Meld dig til STiK 2014

Halvdelen af pladserne på STiK 2014 er allerede reserveret. Så meld dig til nu, hvis du vil sikre dig en plads.

Meld dig til STiK 2014

Årets sommerudrustningslejr for KFS’ere på de gymnasiale uddannelser, STiK 2014 er ved at tage form! Over halvdelen af maksimalt 30 deltagerne har allerede tilmeldt sig, så meld dig til snart, hvis du ikke vil gå glip af den mulighed.

Lejren foregår fra søndag den 29. juni til fredag den 4. juli 2014, og igen i år er det KFS’ Ledertræningscenter, LTC, som slår dørene op for en intens KFS-lejr med et helt unikt KFS-fællesskab.

STiK er en koncentreret udrustningslejr, hvor der skal pløjes dybt i Bibelen og arbejdes intenst med mange af de store apologetiske spørgsmål, som en KFS’er ofte møder i sin hverdag; spørgsmål og udfordringer til kristendommen fra skolehverdagen – og spørgsmål og svære trosmæssige udfordringer, som dukker op hos os selv på hverdagstrosvandringen.

Planlægningsgruppen ønsker at skabe rammerne for, at STiK skal være et sted, hvor der er masser af plads til at udforske sin egen tro og lade sig udfordre og inspirere, og STiK har en vision om, at deltagerne skal opleve at blive tanket op med ny frimodighed og glæde i det at være en åben, engageret kristen i hverdagen.

Kort sagt: Du får masser af bibelundervisning, apologetiske undervisningsmoduler, spændende seminarer, personlig fordybelses- og refleksionstid, lejrbål og ikke mindst et tæt og givende fællesskab, hvor nye og gamle venskaber gror hurtigt.

Tjek www.kfs.dk/stik, hvor du også kan finde tidligere deltageres meldinger om, hvad de har fået ud af lejren!

Der er kun plads til 30 deltagere, så det vil være en god ide at få tilmeldt sig ret hurtigt!