Discipeltræf 19: Udfordret til at leve et Jesusliv

Glimt fra fem mættede dage i Skanderborg - og et bud på en god vane

Discipeltræf 19: Udfordret til at leve et Jesusliv

Endelig blev det uge 42 – den elskede efterårsferie; det første kærkomne pusterum i et travlt efterårssemester. På trods af udsigten til at holde fri en hel uge, lykkedes det alligevel at samle flere hundrede gymnasieelever og knapt hundrede frivillige i Skanderborg allerede fra den første dag i ferien. Hvordan kan det lade sig gøre? Måske fordi tilbuddet om fem dage med lovsang, undervisning, gode venner, hygge og fællesskab lyder som noget, man godt vil være med til, når man er gymnasieelev og KFS’er – selv midt i et travlt hverdagsliv. Gustav Friis (billedet) går på Munkensdam Gymnasium i Kolding og fortæller om sin oplevelse af lejren:

Du er 3.g’er og med på Discipeltræf for 3. gang. Hvorfor bruger du din efterårsferie på at være på KFS-lejr?

For det første synes jeg, at det er fedt at komme på lejr, fordi det er så godt at bryde med hverdagsrammerne. Det giver noget helt særligt, at man flytter sig et andet sted hen, og at man sover, spiser, synger og er sammen på en helt anden måde end til hverdag. For det andet kan KFS-lejrene noget helt særligt: der er folk fra flere forskellige steder i kirkelivet, og man møder nogle mennesker og hører nogle talere, som man ikke nødvendigvis kender i forvejen. Det er fedt, fordi det kan udfordre troslivet lidt – vi har allesammen brug for at blive skubbet ud af vores comfort zone af og til, og det er KFS god til.

Temaet for årets lejr er Jesusliv. Er der noget undervisning, nogle møder, nogle samtaler eller andet, som har lært dig noget nyt eller udfordret dig?

Ja, helt klart. Især bibeltimerne og et enkelt seminar, jeg var til, har virkelig rykket noget i mig. Lars Jensen, som holdt bibeltimer, var virkelig skarp. Han var ikke bare småprovokende, men rykkede virkelig mine grænser – jeg blev totalt ’klædt af’ til bibeltimerne. På en god måde. For lige så sårbart og ubehageligt, det kan være, så er det simpelthen bare det, jeg har brug for. At nogen siger det råt for usødet: jeg er kaldet til at leve et andet liv! Et Jesusliv.

Hvad tager du med dig hjem fra lejren, som du kan bruge i dit eget Jesusliv og hverdagsliv?

Jeg har fået gang i en bibellæsegruppe sammen med en ven fra min efterskole. Vi hang ud sammen på lejren og oplevede begge, at de der bibeltimer ramte bare plet i vores liv. Så vi snakkede om på lejren, at vi gerne vil blive bedre til at dele liv. Både opturene i hverdagslivet og Jesuslivet, men også nedturene, som er krævende og svære. Så efter Discipeltræf har min efterskoleven og jeg fået gang i en rigtig god vane. Vi læser Det Nye Testamente – et kapitel om dagen, og så deler vi tanker og oplevelser fra dagen over Messenger. Den, der læser først, skriver en besked med sine tanker om tekststykket og om, hvad der lige fylder i livet, og så svarer den anden.

Det er simpelthen Discipeltræf, som har skudt den gode vane i gang. Det vigtige for os er, at vi dagligt får læst i Bibelen, men det giver også meget, at vi ikke begrænser det til kun at være bibellæsning, og at vi også deler almindelige ting fra livet med hinanden.

Hvilken oplevelse fra lejren står stærkest for dig, efter den er slut?

Jeg kom på lejr uden rigtig at vide, hvem jeg skulle være sammen med, og der var egentlig ikke så mange, jeg kendte – men jeg fandt min gamle efterskoleven, og fordi vi bare var et par stykker, gjorde det, at vi ligesom var på lejr for at være på lejr i stedet for at være der for at ses med vores efterskolevenner. Når man er midt i en stor gruppe af venner, kan det være svært at trænge ind udefra – både for andre mennesker, men faktisk også for forkyndelsen, fordi fokus nemt bliver på det sociale. Så jeg fik helt vildt meget ud af talerne og forkyndelsen. Jeg har været modtagelig på en helt anden måde.

 

Og med disse ord siger vi tak for en forrygende lejr! Sæt allerede nu kryds i kalenderen 4.-8. april 2020, hvor både gymnasieelever og studerende fra hele landet mødes igen på Påskelejr.