Assist vel overstået

For tredje gang arrangerer KFS i samarbejde med Grønnevang kirke og beboerhuset Brohuset Assist i Hillerød. Assist samler studerende fra hele landet med forskellig religiøse/areligiøse overbevisninger til en uge med praktisk arbejde, spændende foredrag og gode samtaler. Her er nogle indtryk fra et par af deltagerne.

Assist vel overstået

Malene Jensen; 22 år og læser sociologi ved Aalborg universitet 
”Der er flere gode ting og oplevelser ved Assist, som jeg vil tage med mig. Men især fylder følelsen af tid meget. At have god tid ved hver enkelt beboer som vi mødte og hjalp, hvilket betød, at der også var tid og rum til at høre historier fra hverdag og liv over en kop kaffe og kage.”

Sidsel Sara Juhl, psykologi ved Københavns universitet: 
”Jeg tog med på Assist uden helt at vide, hvad det var. Jeg havde sommerferien foran mig, og Assist syntes at opfylde nogle af mine vagt formulerede behov omkring et meningsfuldt fællesskab. Jeg havde lyst til at bruge en tid med åbne og varme mennesker, og samtidig forekom det mig, at Assist også ville byde på refleksion og meningsudvekslinger. Jeg var mest spændt på at møde de andre deltagere og mindre spændt på havearbejdet. 

Det er netop fællesskabet med de andre deltagere, jeg tager med mig herfra; den varme velkomst. Jeg har mødt stor åbenhed og inklusion, og et (kristent) miljø, som ønsker at udvide sin egen horisont og beder om udfordring. Det har været tilfredsstillende. Jeg har været glad for, at Assist ønsker sig en multikulturel profil, og mit håb på Assists vegne er, at dette ønske må blive imødekommet. ”

Meld dig til Assist 2014 lige her