Meld dig til Discipeltræf

Tilmeldingen til årets Discipeltræf er åben. Temaet er ”Frygt ikke”

Meld dig til Discipeltræf

I uge 42 åbner dørene på Skanderborg Gymnasium igen op for Discipeltræf. I år er temaet ”Frygt ikke”. Det er en påmindelse til os om, at Gud er med, både når vi har brug for at trykke os ind i hans favn, og når vi hører ham sende os til vores verden.

Komitéen har arbejdet for at skabe en lejr med en bred vifte af tilbud, hvor alle kan være med og få en udbytterig lejr.

Talerlisten tæller blandt andre Stefan Gustavsson, som er direktør på CredoAkademin (lidt som LTC). Han er en af Sveriges ledende apologetiske figurer og vil på Discipeltræf formidle overbevisning om den kristne tros sandhed og relevans.

Ellen Esmarch Pedersen er en anden af talerne. Hun er selvstændig samtaleterapeut og foredragsholder, og så er hun i øvrigt næstformand i KFS’ bestyrelse. Hun vil tale om evangeliets skønhed.

I bibeltimerne vil Frank Kristensen arbejde med klarhed over det centrale i den kristne tro. Frank er til daglig lærer på LTC.

Vores generalsekretær, Robert Bladt, vil også deltage til åbningsmødet.

Læs mere på www.discipeltraef.dk

Meld dig til her