Vi drømmer om, at det vokser

Om studentermission i Tyskland på trods af modstand og afvisning

Vi drømmer om, at det vokser

Af Kristoffer Trelborg Roager, medlem af KFS’ bestyrelse

Da IFES holdt World Assembly i Sydafrika i sommerferien, mødtes jeg i en samtale med Thorben fra Tyskland. Thorben fortæller om, hvordan livet former sig som kristen studerende i et land med en tung historie.

Thorben studerer electrical engineering i Magdeburg, Midttyskland. Han er kristen og stærkt engageret i SMD, Studentenmission Deutschland. Organisationen har kontakt til ca. 3000 studerende og et mindre antal gymnasieelever i hele Tyskland. Thorben er både en del af den lokale SMD-gruppe og formand i regionen, så han er involveret i det kristne studenterarbejde på mange niveauer.

Fortæl lidt om jeres lokale SMD-gruppe. Hvordan fungerer arbejdet?

I vores lokale gruppe er der cirka 20 meget aktive medlemmer, men det er ret svært at nå de studerende, fordi de er fra det gamle Østtyskland. Religion er stadig et ganske presset emne, fordi religion i DDR-tiden var meget ildeset. Det ligger dybt i folkesjælen: det er ikke godt at være religiøs. Mange afviser al slags religiøs tænkning eller samtale helt konkret og siger: ”Jeg vil ikke tale om det”. Og det gør samtalen vanskelig.

Når vi taler med nogen om tro, begynder samtalen ikke engang på et nulpunkt; den begynder altid på et minus-niveau, fordi der er så negativt et syn på religion. Men vi fortsætter, og vi har også fokus på at nå de internationale studerende – det er lidt lettere. Der er ca. 2000 internationale studerende i Magdeburg, og de er meget mere åbne end de lokale studerende, så vi tænker nu, at vi arbejde mere i retning af international studentermission.

De vil gerne lære noget om, hvad Tyskland er, de ønsker at blive venner med lokale studerende osv., så det er oplagt at række ud til dem.

Hvordan har du det med at være kristen i det tidligere Østtyskland?

Jeg er accepteret her, men det er lidt akavet. Det er ikke normalt at være kristen. Folk kan ikke lide at stille åbne, ærlige spørgsmål. Hvis de spørger mig om noget trosmæssigt, forventer de ikke et oprigtigt svar. Så igen – vi arbejder på et niveau ligesom under nul. Vi må forklare meget, og det bevirker, at samtalen bliver meget teknisk. Og så sker det tit, at interessen for samtalen blegner. Jeg kan godt lide at snakke om tro og liv, så det er svært at blive afvist.

Er der noget andet i din by eller på din skole, som er udfordrende for dig og din kristne gruppe?

Vi har et universitet, som er meget åbent, og som stiller lokaler til rådighed for, at vi kan mødes. I byen ligger der også et University of Applied Sciences (bl.a. ingeniørstudiet, red.), hvor vi også rigtig gerne vil være til stede, men skolen afviser os desværre. Hvis vi gerne vil have et rum på skolen og går ad de officielle kanaler, bliver vi nægtet et rum. De studerende bliver heller ikke hængende på campus, de går hjem efter undervisningen.  Så lige i øjeblikket bruger vi meget krudt på et ret lille udbytte, men vi drømmer om, at det vokser.

Hvordan oplever du det at være på World Assembly?

Jeg er meget begejstret over, at her er så mange studerende fra hele verden, og at alle er åbne for at se os som lige. Studerende har lige udfordringer over hele jorden – måske oplever generalsekretærerne ikke helt den samme enshed i deres arbejde, men det gør vi studerende. Vi er i samme båd. Det er også interessant at se, at vi kommer fra forskellige religiøse baggrunde, men alligevel kan vi mødes her på World Assembly og have fællesskab på tværs af 160+ lande.

Har du en opmuntring til de danske studerende?

Ja, bed mere! Jeg ved ikke, hvor meget I beder, men jeg ved, at jeg beder for lidt, og min erfaring er, at bøn virker. For fem år siden var vi bare to personer i gruppen, og vi aftalte, at vi bare ville mødes og bede. I løbet af et år blev vi otte, og nu er vi en af de mest aktive og travle grupper i hele Tyskland. Så bøn er vigtigt!

Hvad kan vi bede om på tyske studerendes vegne?

Det gamle Østtyskland er et ret hårdt ramt område, så I må gerne bede om, at folk dér må møde evangeliet, og at der bliver en bund af interesse og åbenhed omkring troen i Tyskland.

Bed også om tålmodighed, så grupperne ikke giver op. Nogle gange er der så lidt respons, og det tager så lang tid at nå ind til folk – det er opslidende. Så bed om, at de kristne grupper må arbejde med tålmodighed.

_____________________

 

Følg SMD i Magdeburg på Facebook og bed for Thorben og de kristne studerende i byen.