdet, og vi gør det som hele mennesker.

I hverdagen med eleverne tilbyder vi et inspirerende miljø med teologisk rummelighed og stor grad af fortrolighed med eleverne.

Herudover indgår du i KFS’ kollegafællesskab og arbejder med på KFS’ mission og vision.

Nærmeste overordnede er LTC’s forstander.

Det er en fordel, hvis du vil bosætte dig i Ødsted eller Trekantsområdet.

Stillingen aflønnes efter KFS’ lønpolitik, som kan rekvireres ved henvendelse til LTC’s forstander Peter Leif Mostrup Hansen.

Ansøgning

Yderligere oplysninger fås ved LTC’s forstander Peter Leif Mostrup Hansen, 61 78 15 87, peterleif@kfs.dk.

Ansøgningsfrist: 18. oktober 2020.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 44 på KFS-centeret i Ødsted.

Ansøgning, CV og dokumentation for højest afsluttede uddannelse, samt eventuelle udtalelser sendes via mail som ét samlet pdf-dokument til LTC’s forstander, peterleif@kfs.dk.