Reflektioner efter World Assembly: Vi kan bidrage med meget

På et stopover i lufthavnen i Johannesburg tog de danske udsendte en snak om, hvad vi egentlig kan tage med hjem fra 10 kaotiske dages konference.

Reflektioner efter World Assembly: Vi kan bidrage med meget

Af Sarah Thun Madsen

Danmark er et lille land; umuligt at finde på et verdenskort, hvis man ikke ved, at det er der, med et sprog, kun vi selv taler, og en lille havfrue som vores vildeste attraktion. 

På World Assembly blev vi mindet om, hvor små vi er, når vi blev en del af en flok på 1200 mennesker fra 170 lande, og når vi præsenterede os for personer, som ikke lige kunne regne ud, hvilken stat i USA, Danmark lå i. 

Men vi blev også mindet om, hvor meget vi har at byde ind med. Både i form af en dansk KFS’er, der holdt et oplæg på hovedscenen, af en dynamisk gruppe, der netværkede og deltog i debatterne, og af den støtte, der er blevet givet til både Færøerne og Montenegro, som i år medførte, at de blev en del af IFES.

“Vi kan godt få en større bevidsthed om, at vi som land kan byde ind med meget mere på verdensplan, for vi har virkelig mange ressourcer i Danmark”, mener formand Per Ladekjær, og generalsekretær Christian Rasmussen supplerer: “Der er nogle lande, hvor de kristne beder om, at deres studiekammerater vil tage på udveksling på studiet, så de kan få muligheden for at høre om Jesus. Det må vi simpelthen reagere på.”

Temaet på årets samling var nemlig at vi er er håbets budbringere, og at vi alle sammen har en plads i Guds historie, og dermed at vi som dansk KFS kan få lov til at være en del af Guds historie i resten af verden også.

“Det, jeg tager med hjem, er et globalt view på Guds Mission. Landegrænser, sprog og etnicitet er blevet udvisket, og vi er et stort folk”, fortæller bestyrelsesmedlem Katrine Dahl Andersen, som også var med på World Assembly for første gang.