Udrustning til hverdagen: Småt var godt på STiK-lejr

Der var langt fra fuldt hus på 25. udgave af KFS’ sommerlejr, STiK. Men det svækkede ikke fællesskabet eller udbyttet for deltagerne. For der er mere til STiK end som så.

Udrustning til hverdagen: Småt var godt på STiK-lejr

Af Signe Oehlenschläger, leder, og Simon Kammersgaard Lindbjerg, lejrjournalist

Det var 25. gang, KFS afholdte sommerlejren STiK, Sandheden Tro i Kærlighed.

Modsat sidste år, hvor lejren hurtigt blev udsolgt, strøg tilmeldingerne ikke ligefrem ind i år.

Var konceptet ikke relevant længere? Eller var det sommervarmen, der smeltede al lyst til en uge med undervisning?

”Helt klart varmen”, siger Mie Bauer, leder på årets lejr, ”For STiK giver helt sikkert fortsat mening!”

“Jeg tror, Gud kalder os til det”

STiK er KFS’ udrustningslejr, der giver input til dilemmaer og spørgsmål, som gymnasieelever ofte oplever undervejs i deres uddannelse.

”Vi har stadig rod i det samme som for 25 år siden, men undervisningen er ny for deltagerne, og hvert eneste år ændrer og tilpasser vi lejren, efter de evalueringer vi får, for at ramme målgruppen bedst muligt,” forklarer Mie.

Hun tilføjer overbevisende: “Og så jeg synes bare, at det giver så meget mening at udruste alle til at være sandheden tro i kærlighed, og jeg tror, at Gud kalder os til det.”

Svar på mine spørgsmål

Blandt årets deltagere blev der heller ikke sat spørgsmålstegn ved, at STiK er en relevant lejr, der taler ind i gymnasiehverdagen.

Amalie Haahr fra Vesthimmerlands Gymnasium føler hun fik svar på et særligt spørgsmål, hun tit er blevet stillet af sine kammerater: ”Hvordan kan dette her med tro give logisk mening?”.

”Det har været virkelig godt at have om “Videnskab og tro” og “Tro og Fornuft”. Der kom nogle rigtig gode argumenter om, hvordan det hele hænger sammen, ind i hvad jeg allerede ved om verden,” siger hun.

”Det er ikke kun mig, der skal hoste op med svar”

Lærke Roager fra Viborg Gymnasium havde ikke konkrete spørgsmål med sig til STiK – og så alligevel.

”Jeg har fået svar på nogle spørgsmål, jeg ikke vidste jeg havde”, forklarer hun og fortsætter: ”Jeg kan bruge alt det her til at få nogle konstruktive samtaler med mine klassekammerater, hvor der ikke er nogen, der bliver skudt ned, men hvor vi taler sammen og hører hinanden.”

Denne pointe trækker Benjamin Rahbek fra Rosborg Gymnasium også frem.

”Jeg føler mig mere udrustet nu til at gribe spørgsmålene [fra mine kammerater] an på en bedre måde, få dem uddybet og virkelig forstå hvad de mener med det, de spørger om,” siger han. ”Jeg har fået mit perspektiv drejet så det ikke kun er mig, der skal hoste op med svar, men jeg tør godt forvente en samtale på lige fod, når folk spørger”.

Intimt KFS-lejr-fællesskab

Mie, som er erfaren STiK-leder, beskriver deltagerflokken som et intimt KFS-lejr-fællesskab, hvor netop størrelsen gjorde det nemmere at kunne dele liv og to med hinanden.

Og det blev også bemærket hos deltagerne.

Amalie kendte for eksempel ingen, da hun kom, men oplevede at den lille flok var med til at åbne op for fællesskabet.

”At vi har været så få, har gjort det nemt at få snakket med de mennesker, der er her – jeg har fået lov at snakke med alle og at lære alle lidt at kende,” siger hun.

Benjamin supplerer med pointen om, at undervisningen og snakken herom hjælper med at åbne det sociale op: ”Gennem undervisningen kommer man ind på nogle emner, man ellers ikke normalt ville snakke om, og man lærer hinanden at kende igennem det,” siger han.

Et skud ud til lederne

Lærke slutter af med at rose forholdet mellem ledere og deltagere på årets lejr. For det lave deltagertal gav mere plads til at snakke med lederne.

”Det var et vanvittigt fedt fællesskab – og nogle virkelig gode ledere! De er ældre end os og har måske mere livserfaring eller har været igennem noget af det samme. Der er ting, vi møder i vores gymnasieliv, som de kan kende og give gode råd ind i, derigennem får vi lov til at lære af deres erfaringer.”

Der er også en masse kærlighed fra lederne til deltagerne.

”Jeg synes godt, jeg kunne mærke, at vi hurtigt lærte hinanden at kende og kunne lave spas og sjov i fritiden, spille boldspil i pauserne, og samles i lovsang og bøn,” siger Mie.

”Og så er det jo trods alt en sommerlejr, så der var også plads til masser af hygge, spas og løjer,” slutter hun.