Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Studentermission i det Vilde Vesten

Årtiers kulturkamp har givet unge kristne betænkeligheder ved at dele troen med deres studiekammerater, skriver Nikolaj Christensen, som arbejder i bjergrige Colorado for KFS’ amerikanske søsterorganisation, InterVarsity.

Studentermission i det Vilde Vesten

Af Nikolaj Christensen, nikolaj.christensen@intervarsity.org

Vi er deroppe hvor spaghettien tager lidt længere tid om at blive mør på grund af det lavere kogepunkt. Og selv i professionel baseball kan kasterne ikke få bolden til at skrue i den tynde luft. Nå ja, og så er det nemmere at finde hakket bison i supermarkedet end god gammeldags svinefars. Vi er i Colorado hvor arven fra det Vilde Vesten møder det moderne, progressive USA med Rocky Mountains som dekorativ baggrund.

Universitetsbyen Boulder var i mange år kendt over hele USA som en oase for hippier, og det bærer byen stadig præg af, med sit stærke fokus på sundhed, spiritualitet og alternativ livsstil. Og hash, naturligvis. Men selvom der stadig er mange nyreligiøse her, og forholdsvis mange der frasiger sig enhver form for religion, så er der også kirker af enhver tænkelig slags. Mange af dem gør en stor indsats for at nå studerende, som udgør en betragtelig andel af byens indbyggere. Men en voksende gruppe bliver ofte overset.

Mellem studie- og arbejdsliv

I USA er det sådan at man i udgangspunktet er færdiguddannet med en bachelorgrad – typisk som 22-årig. Det gælder jo også i Danmark for lærere, sygeplejersker, diplomingeniører osv. Men flere og flere bygger videre på deres uddannelse – ofte på et nyt universitet – med en specialiseret mastergrad og eventuelt en ph.d. Det ligger ud over hvad det almindeligvis vil sige at være studerende herovre. Det er en tid der bringer sine egne særlige udfordringer til hvordan man kan få tro, liv og fag til at hænge sammen i overgangen mellem studie- og arbejdsliv. Mange af dem føler sig med god grund betydelig mere voksne end en 18-årig freshman der lige er flyttet hjemmefra for første gang.

Her kommer InterVarsity Christian Fellowship ind i billedet. Vi er det amerikanske medlem af den internationale kristne studenterorganisation IFES. Og selvom organisationen har størstedelen af sit arbejde blandt de yngre studerende, har den i de senere år fostret mange pionerer i arbejdet blandt grad students, som de overbygningsstuderende kaldes herovre. Der er nye spørgsmål som melder sig på banen når man som studerende går fra at være passiv modtager af eksisterende viden til at arbejde aktivt med på at skabe ny viden. Hvordan giver min lille niche ære til Gud? Hvordan kan jeg fastholde en god forskningsetik når jeg er under pres for at publicere resultater nu og her? Og så videre.

Barrierer for mission

Men der er også helt almindelige spørgsmål som vi kender hjemmefra: Hvordan får jeg fortalt mine medstuderende om Jesus og de gode nyheder? Mange amerikanere i 20’erne har allerede affærdiget den slags og har måske endda haft dårlige oplevelser med fordømmende kristne. Eller hørt om nogen der har. Sådan er det jo.

Det har jeg i øvrigt også selv hørt om. Derfor har det været rigtig godt at blive udfordret på nogle fordomme om amerikanske kristne. Siden jeg begyndte mit arbejde med InterVarsity i vinters, har jeg mødt massevis af kristne studerende der er langt mere reflekterede, mindre overfladiske, mere socialt bevidste, mindre partipolitiske end jeg ville have troet. Jeg havde de samme fordomme som andre nok har om danske kristne!

Vi har et stærkt fællesskab blandt de kristne studerende, men det er svært for os at vende os udad så vi kan blive til velsignelse for andre. Mange er stadig på stadiet hvor de overvejer hvordan de skal få fortalt deres medstuderende at de tror på Gud. For de ved at mange af deres kolleger ikke har spor tillid til at kristne mennesker vil dem noget godt.

Kristendom som politik og kultur

På dette punkt er udfordringen måske større end i Danmark. Kristne i USA har et ry for ikke bare at være underlige, men også at ville trække deres underlige, snæversynede måde at leve på ned over hovedet på alle andre. Siden 1970’erne har en politiseret kulturkamp hærget omkring emner som bøn i skoletiden og fri abort. Det kan i øvrigt være vigtigt nok – men har alt andet lige skubbet mange især på venstre side af det politiske spektrum langt væk fra kristendommen. Og dem er der mange af her i Boulder.

Andre steder i USA findes der andre udfordringer. Hvis der på overfladen er mange evangelikale, konservative kristne i et område, er det sandsynligt at mange af dem i praksis er kulturkristne. I en høflighedskultur som de amerikanske Sydstater kan det være særdeles svært at lure hvem der egentlig – under overfladen – mener noget alvorligt med deres tro. Ofte bliver det tydeligere når de flytter til et sted hvor de kommer i mindretal.

Vi glæder os til at tage imod nye studerende og håber inderligt at der også er en høst af nye disciple på vej. Men bed for os – det er ikke så meget nemmere herovre som man kunne tro.