Pludselig på Påskelejr

Adam Vesterager kendte ikke noget til hverken KFS eller påskelejr, da han tog på arbejde lørdag morgen. Men nogle inviterede ham med, og han meldte sig til hele lejren.

Pludselig på Påskelejr

Det er ikke alle, der har meldt sig til Påskelejr i god tid. I Adam Vesteragers tilfælde kendte han overhovedet ikke til Påskelejr eller KFS blot tyve minutter før, han havde meldt sig til hele lejren. Læs hans beretning her.

Adam havde fredag taget sin Bibel med i tasken, for at læse i den ved søen i Skanderborg. Han har aldrig gjort noget lignende, og det endte med, at han aldrig gjorde det. Dagen efter tog han på arbejde stadig med sin Bibel i tasken, og på vej hjem møder han en ung mand komme gående med tasker, der smiler og siger hej. Adam bliver overrasket og glad og hilser igen. Lidt efter møder han nogle flere unge mennesker med tasker. Han undrer sig over, hvor de er på vej hen, så han spørger dem, hvad de skal. De fortæller, at de skal på en kristen lejr og spørger, om han vil med.

Mødte åbenhed og imødekommenhed
”Det første, jeg har lyst til at sige, er nej, jeg skal hjem og lave lektier. Og så er det sådan, at jeg har min bibel i min taske – og det har jeg normalt aldrig! Og så tænker jeg: det er det, der skal ske. Så han spørger mig, og jeg siger jo… Ja, lad os gøre det. Og så tyve minutter senere har jeg armbånd på og er sammen med nogle rigtigt dejlige mennesker,” forklarer Adam, der læser HF på den skole, hvor Påskelejr foregår, og supplerer:

”Det var også, fordi de var så gode til at tage imod mig. Andre mennesker svarer bare på det spørgsmål, man stiller, og så er det det. Men her er det lidt mere åbent. Og de spørger, om man vil med. Og så har man muligheden for at sige ja. Det er den her åbenhed, jeg oplever på hele den her lejr.”

Adam kommer ikke fast i nogen kirke og har ikke unge kristne i sin omgangskreds. Han har dog været nogle gange i folkekirken i Skanderborg og har været i Randers i frikirken Skywalk.

”Men jeg går der ikke fast,” fortæller han og fortsætter

”Jeg har ikke en omgangskreds af unge, der er kristne. Hvilket, jeg virkeligt kan mærke på den her lejr, gør en forskel – at jeg har nogle, jeg kan dele det med. Det har åbnet lidt op til, at der er en, der vil hjælpe mig med at se, om der er en omgangskreds her i Skanderborg. Og det vil jeg helt sikkert med i, fordi jeg har haft en god oplevelse af det her.”

Rørt til tårer
Er der nogle ting, du har lært om Gud i løbet af lejren?

”Man har jo altid hørt, at Jesus, han er korsfæstet. Men det gik virkeligt op for mig i går, at han døde jo på korset for mig, og at jeg ikke bare kan tage den straf. Når Jesus spørger, om han må tage straffen for mig, at jeg ikke kan sige nej, fordi så stor er jeg ikke. Det er virkelig gået op for mig. Jeg har fundet ud af, at det ikke er et lige forhold mellem mig og Gud,” siger han, men nævner også, at det har sat nogle nye spørgsmål i gang, som han er ved at undersøge.

”Fx forstår jeg ikke, hvorfor Gud han vil være sammen med mig. Men det glæder mig. Jeg blev rørt til tårer. Taleren sagde, at Gud han står deroppe med Jesus og Helligånden, og det eneste han mangler – og der vidste jeg bare, hvad han ville sige – og så sagde han, at det er mig. Det var fedt!”

Er først lige startet
Selv om der er mange ting, der er begyndt at falde på plads for Adam, er det kun begyndelsen af rejsen.

”Det er jo ikke sådan, at når jeg kommer hjem fra lejren, så er jeg ”fuldbragt”. Jeg er først lige startet.”

Han mærker, at modstanden i ham bliver mindre.

”Jeg bliver mere og mere modtagelig over for det. Den der afvisning, den der hånd. Den håber jeg på forsvinder mere og mere. Der er frygten for bare at tage imod ham, den forsvinder bare mere og mere.”