Jesus på israelske universiteter

I påsken besøgte to israelere Danmark for at fortælle om deres arbejde med at gøre Jesus kendt på universiteterne. Den hverdag de beskriver som kristne israelske studerende ligner på mange måder hverdagen på de danske universiteter. Men der er også markante forskelle, som vi danskere måske kan lære noget af.

Jesus på israelske universiteter

Af Dinna Swartz, Israelsmissionen

Formålet med studenterarbejdet er at pege på Jesus. Så langt er det israelske FCSI (Fellowship of Christian Students in Israel) og KFS ens. Men i Israel står de studerende i nogle udfordringer, som vi danskere måske kan lære noget af.

Derfor er Rasha Grayeb daglig leder af det arabiske studenterarbejde og Dina Aweida studerende i Haifa på besøg i Danmark for at fortælle om deres oplevelser med studerende.

Forskelle: når studerende bringer forsoning
En af de største forskelle mellem Danmark og Israel er den politisk anspændte situation mellem jøder og arabere, som bor og lever adskilt. Men på universiteterne bliver de to grupper blandet, og det påvirker i høj grad FCSI:

”Vi er en af de eneste kristne organisationer, der arbejder under samme paraply som jøder. Vi har én bestyrelse og én fælleslejr om året,” forklarer Rasha.

Denne fælles organisation afspejler fint den virkelighed, der udspiller sig på universiteterne.

”Når du besøger en campus vil du ofte se homogene grupper, der holder sig for sig selv i begyndelsen. Men efterhånden som de begynder at arbejde sammen under uddannelsen, bliver der opbygget relationer på tværs.”

Sådan beskriver Rasha den helt særlige kultur på universiteterne i Israel.

Økonomi, travlhed og sekulært verdensbillede
På trods af de forskellige kontekster, som danske og israelske studerende er i, så er der også ligheder. Da Rasha fortæller om de største udfordringer i studenterarbejdet, virker meget af det genkendeligt i en dansk kontekst.

”For det første er de studerende påvirket af deres økonomiske situation,” nævner Rasha som det første.

At skulle arbejde ved siden af studierne gør det svært at få tid til at engagere sig i studenterarbejdet.

”For det andet er det svært at få jødiske studerende til at engagere sig, fordi der er så mange andre kirkelige opgaver, de kan engagere sig i.”

Rasha hentyder her til de mange messianske menigheder, hvor de jødiske studerende er en del af arbejdet. Der er ikke på samme måde et tilbud for de arabiske studerende, så de lægger generelt mere tid og flere kræfter i FCSI.

”For det tredje er der mange, der ikke ser universitetet, som et sted vi skal gøre tjeneste,” forklarer Rasha.

Universitetet ses som et sted, man tager en uddannelse. Der er ikke mange kirker eller studerende, der engagerer sig i kristent arbejde på universitetet, før de møder FCSI.

Netop den tredje udfordring er den vigtigste for FCSI, mener Rasha:

”Vi er altså de eneste i Israel, der rækker ud til de studerende. Der er simpelthen ikke andre. Og kirkerne ser som sagt ikke de studerende som en missionsmark. Netop derfor er vores arbejde så vigtigt!”