DT14 - Guds rige

I efterårsferien i uge 42, nærmere bestemt 11.-15. oktober, er du inviteret med på Discipeltræf under temaet ”Guds rige – nuet, håbet, opgaven, målet”.

DT14 - Guds rige

Nu er der snart Discipeltræf, og tilmeldingen er åben!

I uge 42 åbner dørene på Skanderborg Gymnasium nemlig igen op for den landsdækkende lejr for alle dem, der går på en ungdomsuddannelse.

Hvis du selv er blandt de 500-600, der i år tager til Skanderborg for at være med, kan du godt begynde at glæde dig, for der venter en masse spændende ting.

Discipeltræf 2014 har temaet ”Guds rige – nuet, håbet, opgaven, målet”. Guds rige er lige nu og her, fordi Jesus er her med hele sin frelse og fylde. Gennem Jesus får vi håbet om en evighed i Guds rige. Som borgere i Guds rige får vi en plads og en opgave, mens vi ser frem mod målet. Slå følge med Kongen på Discipeltræf 2014. En lejr, hvor vi vil nyde fællesskabet i forkyndelse, lovsang, sjov og leg.

Talerlisten tæller blandt andre Per Damgaard Pedersen, der til dagligt er præst i Kristkirken i Kolding. Sygeplejerske Jean Gilvang er anden af talerne, og en tredje er præst Peter Rask – som i øvrigt også er formand for KFS’ bestyrelse. I bibeltimerne vil lærer på Børkop Højskole Per Ladekjær føre os gennem bibelske tekster om Guds Rige.

Robert Bladt åbner og lukker ballet lørdag og onsdag eftermiddag. 

Udover de store fællesmøder vil der være en lang række seminarer, seks forskellige responsmuligheder efter bibeltimerne og andre tilbud. Så der er masser at glæde sig til.

Meld dig til på discipeltraef.dk og få de seneste opdateringer på Facebook: facebook.com/discipeltraef